Udgivet i Guides

Hvad er forskellen på Svanemærket og EU-Blomsten for sæbe?

Af Bæredygtighed.dk

Bliver du også rundtosset, når du står i supermarkedet og skal vælge den mest bæredygtige håndsæbe? De velkendte grønne og blå logoer springer i øjnene - men hvad er egentlig forskellen på Svanemærket og EU-Blomsten, og betyder det noget for miljøet (og din hud), hvilket mærke du vælger?

I denne guide zoomer vi ind på de to officielle miljømærker for sæbeprodukter, så du hurtigt kan gennemskue:

  • Hvem der står bag, og hvilke produkter de dækker
  • Hvor strikse deres krav er til ingredienser, miljøpåvirkning og emballage
  • Hvornår det giver mening at gå efter det ene, det andet - eller begge

Uanset om du er nysgerrig forbruger, indkøbsansvarlig i en virksomhed eller bare vil gøre hverdagen lidt grønnere, får du her et nemt overblik og konkrete råd til at træffe det bæredygtige valg næste gang, der skal sæbe i kurven.

Svanemærket vs. EU-Blomsten for sæbe: formål, rækkevidde og hvad de dækker

Svanemærket og EU-Blomsten er de to eneste officielle miljømærker i Danmark. Begge er såkaldte type 1-miljømærker (ISO 14024), hvilket betyder, at uafhængige tredjeparter vurderer hele produktets livscyklus - fra råvare­udvinding til bortskaffelse. Svanemærket administreres af Nordisk Miljømærkning på vegne af de fem nordiske lande, mens EU-Blomsten drives af EU-Kommissionen i samarbejde med medlemsstaternes miljømyndigheder. Troværdigheden understøttes af løbende kontrolbesøg, stikprøver og reviderede kriterier hvert 3-5. år.

For sæbekategorien dækker de to mærker i grove træk de samme produkter, bl.a.:

  • Fast og flydende håndsæbe til husholdnings- og institutionsbrug
  • Brusegel, bodywash og intimsæber
  • Børnesæbe og milde vaskeprodukter til følsom hud
  • Refill-systemer, koncentrater og sæbekomponenter til dispensere
Begge ordninger stiller minimumskrav til funktion (fx rengøringsevne), men det primære fokus er miljø og sundhed: begrænset indhold af skadelige kemikalier, høj biologisk nedbrydelighed og ansvarlig emballage.

Den væsentligste forskel ligger i det geografiske snit: Svanemærket er udviklet til de nordiske markeder og tager højde for lokale miljøprioriteter (bl.a. vandmiljø og affaldsstrømme), mens EU-Blomsten er designet til hele EU’s indre marked. Det betyder, at forbrugere i Danmark ofte møder flere Svanemærkede sæber på hylderne, mens EU-Blomsten giver et bredere udvalg, når man handler online eller på rejse i andre EU-lande. Producenter kan vælge én af ordningerne eller begge, alt efter hvor de vil sælge deres produkter; derfor kan man i stigende grad se dobbelte certificeringer, særligt hos internationale brands, der vil være dækket ind i både Norden og resten af Europa.

Kriterierne i praksis: ingredienser, miljøpåvirkning og emballage – hvor adskiller de sig?

Både Svanemærket og EU-Blomsten er såkaldte type 1-miljømærker, hvilket betyder, at de opstiller helhedsorienterede krav til hele produktets livscyklus - fra råvareudvinding til affald. Når det gælder selve formuleringen af sæben, mødes producenterne af en række fælles krav:

  • Forbud mod eller skrappe grænser for miljø- og sundhedsskadelige stoffer såsom mikroplast, PFAS, EDTA, triclosan, samt de mest problematiske konserveringsmidler og parfumeallergener.
  • Biologisk nedbrydelighed: Alle tensider skal være hurtigt nedbrydelige (OECD 301), mens hjælpestoffer som farvestoffer og visse chelatorer skal leve op til udvalgte OECD-test for let eller gradvis nedbrydelighed.
  • Akvatoksicitet: Begge mærker anvender en samlet “kritisk belastningsfaktor” (CDV), der sikrer, at produktet ikke overbelaster vandmiljøet. Her viser Svanen sig ofte ca. 10-15 % skarpere på grænseværdien, mens EU-Blomsten kan være lidt strengere på enkelte stofgrupper som zinkforbindelser.

Kravene stopper ikke ved indholdet; emballage og forbrugernes faktiske brug er også omfattet:

  • Materialeforbrug: Svanemærket begrænser emballagevægten pr. vask eller ml sæbe (målt i g/ml pr. funktionel enhed), mens EU-Blomsten i højere grad fokuserer på design for recycling.
  • Genanvendelighed og genbrug: EU-Blomsten kræver, at minimum 90 % af emballagen kan materialegenanvendes, og at farvestoffer ikke forhindrer sortering. Svanemærket kræver tilsvarende design, men tilføjer et incitament for min. 25 % PCR-plast i flasker >200 ml.
  • Refills og fast sæbe: Begge mærker giver bonuspoint (i tildelingen af miljøscore) for refill-systemer eller faste produkter, men Svanen opererer med et særskilt “lav-emballage”-kriterium, hvilket praktisk talt udelukker engangspumper i hotel- og institutionssæber.

Til forskel fra mange private “grønne” logos, er kravene tredjepartsverificerede. Producenten skal indsende fuld INCI-liste, leverandørerklæringer, testdata og sikkerhedsdatablade; herefter gennemfører mærkningsorganet stikprøveanalyse og audit. Svanemærkets kriterier for sæbe gælder pt. version 5.0 (udløber i 2026), mens EU-Blomstens gælder Decision 2014/893/EU (forlænget til 2025). Opdateringer sker typisk hvert 4-6. år, hvorefter alle produkter skal re-certificeres. Begge mærker kræver dokumenteret vaskeeffekt/hudkompatibilitet hvis produktet lover særlige egenskaber, men Svanen kræver i tillæg en brugstest på min. 20 frivillige for “mildhed”, hvilket kan gøre certificeringen en anelse dyrere - og til gengæld give forbrugeren en ekstra garanti for funktionalitet.

Sådan vælger du: praktiske råd til forbrugere og indkøbere

Når du står med sæbeflasken i hånden, så start med at finde miljømærket på forsiden eller bagsiden. Både Svanen og EU-Blomsten har tydelige, runde logoer og et licens- eller registreringsnummer under mærket. Ser du blot ét af mærkerne, kan du med ro i sindet regne med, at produktet opfylder skrappe krav til ingredienser, miljø og kvalitet - ét mærke er som udgangspunkt nok. Ønsker du ekstra sikkerhed, eller hvis du handler til en virksomhed med både nordiske og europæiske aktiviteter, kan det give mening at vælge en sæbe, der bærer begge mærker. Det sker, når producenten har søgt og opnået dobbelt certificering, men det er stadig forholdsvis sjældent. Tjek også løbende udløbsdatoen for licensen på mærkernes hjemmesider, hvis du vil sikre, at produktet stadig er dækket af de seneste kriterier.

Har du sensitiv hud eller ønsker at minimere parfume i hverdagen, så gå efter varianter mærket med “uden parfume” - begge miljømærker tillader uparfumerede produkter og har strenge grænser for allergifremkaldende stoffer. Overvej også produktform:

  • Refill-poser eller koncentrater reducerer plastforbruget med op til 80 % i forhold til nye flasker.
  • Fast sæbe har ofte den laveste emballagebelastning og kan nemt kombineres med en sæbeskål af træ eller keramik.
Kig efter information om genanvendt plastik og instruktioner til sortering - især Svanemærket stiller allerede mængdekrav til genanvendeligt materiale. Prisen varierer typisk 5-20 % over konventionelle mærker, men kampagner i supermarkeder og private label-produkter har gjort forskellen mindre de senere år.

Indkøber du for en kommune, virksomhed eller et hotel, kan miljømærkerne forenkle både CSR-rapportering og udbud.

  • Angiv i dine udbud, at Svanemærket eller EU-Blomsten accepteres som dokumentation for miljø- og sundhedskrav i stedet for at specificere hver enkelt kemikaliegrænse.
  • Vælg ét mærke som minimum, men lad leverandøren tilbyde begge, hvis sortimentet gør det muligt - det øger konkurrencen uden at gå på kompromis med kravene.
  • Brug mærkerne som quick-scan på hylderne: Produkter med licensnumre er allerede tredjepartskontrolleret og sparer dig intern audit-tid.
Endelig kan du indarbejde refillsystemer (fx vægdispensere til fast eller flydende sæbe) i kontrakten for at reducere affald og driftsomkostninger yderligere - begge miljømærker accepterer og understøtter denne løsning.