Er ”grøn fjernvarme” per definition CO2-fri? Hvis du tror det, er du ikke alene - men sandheden er langt mere nuanceret. Dit lokale fjernvarmenet kan spænde fra kulsort til næsten klimaneutralt, alt efter hvilke brændsler der fyres med, hvor godt rørene er isoleret, og hvornår på døgnet du skruer op for radiatoren.
I denne guide viser bæredygtighed.dk, hvordan du selv kan gennemskue klimaaftrykket bag den varme, der strømmer ud af din radiator. Vi dykker ned i brændselsmix, kraftvarme-allokering, nettab, elforbrug og meget mere - og giver dig en trin-for-trin-opskrift på at omsætte tørre data til konkrete kilo CO2e pr. kWh.
Vil du vide, om fjernvarmen i dit postnummer slår varmepumpen, eller om det er på tide at presse forsyningsselskabet til grønnere valg? Så læs videre - og få både regnemodellen, sammenligningerne og handlemulighederne, der kan sænke dit personlige klimaaftryk allerede denne vinter.
Hvad bestemmer det lokale klimaaftryk fra fjernvarme?
Det lokale klimaaftryk fra fjernvarme afhænger først og fremmest af de energikilder, der fodrer kedler, kraftvarme- eller varmepumpeanlæg. Fjernvarmeselskabets brændselsmix kan spænde fra affald og biomasse over naturgas til overskudsvarme, geotermi og store el- eller havvandsvarmepumper. Især i kombinerede kraft-varme-anlæg (CHP) skal den fælles CO2-udledning fordeles mellem el og varme - en allokering, som alene kan ændre regnestykket med ±30 %. Dertil kommer nettab; for hver kWh, der går tabt i ledningsnettet, skal der brændes (eller pumpes) tilsvarende mere energi af ved kilden. Tabene styres af rørisolering, ledningslængde og ikke mindst driftstemperaturerne: et lavtemperatur-net på 55/25 °C har markant lavere tab end et ældre 90/40 °C-system.
- Brændselsmix: Affald > biomasse > naturgas > overskudsvarme > geotermi > el-drevne varmepumper (afhængigt af el-mix og COP).
- CHP-allokering: Energistyrelsens effektivitetstals-metode, energibalance-metode m.fl.
- Nettab & driftstemperatur: 10-25 % tab er normalt; hvert 10 °C lavere fremløb sænker tab med 3-4 %.
Oveni kommer elforbruget til cirkulationspumper og især til store varmepumper, hvor klimaaftrykket svinger med el-mixet time for time. En kold vintermorgen på kul-tung nordisk el kan vende en ellers grøn varmepumpeprofil på hovedet. Endelig varierer både brændselssammensætning, el-mix og nettabet hen over året, så et års-gennemsnit skjuler store sæsonvariationer. Når udledninger opgøres, skelner man mellem direkte (scope 1 ved skorstenen) og livscyklus (scope 1-3) inklusive biogen CO2, metan- og lattergasudslip fra brændselskæden. I praksis kan LCA-tallet være 10-40 % højere end det tal, der står på varmeselskabets klimadeklaration - og det er netop disse detaljeforskelle, der gør den lokale kontekst afgørende.
- Elforbrug & el-mix: 0,5 kWh el/kWh varme fra varmepumpe giver 100 g CO2 med dansk vind-el, men 250 g ved EU-gennemsnit.
- Sæsonvariation: Høj andel affald/biomasse om vinteren, mere overskudsvarme og varmepumper om sommeren.
- Direkte vs. LCA: Biogen CO2 nulstilles ofte i direkte regnskaber, men tæller med i IPCC-baserede LCA’er, ligesom CH4 fra naturgasproduktion.
Find data og regn det ud: trin-for-trin-metode
De vigtigste data finder du typisk i fem offentligt tilgængelige kilder. 1) Varmeværkets egen miljø- eller klimadeklaration (ofte på forsyningens hjemmeside) giver årets brændselsfordeling, effektivitet og nettab. 2) Energinets el-deklaration - både den officielle årsmiddelværdi og timeserier fra EnergiDataService - bruges til at tilskrive CO₂ fra elforbruget til pumper og evt. store varmepumper. 3) Energistyrelsens emissionsfaktorer (senest “Forventede emissionsfaktorer for biobrændsler og fossile brændsler”) supplerer, når deklarationen mangler CH₄ eller N₂O. 4) Kommunale varmeplaner og Dansk Fjernvarmes statistikker giver fremtidige projekter (fx geotermi) og kan støtte scenarie-beregninger. 5) Til sidst kan du hente sektor- eller virksomhedsspecifikke Scope 1-3 data fra CSR.dk eller f.eks. CDP for internationale leverandører.
Før du regner, skal du beslutte din systemafgrænsning: vil du kun have skorstenens direkte udledninger (Scope 1), eller hele livscyklussen inkl. brændselsudvinding, transport og anlæg (Scope 2-3)? I LCA-sprog vælger du “gate-to-gate” eller “cradle-to-grave”. For kraft-varme (CHP) skal brændslets emissioner fordeles mellem el og varme - i Danmark bruges oftest energimetoden (opvarmet damp / total damp), men du kan også vælge fortrængt el (marginal) eller økonomisk allokering. Husk at korrigere for nettab (typisk 17-25 %) og hjælpeenergi (pumper, kedelstart). Vælg om du vil anvende gennemsnits- eller marginal-el; sidstnævnte er nødvendig, hvis du vil vise klimaeffekten af at flytte elforbrug til blæsefulde timer.
Tabel 1 viser et forsimplet regneeksempel for et mellemstort dansk fjernvarmeværk med 60 % flis, 25 % affald, 10 % naturgas og 5 % el-drevet varmepumpe. Nettabet er 20 %, og der bruges 0,04 kWh el pr. leveret kWh varme til pumper. Vi antager årsmiddel el-faktor på 135 g CO₂e/kWh. Resultatet omregnes til en standardbolig på 15 MWh/år.
| Trin | Data | Beregning | Resultat |
|---|---|---|---|
| 1. Brændsler | Flis 60 % × 23 g, Affald 25 % × 430 g, Naturgas 10 % × 202 g | Vægtet gennemsnit | 145 g CO₂e/kWh indfyret |
| 2. CHP-allokering | El-andel 25 % | 145 g × (1-0,25) | 109 g CO₂e/kWh varme |
| 3. Nettab | 20 % | 109 g ÷ (1-0,20) | 136 g CO₂e/kWh leveret |
| 4. Hjælpe-el | 0,04 kWh × 135 g | 5,4 g tillæg | ≈ 142 g CO₂e/kWh |
| 5. Årlig bolig | 15 MWh | 15 000 kWh × 142 g | 2,1 t CO₂e/år |
Med samme metode kan du udvide til timebasis, køre følsomheder på elmix eller kopfaktor for varmepumpen, og sammenligne med alternative varmeløsninger.
Sæt resultaterne i kontekst: sammenligning, usikkerheder og handlemuligheder
Når du har beregnet det lokale klimaaftryk for fjernvarmenettet, er næste skridt at placere resultatet i et større billede. Tabellen nedenfor sammenligner typiske, velbegrundede emissionsniveauer for forskellige varmeløsninger under danske forhold i 2024. Alle tal er opgjort som direkte driftsudledninger (scope 1 + 2) pr. leveret kWh varme - livscyklus- og biomasse‐spørgsmål uddybes senere.
| Varmeløsning | Antagelser | kg CO₂e/kWh varme |
|---|---|---|
| Lokalt fjernvarmenet | Brændselsmix 45 % biomasse, 25 % affald, 20 % overskudsvarme, 10 % elkedel/VP. Nettab 20 %. CHP‐allokering efter energimetoden. | 0,05-0,10 |
| Luft/vand‐varmepumpe | COP 3,0 årligt gennemsnit. El‐dekl. 0,15 kg/kWh (årsmiddel) eller 0,28 kg/kWh (marginal). | 0,05 (middel) / 0,09 (marginal) |
| Gaskedel | Virkningsgrad 92 %. Brændværdi 0,198 kg CO₂/kWh gas. | 0,215 |
| Elradiator | Virkningsgrad 100 %. El‐dekl. som ovenfor. | 0,15 / 0,28 |
| Individuel træpillekedel | Virkningsgrad 80 %. Biogen CO₂ ikke talt, men CH₄/N₂O + upstream 30 g. | 0,03 + partikler |
Nøjagtigheden af dine beregninger afhænger af flere usikre faktorer, som bør testes i en følsomhedsanalyse:
- Dataår og frekvens: Brændselsfordeling og elmix kan ændre sig markant fra år til år; brug helst timebaserede eller månedlige dataserier.
- Brændselscertificering: Er biomassen Sustainably Sourced? Ucertificeret træ kan øge LCA‐aftrykket kraftigt.
- Affaldsforbrænding: Højt fossilindhold i affald kan løfte fjernvarmens CO₂ med 10-20 g/kWh; sorteringsinitiativer kan vende udviklingen.
- Allokationsvalg i CHP: Energimetoden, substitution eller exergi giver op til ±30 % forskel på varmeandelen.
- Nettab og driftstemperaturer: Hver ekstra procent nettab lægger ca. 1 g CO₂/kWh til resultatet.
- Sæsonvariation og COP: Luft/vand‐pumper har COP helt ned til 2 om vinteren; bruger du års‐ eller måltidsværdier?
Hvad kan du eller din organisation så gøre?
- Borgere: Sørg for god radiatorkurv og lav returtemperatur (under 30 °C), efterisoler boligen og flyt gerne el‐ eller varmeforbrug til grønne timer via smart‐styring.
- Virksomheder: Kortlæg procesoverskudsvarme og tilbyd den til fjernvarmen; investér i fleksibilitet og krav om årlig klimadeklaration fra forsyningen.
- Fjernvarmeselskaber: Prioritér lavtemperaturnet (<55 °C), store eldrevne varmepumper koblet til el‐markeder, geotermi hvor muligt samt termisk lager, så marginalel kan udnyttes, når den er grøn.
- Kommuner & planlæggere: Sæt mål for maksimalt klimaaftryk pr. kWh fjernvarme, harmonisér datarapportering og stil krav om gennemsigtig allokering og opdatering af emissionsfaktorer.