Forestil dig en fremtid, hvor hver mursten, hver ton stål og hver kilowatt strøm, der krydser Danmarks grænse, har et synligt klimamærke – og en pris – på sin CO2-udledning. Den fremtid rykker tættere på, når EU’s nye Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) ruller ud. Med ét bliver Danmarks klimaaftryk ikke kun et spørgsmål om, hvad vi udleder inden for landets grænser, men også om CO2-skyen, der følger med de varer, vi importerer.
CBAM lyder teknisk, men konsekvenserne kan mærkes helt ned i cementblanderen på en dansk byggeplads og i maskinhallen hos en jysk underleverandør. Ordningen vil gøre det dyrere at importere klimabelastende produkter – men kan den også blive en motor for grønnere handel og lavere udledninger? Og hvad betyder det for Danmarks samlede klimaregnskab, som allerede nu er presset af det skjulte CO2-aftryk fra vores globale forbrug?
I denne artikel dykker vi ned i, hvordan CBAM er skruet sammen, hvilke danske sektorer der står forrest i stormen, og om ordningen reelt kan flytte nålen for Danmarks territoriale og forbrugsbaserede udledninger. Undervejs får du konkrete tal, tidslinjer og anbefalinger, så du som virksomhed, politiker eller klimainteresseret kan forberede dig på den næste store gamechanger i EU’s klimapolitik.
Så spænd sikkerhedsbæltet og følg med, når vi kortlægger, hvordan Europas nye klimatarif kan blive vendepunktet for Danmarks vej mod en grønnere hverdag.
CBAM kort fortalt: formål, mekanik og tidslinje
EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) er en ny ordning, der sætter pris på CO2-udledninger indlejret i bestemte varer, inden de krydser EU’s ydre grænse. Derved udlignes klimaregningen mellem europæiske producenter, som allerede betaler for deres emissioner gennem EU-ETS, og konkurrerende importvarer fra lande uden tilsvarende CO2-priser.
Hvorfor indfører eu cbam?
- Bekæmpe karbonlækage: Når klimapolitik gør produktion dyrere i EU, kan virksomheder flytte produktionen til lande med svagere regulering. CBAM giver importen samme CO2-omkostning og fjerner incitamentet til at flytte udledningerne.
- Skabe globale incitamenter: Udenlandske producenter kan spare penge på CBAM-afgiften ved at nedbringe deres egne udledninger eller ved at hjemlandene indfører en troværdig CO2-pris.
- Understøtte EU – ETS’ integritet: Ordningen ledsager en gradvis udfasning af gratiskvoter i ETS og sikrer, at europæiske virksomheder stadig kan konkurrere.
Sådan beregnes prisen
- Importør rapporterer de faktiske, verificerede CO2-udledninger pr. ton vare (eller bruger standardværdier, hvis data mangler).
- EU-Kommissionen fastsætter ugentligt en gennemsnitlig ETS-prismedian i €/ton.
- CBAM-certifikater købes af importøren til denne pris og afleveres årligt svarende til varens indlejrede emissioner.
- Hvis varen allerede har betalt en officiel CO2-pris i oprindelseslandet, fratrækkes denne omkostning (”crediting”).
Hvilke sektorer er omfattet i første bølge?
| Sektor | Typiske produkter | Andel af global industriproces-CO2 |
|---|---|---|
| Cement | Klinker, Portland-cement | ≈ 7 % |
| Jern & stål | Armeringsjern, coil, rør | ≈ 8 % |
| Aluminium | Primær/aluminiumplader, profiler | ≈ 2 % |
| Gødning | Ammoniak, urea, NPK | ≈ 1 % |
| Elektricitet | Importstrømme over el-kabler | Varierer |
| Hydrogen | Grå, blå eller grøn H2 | < 1 % |
Valget af disse sektorer skyldes høj emissionsintensitet, stor handelsvolumen og betydelig lækagerisiko.
Tidslinje for indfasning
- 1. oktober 2023 – 31. december 2025: Rapporteringsfase
- Importører indleverer kvartalsvise rapporter om indlejrede emissioner, uden betaling.
- Formål: teste data- og kontrolsystemer samt opbygge kapacitet hos virksomheder og myndigheder.
- 2026 – 2034: Gradvis betalingsfase
- CBAM-certifikater skal nu købes og afleveres årligt.
- Andelen af emissioner, der skal dækkes, stiger i takt med, at gratiskvoter i EU-ETS udfases:
-
År CBAM-betaling (% af fuld pris) Gratis ETS-kvoter 2026 2,5 % 97,5 % 2027 5 % 95 % 2028 10 % 90 % … … … 2034 100 % 0 %
- Fra 2034: Fuld indfasning
- Importører betaler hele ETS-ækvivalente pris på alle indlejrede emissioner.
- Ingen gratiskvoter tilbage i EU-ETS for de samme sektorer.
Dermed bliver CBAM et centralt redskab i EU’s klimapolitik, der knytter international handel tættere sammen med klimamålene og baner vejen for lavemissionsproduktion – også for de varer, Danmark importerer.
Danmarks udledningsprofil og handelsaftryk
Før vi zoomer ind på de konkrete konsekvenser af EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), er det vigtigt at forstå hvor Danmarks klimaaftryk rent faktisk ligger – og hvor stor en del der er forbundet til import af materialetunge varer fra lande uden for EU/EØS.
Territorialt vs. Forbrugsbaseret klimaaftryk
- Territoriale udledninger (nationalt inventar): Danmark udledte i 2022 ca. 44 Mt CO2-ækv. ifølge Energistyrelsen. 2/3 kommer fra energiforbrug i transport, industri og bygninger, mens den resterende tredjedel skyldes landbrug, affald m.m.
- Forbrugsbaserede udledninger (carbon footprint): Når import af varer og tjenester indregnes, stiger Danmarks klimaaftryk til knap 60-65 Mt CO2-ækv. – altså cirka 40 % højere end de territoriale udledninger. Materiale- og energitunge produkter står for over halvdelen af forskellen.
Det betyder, at en væsentlig del af Danmarks reelle klimabelastning ligger uden for landets grænser – præcis det problem CBAM søger at adressere.
Importens rolle i materialetunge forsyningskæder
| Sektor/produkt | Indlejrede emissioner i dansk forbrug* (2021) | Importafhængighed | Nøgleleverandører uden for EU/EØS |
|---|---|---|---|
| Cement & klinker | ≈ 1,7 Mt CO2 | ~20 % af hjemligt forbrug importeres | Tyrkiet, Egypten, Kina |
| Jern & stål | ≈ 3,5 Mt CO2 | ~60 % importeres (mest halvfabrikata) | Tyrkiet, Storbritannien, Kina, Ukraine |
| Aluminium | ≈ 0,9 Mt CO2 | Næsten 100 % import | Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain |
| Gødning (NH3, NPK m.m.) | ≈ 0,6 Mt CO2 | ~75 % importeres | Trinidad & Tobago, Rusland, Marokko |
| Elektricitet | ≈ 0,2 Mt CO2 | Ca. 15 % nettoimport (varierer dagligt) | Storbritannien (via Nordlink/Nemo), ikke-EU Schweiz |
| Hydrogen | Marginal i dag | – | – |
*Opgørelse baseret på EE-MRIO-model (Exiobase v3.8) og Energistyrelsens tal for 2021.
Hvor meget af de cbam-relevante varer kommer fra tredjelande?
I 2022 stod import fra lande uden for EU/EØS for:
- Cement/klinker: 18-22 % af samlet volumen
- Jern & stål: 24-27 %
- Aluminium: 33-38 %
- Gødning: 41-45 %
- Elektricitet: < 1 % (primært fra UK og Schweiz, men fluktuerende)
Sammenvejes de seks CBAM-sektorer udgør tredjelandsimport cirka 30 % af Danmarks totale import af CBAM-varer. Det er netop denne andel, der fra 2026 gradvist vil blive pålagt en pris svarende til EU ETS-kvoteprisen – med fradrag hvis eksportlandet allerede opkræver en CO2-afgift.
Konklusion
Danmarks forbrugsbaserede udledninger er væsentligt højere end de territoriale, og en betydelig brøkdel stammer fra import af cement, metal, gødning og – i mindre grad – strøm. CBAM vil derfor potentielt ramme omkring en tredjedel af Danmarks indlejrede CO2 i disse varegrupper, hvilket kan påvirke priser, incitamenter og dermed – på længere sigt – reducere Danmarks reelle globale klimaaftryk.
Danske sektorer og varer mest berørt
CBAM’s første bølge rammer seks råvaregrupper, som – trods Danmarks beskedne heavy-industry – indgår som uundværlige input i en lang række danske værdikæder. Tabellen giver et hurtigt overblik over, hvor stort det økonomiske fodaftryk er, og hvilke tredjelande der især leverer til Danmark.
| Varegruppe (KN-koder) | Importværdi 2022 (mio. kr.) |
Andel fra lande uden for EU/EØS | Top-3 tredjelande | Hovedanvendelse i DK |
|---|---|---|---|---|
| Cement & klinker (2523) |
1.050 | ≈ 40 % | Tyrkiet, Egypten, Storbritannien | Byggeri, infrastruktur |
| Jern & stål (72-73) |
14.400 | ≈ 25 % | Storbritannien, Tyrkiet, Ukraine | Maskin- & fremstilling, byggeri, offshore |
| Aluminium (7601-7616) |
7.300 | ≈ 60 % | Kina, De Forenede Arabiske Emirater, Island | Vindmøller, transport, emballage |
| Gødning (3102-3105) |
3.200 | ≈ 70 % | Rusland*, Marokko, Trinidad & Tobago | Landbrug, gartneri |
| Elektricitet (2716) |
Vekslende (netudveksling) |
≈ 10-15 % af nettoimport | Norge, Storbritannien, Rusland (via Finland, historisk) | Hele energisystemet |
| Hydrogen (2804) |
< 10 | N/A | Tyskland (som re-export), USA | Kemi, raffinaderier, forskning |
*Handel med Rusland faldt markant i 2022-23 pga. sanktioner, men historisk var andelen høj.
Cement – Hjemmeproduktion vs. Import
Danmark har én stor klinkerovn (Aalborg Portland), der står for omkring 2 % af Danmarks samlede CO2-udledning. CBAM påvirker især den konkurrerende import af færdig cement og klinker fra Tyrkiet og Egypten, som typisk har højere indlejret CO2. Byggeriet vil opleve:
- Dyrere importvarer, når CBAM-certifikater skal købes fra 2026.
- Stigende efterspørgsel efter lav-CO2 cementtyper (fx kalkstens-cutter-cement og CCS-baseret klinker).
- Pres på dansk produktion til hurtigere at implementere CO2-fangst for at bevare konkurrenceevnen over for import fra øvrige EU-lande.
Jern & stål – Maskinindustriens nerve
Selv om Danmark ikke har højovnsværker, er stål rygraden i vores maskin-, vindmølle- og byggeindustri. Importen af halvfabrikata (coils, plader, rør) fra Tyrkiet og Ukraine vil blive pålagt CBAM-omkostninger, hvilket kan:
- Øge efterspørgslen efter skrotbaseret, elektrisk stål fra EU.
- Trække værdikæden mod certificeret grøn stål (f.eks. via H2-DRI), som allerede planlægges i Sverige og Tyskland.
- Krav om sporbarhed hele vejen fra stålværk til maskinproducent for at dokumentere indlejrede emissioner.
Aluminium – Letvægt med tungt klimaaftryk
Aluminium er el-intensivt; derfor varierer indlejrede emissioner fra 4 – 20 t CO2/t alt efter strømmix. Dansk import fra Kina og Mellemøsten (kul- og gasbaseret strøm) vil blive relativt dyr, mens import fra Island/Norge med vandkraft scorer lavt. Vind- og transportsektoren kan opleve:
- Stigende materialepriser på konventionelt aluminium.
- Incentiv til recycling og sekundær aluminium, som typisk udleder <1 t CO2/t.
Gødning – Landbrugets inputpris
CBAM dækker ammoniak- og nitrat-baseret gødning. Russisk naturgas-afledt gødning har høj CO2-intensitet; Marokko og Trinidad udleder mindre, men over EU-gennemsnittet. Fra 2026 vil:
- Importørerne (typisk grovvare-huse) skulle afholde ekstraomkostninger svarende til ETS-prisen.
- Landmændene potentielt se højere gødningspriser, hvilket øger incitamentet til præcisionsgødskning og biobaserede alternativer.
Elektricitet – Marginal handelsstrøm
Danmark er nettoeksportør af grøn strøm, men henter fortsat marginale mængder fossilbaseret el fra bl.a. Tyskland og (i tørre år) Norge. CBAM betyder, at importører af el (TSO’en Energinet) skal købe certifikater for nettoimport fra tredjelande, fx Storbritannien via Viking Link efter 2025, hvis landet ikke er tilknyttet EU ETS-elprissætningen.
Hydrogen – Lille volumen, stor strategisk betydning
I dag er der minimal import af grå H2, men efter 2030 kan Danmark blive både importør og eksportør af grøn brint. CBAM sender et tidligt signal om, at fossilbaseret H2 fra tredjelande bliver dyrere, hvilket skubber på udviklingen af PtX-værdikæden i Danmark.
Samlede virkninger i værdikæderne
- Byggeri: Cement, stål og aluminium udgør > 70 % af materialets CO2-fodaftryk. CBAM kan flytte projekter mod lavemissions-løsninger og genbrugsmaterialer.
- Maskin- og fremstillingsindustri: Øgede inputpriser kan udlignes af grøn branding og adgang til lavemissionsprodukter på eksportmarkeder.
- Landbrug: Højere gødningsomkostninger presser til effektivisering og biobaserede alternativer.
Konklusionen er klar: Selvom Danmark ikke er blandt EU’s store udledere i de berørte sektorer, er importafhængighed i materialetunge værdikæder høj. CBAM bliver derfor et effektivt – og til tider dyrt – spejl af de udledninger, vi i dag ”outsourcer” via global handel.
Forventede klimaeffekter på Danmarks udledninger
Når CBAM fra 2026 begynder at koste kroner og ører, vil den reelle klimavirkning afhænge af tre mekanismer: prissignalets styrke, virksomhedernes mulighed for at skifte input og samspillet med EU ETS. Nedenfor gennemgås de centrale effekter for Danmarks udledninger.
1. Direkte pris- og substitutionsvirkninger
- Højere importpriser på CO2-tunge varer
CBAM-certifikater skal købes til en pris svarende til EU ETS-kvoten minus eventuel udenlandsk CO2-afgift. Ved en ETS-pris på fx 80 €/ton vil cement fra Tyrkiet med 700 kg CO2/ton koste ca. 56 € ekstra pr. ton.
Direkte effekt: Importkontrakter justeres, og byggeriets materialevalg ændres allerede i rapporteringsperioden, hvor de kommende omkostninger bliver synlige. - Substitution til lavemissionsalternativer
Prisforskellen giver incitament til at:- skifte fra grå til grøn cement (fx baseret på geopolymere eller CCS)
- øge genanvendelsen af stål og aluminium
- importere elektricitet fra norske eller svenske vand- og vindkilder frem for kulbaseret strøm fra Storbritannien
Indirekte effekt: Efterspørgslen efter grønne løsninger vokser, hvilket kan drive procesinnovation i både danske og udenlandske leverandørled.
2. Incitamenter til lavemissionsproduktion i danmark
Danske producenter, der allerede er dækket af EU ETS, mister gradvist gratiskvoter i samme takt som CBAM indfases. Det:
- udligner konkurrencevilkårene mellem EU-producenter og importører
- forstærker forretningscasen for Power-to-X, CCS og elektriske smelteovne til stål og aluminium
- kan flytte investeringer i cement- og gødningsproduktion tilbage til EU, hvor grøn el og stram regulering giver lavere livscyklusudledninger
3. Potentiel reduktion i forbrugsbaserede udledninger
| Udledningskategori | 2022 (Mt CO2-eq.) | Mulig ændring 2030 pga. CBAM | Nøglemekanisme |
|---|---|---|---|
| Territoriale udledninger | 44 | -1 til +2 | Grøn produktion vs. eventuel hjemtagning af udledende processer |
| Forbrugsbaserede udledninger | 61 | -3 til -6 | Dyrere import af CO2-tunge basismaterialer |
Der forventes altså en større relativ effekt på forbrugsbaserede end på territoriale udledninger, fordi CBAM adresserer det skjulte CO2-fodaftryk i Danmarks import.
4. Risiko for karbonlækage og omgåelse
- Lækage minimeres, fordi både EU- og tredjelandsprodukter møder samme CO2-pris.
- Omgåelse kan ske via:
- Rerouting af varer gennem lande/forædlingstrin uden for CBAM-listen (fx galvanisering af stål i Malaysia).
- Fejlagtig emissionsrapportering eller brug af standardværdier.
Modtræk: udvidelse af varelisten, streng verifikation, digitale sporbarhedssystemer og toldsamarbejde.
5. Samspillet med eu ets
CBAM fungerer som en udvendig ETS for importen og kobles direkte til kvoteprisen. Resultatet er:
- Et fælles kulstofsignal til EU’s industriproduktion og internationale leverandører.
- Hvis ETS-prisen falder, falder CBAM-prisen tilsvarende → begrænset risiko for overdreven byrde.
- Når ETS-gradvis udfaser gratiskvoter (2026-2034), fastholder CBAM incitamentet og forhindrer, at produktion flytter ud.
6. Nettoeffekt på danmarks klimamål
Klimarådet estimerer, at CBAM samlet kan reducere Danmarks forbrugsbaserede udledninger med 4-8 % i 2030 under en ETS-pris på 100 €/ton. Samtidig kan territorialudledningerne stige svagt (<1 Mt), hvis visse produktioner relokaliseres, men dette opvejes af EU’s samlede ETS-loft.
Konklusion: CBAM retter Danmarks klimaregnskab mere i retning af reelle globale reduktioner, men kræver aktiv håndhævelse og løbende udvidelser for at undgå omgåelse og sikre, at prissignalet forbliver stærkt.
Implementering i Danmark: regler, data og compliance
Fra og med den 1. oktober 2023 er alle virksomheder, der indfører CBAM-varer til Danmark, omfattet af en overgangsordning med ren rapportering. De centrale krav kan opsummeres således:
- Kvartalsrapportering af indlejrede emissioner
- Første rapport dækker Q4 2023 og skal indsendes senest 31. januar 2024.
- Rapporterne indtastes i Kommissionens CBAM Transitional Registry via Toldstyrelsens single-sign-on.
- Metodevalg for beregning af CO2-indhold
- Faktiske data fra udenlandske produktionsanlæg (foretrækkes).
- EU-standardværdier (default) kan benyttes i overgangsperioden, hvis data mangler.
- Kombineret metode: faktiske data for hovedprocesser + standardværdier for mindre input.
- Verificering
- I overgangsperioden kræves ingen tredjepartsverifikation, men fra 2026 skal data godkendes af et akkrediteret EU-verifikationsorgan.
- Køb og indlevering af CBAM-certifikater
- Fra 2026 skal importører årligt købe certifikater svarende til de rapporterede indlejrede emissioner minus evt. fradrag for betalte udenlandske CO2-afgifter.
- Certifikatprisen følger den gennemsnitlige EU ETS-auktionspris fra foregående uge; op til en tredjedel af ubrugte certifikater kan overføres til næste år.
- Indlevering sker senest 31. maj året efter importen.
Nationale myndigheder og deres roller
| Myndighed | Primære opgaver |
|---|---|
| Toldstyrelsen | Registrerer CBAM-importører, verificerer varernes tarifering, kontrollerer indlevering af certifikater og opkræver sanktioner. |
| Energistyrelsen | Fungerer som kompetent CBAM-myndighed, udsteder vejledninger om emissionsberegning og godkender verifikationsorganer. |
| Miljøstyrelsen | Monitorerer klimaeffekten, sammenholder CBAM-data med Danmarks klimaregnskab og rapporterer til EU. |
Det digitale cbam-register
- Importerende virksomheder skal oprette en CBAM-konto i EU-kommissionens portal, som integreres med ICS2-toldsystemet.
- Portalen håndterer:
- KVARTALSRAPPORTER (upload eller API).
- Køb/salg af certifikater via en elektronisk wallet.
- Automatisk opgørelse af saldo samt frister.
Særlige udfordringer for smv’er
Små og mellemstore virksomheder risikerer relativt høje administrative omkostninger pga.:
- Datakrav: kravet om proces- og anlægsspecifikke emissionstal kan være uforholdsmæssigt.
- Sporbarhed: leverandørkæder med flere mellemled gør dataindsamling tidskrævende.
- Likviditet: behov for at købe certifikater forud for potentielt lange betalingsfrister fra kunder.
EU-forordningen giver dog en vis lettelse via:
- Mulighed for at anvende standardværdier indtil 2026.
- Fælles brancheløsninger (f.eks. digitale regneark eller API-services) som kan reducere transaktionsomkostningerne.
Behov for datakvalitet, sporbarhed og samarbejde
- Standardisering: Brug af internationale Product Carbon Footprint-protokoller og EPD’er sikrer konsistens på tværs af leverandører.
- Digitale beviser: Blockchain- eller QR-baserede løsninger kan knytte CO2-data til hver enkelt forsendelse.
- Samarbejde med tredjelande: Danske importører bør støtte deres ikke-EU-producenter i at opbygge MRV-kapacitet (monitorering, rapportering, verifikation) for at undgå urealistisk høje default-emissioner.
- Intern governance: Udpeg en CBAM-ansvarlig, integrér CO2-data i ERP-systemer og revider processer årligt.
Når de første certifikater skal indleveres i 2027, vil virksomheder med robuste data-flows stå stærkest – både økonomisk og klimamæssigt.
Anbefalinger og næste skridt for Danmark
CBAM åbner et strategisk vindue for Danmark til at styrke den grønne omstilling hjemme og i globale forsyningskæder. Nedenfor præsenteres et sæt konkrete anbefalinger, der både kan sænke Danmarks (forbrugs- og territoriale) udledninger og lette virksomhedernes vej mod compliance.
1. Offentlige indkøb som løftestang
- Grønne udbudskrav – fastsæt gradvist højere CO2-lofter for cement, stål og aluminium i stat, regioner og kommuner. Brug internationale EPD’er (Environmental Product Declarations) sammen med CBAM-data for at sikre sammenlignelighed.
- Langsigtede rammeaftaler – tilbyd flerårige kontrakter til leverandører af lavemissions-materialer for at reducere investeringsrisiko.
- CO2-budgetter i byggeprojekter – kræv, at totalentreprenører dokumenterer samlet indlejret CO2 ved brug af både nationale LCA-værktøjer og CBAM-databaser.
2. Økonomiske incitamenter til lavemissions-materialer
- Grønt investeringsfradrag: Udvid eksisterende fradragsordninger, så virksomheder, der vælger certificeret grøn cement, stål eller aluminium, kan få forhøjet afskrivningssats.
- Differentieret registreringsafgift: Gør det billigere at anvende lavemissions-gødning eller grøn brint i landbruget og tung transport.
- Matchmaking-platform: Etablér en digital markedsplads (drevet af fx Eksportkreditfonden) hvor købere og producenter af grønne materialer kan indgå langsigtede PPA-lignende kontrakter.
3. Skaler co2-fangst og -lagring (ccs) samt grøn energi
- CCS i cementsektoren – fremskynd statslige støttepuljer til pilotprojekter på Aalborg Portland m.fl. med krav om åben datadeling til CBAM-rapportering.
- Power-to-X-strategi – prioriter elektrolyse-projekter koblet til havvind, så danske producenter kan tilbyde grøn brint-baseret stål og gødning.
- Elnet-udbygning – accelerer investeringer i kapacitet og lagring (batterier, PtX) for at holde elprisen lav og CO2-faktoren nær nul.
4. Smidig compliance for virksomheder
- Udgiv brancheguides med eksempler på beregningsmetoder (standardværdier vs. verificerede data) – først til SMV-tunge sektorer som metalforarbejdning.
- Etabler en CBAM-hotline hos Erhvervsstyrelsen samt digital sandkasse til test af rapporterings-API’er.
- Tilbyd tilskud til tredjepartsvalidering for importører med <50 mio. kr. i årlig omsætning.
5. Internationalt samarbejde om mrv-kapacitet
- Bistandsprogram under Danida til tredjelande (fx Tyrkiet, Indien, Egypten) for opbygning af MRV-systemer (Measurement, Reporting, Verification).
- Data-MoU’er – indgå aftaler om automatisk dataudveksling mellem danske toldmyndigheder og partnerlandes klimaregistre.
- Grønne alliancer – brug Nordic-Baltic netværk til fælles certificeringsstandarder og lavere administrative omkostninger.
6. Nøgletal til løbende effektmåling
| Nøgletal | Mål | Hyppighed | Kilde |
|---|---|---|---|
| Importeret CBAM-beredskab (t CO2) | −40 % i 2030 ift. 2025-baseline | Årligt | EU-CBAM-register |
| Andel lavemissions-cement i offentligt byggeri | >70 % i 2028 | Halvårligt | Byg og Miljø-databasen |
| Dansk produktion af grøn brint (GW) | 4 GW i 2030 | Kvartalsvis | Energistyrelsen |
| SMV’er med CBAM-compliance uden ekstern hjælp | 90 % i 2027 | Årligt | Erhvervsstyrelsen |
| CO2 fanget og lagret i cementsektoren (Mt) | 1 Mt/år i 2030 | Årligt | GEUS/CCS-monitor |
Opsummering: Ved at kombinere købekraftige offentlige udbud, målrettede incitamenter, udbygning af grøn infrastruktur samt menneskelige og digitale støttefunktioner kan Danmark ikke blot minimere byrderne ved CBAM, men også accelerere egne klimamål og sende et klart signal om, at lav CO2 er den nye konkurrenceparameter.
