Udgivet i Indlæg

Telefonnummer 70 15 01 01 – Hvem er det?

Af Bæredygtighed.dk

Vib-vib… Endnu et ukendt opkald sniger sig ind midt i aftensmaden, cykelturen eller den længe tiltrængte kaffepause. Nummeret i displayet lyder 70 15 01 01 - men hvem gemmer sig egentlig bag cifrene, og hvorfor ringer de så insisterende?

Bæredygtighed.dk mener vi, at hverdagsro er en lige så vigtig ressource som grøn energi og økologiske grøntsager. Derfor dykker vi i dette indlæg ned i telefonnummeret 70 15 01 01 for at finde svarene: Hvem er afsenderen? Er det blot velmenende abonnementssalg - eller noget mere skummelt? Og vigtigst af alt: Hvordan tackler du opkaldene, så de ikke spilder din tid og mentale bæredygtighed?

Læs med, og få en klar guide til, hvad opkaldet betyder, hvordan du kan sige fra med ét klik, og hvorfor en enkel blokering faktisk kan være et lille skridt mod en grønnere, mere støjfri hverdag.

Hvad er 70 15 01 01, og hvem står bag?

70-numre er såkaldte ikke-geografiske danske telefonnumre, som virksomheder typisk benytter til kundeservice eller salg. Nummeret 70 15 01 01 tilhører med overvejende sandsynlighed Dagbladet Politiken - nærmere bestemt avisens egen salgs- eller telemarketingafdeling, der i perioder får hjælp af eksterne call-centre. Viser opkalds-ID’et derfor “Politiken”, “JP/Politikens Hus” eller blot selve nummeret, er det som regel avisen, der rækker ud.

Formålet er som udgangspunkt kommercielt - altså hverken kundesupport i klassisk forstand eller offentligt myndighedsarbejde. Nummeret bliver især brugt, når Politiken ønsker at:

  • præsentere nye abonnements­tilbud eller introduktions­kampagner
  • opfange kunder, der netop har opsagt, og forsøge at fastholde dem
  • genaktivere tidligere læsere med særlige “kom-tilbage”-rabatter

Det betyder også, at 70 15 01 01 af mange modtagere opleves som et salgsnummer - nogle vil kalde det spam, hvis de ikke føler, at opkaldet er relevant eller ønsket. Uanset hvad er der altså ingen kendte indikationer på systematisk svindel bag nummeret; det er ganske enkelt en del af Politikens telemarketing­værktøjskasse. Skulle man alligevel være i tvivl, anbefales det at ringe til Politikens officielle kundeservice (find nummeret på politiken.dk) for at bekræfte legitimiteten, før man udleverer oplysninger.

Hvorfor ringer de? Formål og timing

Det gennemsyrende tema bag opkaldene fra 70 15 01 01 er salg og fastholdelse. Nummeret bruges - ifølge utallige brugerberetninger - af Politikens salgs- eller telemarketingteam (til tider via en ekstern partner), som har tre klare mål:

  • Sælge nye abonnementer - både til dig, der aldrig har haft Politiken, og til dig, der blot har prøvet en kort kampagneperiode.
  • Fastholde kunder, der har opsagt - ringer ofte få dage efter, at en opsigelse er registreret, for at tilbyde rabat, gavekort eller andre “bliv-ved-tilbud”.
  • Genvinde tidligere abonnenter - personer, der har været væk i måneder eller år, kan få et “kom-tilbage-tilbud”.

Tidspunktet for opkaldene er ikke tilfældigt. Mange oplever, at ringe-frekvensen stiger markant i disse situationer:

  1. Umiddelbart efter opsigelse - ofte samme dag eller inden for den første uge.
  2. Før en prøveperiode slutter - typisk i de sidste 3-5 dage, hvor udsigten til at miste dig er størst.
  3. Løbende kampagneperioder - fx jul, sommer eller black friday, hvor avisen har særligt aggressive salgsmål.

Opkaldene ligger som regel mellem kl. 10 og 20, men mange rapporterer også forsøg senere på aftenen. Hvis du afviser eller ikke svarer, kan systemet ringe op igen flere gange på én dag, indtil du enten tager telefonen, eller algoritmen vurderer, at chancen er opbrugt.

Kort sagt: Ringer 70 15 01 01, er formålet næsten altid at holde dig - nuværende, kommende eller tidligere læser - i Politiken-folden, og timingen er styret af data om din abonnementsstatus.

Er det spam, salg eller svindel?

Telefonnummeret 70 15 01 01 er - ifølge størstedelen af bruger­meldinger - forbundet med telemarketing-aktiviteter fra dagbladet Politiken eller et bureau, der ringer på deres vegne. Dermed hører opkaldene primært til i kategorien salg. Alligevel oplever mange det som regulær spam, fordi:

  • Opkaldene kan være gentagne og komme på skæve tidspunkter (fx efter kl. 18).
  • Nogle modtager kun stilhedssamtaler eller bliver afbrudt, så nummeret fremstår uprofessionelt.
  • Personer, der netop har opsagt deres abonnement, oplever en markant intensivering af kontakten.

Der foreligger få, men dog enkelte indberetninger om mistanke om svindel. Typisk handler det om sælgere, der:

  1. beder om betalings­oplysninger over telefonen, eller
  2. ikke kan legitimere sig klart som repræsentant for Politiken.

Som udgangspunkt er nummeret formentlig legitimt, men den enkelte samtale kan være svær at vurdere. Brug derfor disse tommelfingerregler:

Hvad du oplever Sikker måde at reagere på
Sælgeren lover særlige rabatter og presser på for hurtig beslutning. Bed om at få tilbuddet tilsendt skriftligt via e-mail eller e-Boks.
Der bliver spurgt efter betalings­kort eller CPR over telefonen. Afslut høfligt samtalen; del aldrig følsomme oplysninger i et indgående opkald.
Du er i tvivl om, hvem der ringer. Ring selv til Politiken på det officielle kundeservicenummer fra deres hjemmeside og få bekræftet henvendelsen.

Sammenfattende: 70 15 01 01 er mest sandsynligt et salgsnummer, som mange finder irriterende. Behandl alle ukendte opkald med sund skepsis: Stop, tænk og verificér, før du deler information - så undgår du både uønsket spam og potentiel svindel.

Hvad oplever modtagerne? Opkaldsadfærd og tone

Når man søger på 70 15 01 01 dukker de samme erfaringer op igen og igen. Her er de mest gennemgående mønstre, opsummeret på baggrund af brugeranmeldelser og kommentarspor:

Hyppighed og tidspunkt
  • Opkaldene kommer ofte flere gange om dagen, særligt i tiden lige efter en opsigelse af avisabonnementet.
  • Mange rapporterer telefonen ringe sen eftermiddag eller aften (kl. 18-20), hvor man nemt føler sig forstyrret.
  • Når man ikke svarer, forsøges der igen kort tid efter - nogle oplever gentagne opkald i løbet af få minutter.
Stilhedssamtaler og afbrydelser
  • Nogle brugere beskriver, at der er stilhed i røret, hvorefter opkaldet afbrydes. Det kan skyldes, at et automatiseret dialersystem “fortryder”, hvis ingen medarbejder er ledig i samme sekund, du tager telefonen.
  • Andre oplever en kort ventetone, inden en sælger præsenterer sig - også dette hænger ofte sammen med dialersoftware.
Tonen i samtalen
Oplevelse Typiske beskrivelser
Venlig & hjælpsom
  • “Ville blot høre, om jeg manglede avisen i ferien.”
  • “Tilbød et godt introtilbud uden pres.”
Påtrængende
  • “Blev ved, selvom jeg sagde nej første gang.”
  • “Forsøgte at overtale mig til at fortryde min opsigelse.”
Arrogant eller aggressiv
  • “Lød irriteret over mine spørgsmål.”
  • “Lagde på, da jeg bad om at blive slettet fra deres liste.”
Konsekvens for modtageren
  1. Forstyrrelsen - hyppige opkald kan opleves som digitalt støj, især efter arbejdstid.
  2. Usikkerheden - stilhedssamtaler får nogle til at frygte phishing eller svindel.
  3. Blokeringen - en stor del ender med at blokere nummeret permanent for at få ro.

Kort sagt spænder oplevelserne fra uproblematisk serviceopfølgning til regulær irritation - afhængigt af både hyppighed, timing og den enkelte medarbejders tilgang i røret.

Sådan håndterer du opkaldene – trin for trin

Her får du en konkret trin-for-trin-guide til at få ro i øret, når 70 15 01 01 (eller lignende salgsnumre) ringer. Vælg de trin, der passer til din situation - de kan kombineres.

  1. Sig tydeligt fra - mundtligt eller skriftligt
    Fortæl sælgeren én gang for alle, at du ikke ønsker flere opkald. Bed dem notere det i deres system og bekræfte, at dit samtykke (hvis det eksisterer) fjernes. En høflig, men klar besked sparer tid for alle parter.
  2. Tjek og træk dit samtykke tilbage
    Log ind på Politikens kundeside, eller kontakt kundeservice via et officielt nummer/mail. Fjern fluebenet ved ”må kontaktes telefonisk”, eller bed skriftligt om samtykkerevokation. Gem en kopi af korrespondancen, hvis opkaldene fortsætter.
  3. Bloker nummeret på din telefon
    iOSAndroid
    Telefon app › Seneste › tryk i ved 70 15 01 01 › rul ned › Bloker denne opkalds­funktion Telefon app › Seneste › tryk og hold nummeret › Bloker/Marker som spam
    Blokeringen forhindrer ikke altid skjulte eller nye numre, men fjerner netop dette fra din radar.
  4. Vær nærig med personlige data
    Giv aldrig betalings- eller CPR-oplysninger i indgående opkald - uanset hvor ”officiel” samtalen lyder. Bed om et reference­nummer og ring selv op via Politikens officielle hoved­nummer (70 15 05 05) for at verificere.
  5. Skriv dig på Robinsonlisten
    borger.dk kan du tilmelde dig Robinsonlisten. Virksomheder må herefter som udgangspunkt ikke ringe med direkte markedsføring, medmindre du selv har givet udtrykkeligt samtykke.
  6. Klag ved gentagne uønskede opkald
    • Først: Send en kort klage til Politikens kundeservice med datoer/tidspunkter for opkald.
    • Fortsætter opkaldene: Anmeld til Forbruger­ombudsmanden. Vedlæg dokumentation (opkalds­liste, korrespondance).
    • Mistanke om svindel eller phishing: Kontakt politiet på 114.
  7. Hold løbende digitalt oprydning
    Tjek jævnligt, hvem du har givet samtykke til - nyheds­breve, konkurrencer, kundeklubber. Jo færre åbne døre, desto færre uønskede telefon­opkald og mindre digital støj i hverdagen.

Ved at følge ovenstående trin skaber du digital ro for dig selv og sender et klart signal til virksomheder om, at etisk og samtykke­baseret markedsføring er vejen frem.

Bæredygtigheds-perspektivet: digital ro og etisk markedsføring

I en tid, hvor klimabelastningen fra digital infrastruktur vokser støt, handler bæredygtighed ikke kun om genanvendelige kaffekopper og grøn strøm - det handler også om at skære ned på digital støj. Hver unødvendig telemarketing­kampagne trækker på energi i datacentre, mobilmaster og callcentre, og den stjæler samtidig tid og mentalt overskud fra modtageren. Kort sagt: færre uønskede opkald er godt for både mennesker og planeten.

Sådan kan virksomheder bidrage

  1. Spørg før I ringer: Indhent aktivt samtykke og respek­tér Robinsonlisten samt fravalg i egne kundedatabaser.
  2. Mål effekten bredere: Vurder ikke kun salgs­rate, men også CO₂-aftryk, kundetilfredshed og omdømme.
  3. Optimér kontaktkanaler: Overvej om en personlig e-mail eller push-notifikation (med samtykke) kan erstatte en energitung runde med tusindvis af telefonopkald.
  4. Gør det let at sige nej tak: Et enkelt klik eller svar på sms bør kunne fjerne modtageren fra opkaldslisten permanent.
  5. Træn medarbejderne: En venlig, lyttende tone kræver ingen ekstra watt - men giver større brandværdi end aggressive scripts.

Sådan kan du som forbruger skabe digital ro

  1. Sæt dine præferencer: Opdatér samtykker hos aviser, streaming­tjenester og andre udbydere - gerne ved konto­login eller via kundeservice.
  2. Bloker effektivt: Brug telefonens indbyggede blokering (Seneste opkald › info › Bloker) eller tredjeparts­apps med fokus på dataprivatliv.
  3. Tilmeld Robinsonlisten: Giver et ekstra lag beskyttelse mod lovstridige salgskald.
  4. Rapportér gentagne overtrædelser: Klager til virksomheden, Forbrugerombuds­manden - eller politiet ved mistanke om svindel - hjælper både dig og andre.
  5. Prioritér dit mentale klima: Færre afbrydelser betyder bedre koncentration, lavere stress­niveau og mere tid til bevidste, bæredygtige handlinger i hverdagen.

Et hurtigt overblik

Uetisk telemarketing Etisk, samtykkebaseret kommunikation
Gentagne, uanmodede opkald
Ignorerer fravalg
Pushy tone
Kontakter kun efter klart samtykke
Respekterer Robinson- og fravalg
Hjælpsom, informativ tone
Spild af netværksressourcer
Tidsrøver for modtager
Mindre CO₂-belastning
Højere kundeloyalitet

Når både virksomheder og forbrugere tager digital bæredygtighed alvorligt, reducerer vi ikke kun klimaaftrykket - vi skaber også mere meningsfuld kommunikation og en roligere hverdag. Næste gang telefonen ringer fra et ukendt nummer, så husk: Dit nej tak er ikke bare selvomsorg - det er også et lille skridt mod en grønnere, mere respektfuld digital fremtid.