Sådan beregner du CO2-aftrykket fra dit elforbrug

Ved du egentlig, hvor meget CO₂ der udledes, hver gang du tænder for lyset, koger en kande vand eller oplader din elbil? Selv i et land med masser af vindmøller som Danmark, kan dit elforbrug være overraskende sort - eller grønt - alt efter hvornår og hvordan strømmen er produceret.

Netop derfor er CO₂-aftrykket fra elektricitet kommet øverst på dagsordenen hos både virksomheder og klima­bevidste forbrugere. Det er dog nemt at fare vild i jungle­agtige begreber som elmix, residualmix, marginal­faktor og oprindelses­garantier. Dertil kommer, at elnettet aldrig står stille: Én time importerer vi kulkraft fra Tyskland, næste time pisker vinden gennem Nordsøen og sender vindmølle­strøm ud i ledningerne.

I denne guide får du en hands-on trin-for-trin-opskrift på, hvordan du selv beregner - og ikke mindst forstår - CO₂-udledningen fra dit elforbrug. Vi kobler tal med handling, så du kan:

• Skille myter fra fakta om “grøn strøm”.
• Vælge den rigtige metode til beregningen - location- eller market-based.
• Bruge Energinets nyeste emissionsfaktorer eller din egen udbyders eldeklaration.
• Omsætte tal til konkrete reduktionstiltag, der både sparer CO₂ og kroner.

Om fem minutter ved du præcis, hvordan din elmåler taler klimaregnskabets sprog - og hvordan du kan få den til at fortælle en grønnere historie fremover. Lad os dykke ned i strømmen!

Forstå CO2 fra el: kWh, elmix og metoder

Når vi taler om et CO₂-aftryk fra elforbrug, måler vi hvor mange gram drivhusgasser (CO₂-ækvivalenter, g CO₂e) der udledes pr. kilowatttime (kWh) strøm du trækker ud af stikkontakten. En kWh svarer til at have en elkedel på 1.000 W kørende i én time - eller en LED-pære på 10 W i 100 timer. Udledningen afhænger af den elmix der faktisk leverer din strøm: produceret af vindmøller, solceller, kulkraft, biomasse, vandkraft osv. Uanset om du laver et klimaregnskab til din virksomhed eller blot er nysgerrig som privatperson, er nøgletallet altid g CO₂e/kWh.

Elbranchens beregningsmetoder kan deles i to hovedspor:

• Location-based (netmix): Du bruger gennemsnits- eller tidsopløste emissionsfaktorer for det fysiske elnet dér hvor du bor. I Danmark publicerer Energinet både årsbaserede middeltal og timebaserede faktorer baseret på den faktiske produktion og udveksling med nabolande.
• Market-based (leverandør/GO): Her ser du på hvilke oprindelsesgarantier (GO’er) din elleverandør har indkøbt. Ifølge GHG-protokollen må du underbygge et grønt elindkøb med en eldklaration og en rest- eller residualmix for den del af forbruget der ikke er dækket af garanterede kilowatttimer.

Tidsdimensionen er afgørende: Årsbaserede tal er nyttige til et hurtigt klimaregnskab, men udjævner store døgn- og sæsonudsving; time- eller kvartersopløste data afslører hvornår strømmen er grøn (typisk på blæsende nætter) og hvornår den er sort (ved import fra kulkraft). For Danmark spiller flere særlige forhold ind: en høj vindandel (ofte >50 %), store eksport-/import-pulser til Norden og Tyskland, samt biomasse i centrale værker. Når vindproduktionen er høj, kan marginalen ligge i nabolandenes kul- eller gaskraft, mens vores egen residualmix - den del af elforbruget uden købt certifikat - kan være markant mere CO₂-tung end leverandørernes 100 %-vind-produkter. For at lave en robust beregning bør du derfor altid notere:

1. Datakilde (Energinets års- eller timefaktor, eller leverandørens GO-mix).
2. Metode (location vs. market, gennemsnit vs. marginal).
3. Tidsperiode (år, måned, time - eller fremtidigt scenarie).

Trin-for-trin: Beregn dit el-aftryk (med eksempel)

At komme i gang kræver først og fremmest, at du kender dit faktiske elforbrug. Du kan finde tallet på tre måder:

1. Års- eller månedsforbrug fra elregningen - det hurtigste, men mindst detaljerede.
2. Aflæs elmåleren manuelt over et bestemt tidsrum.
3. Hent timeserier fra Eloverblik, hvor du kan downloade CSV-filer eller API-data med 1-times opløsning for de sidste tre år.

1. Location-based - brug gennemsnitlige eller timeopløste emissionsfaktorer for det danske net (udgives årligt af Energinet som hhv. “års­middel” og “timeværdier”).
2. Market-based - brug eldeklarationen fra din leverandør eller specifikke oprindelsesgarantier (GO’er). Har du 100 % vind-abonnement med verificerede GO’er, vil faktoren ofte være 0 g CO₂e/kWh.

Selve beregningen er enkel: CO₂ (kg) = Elforbrug (kWh) × Emissionsfaktor (g CO₂e/kWh) ÷ 1 000. For timeserier beregnes ∑ (kWht × Faktort) for alle timer t. Eksempel (årsbaseret): En lejlighed bruger 2 000 kWh/år. Den valgte location-based års­faktor for 2023 er 135 g CO₂e/kWh.

Der kan opstå særtilfælde, som kræver ekstra linjer i regnearket:

• Solceller: Beregn separat for egenproduktion (0 g), netkøb (som ovenfor) og evt. netto-tilbagelevering (ofte sættes til 0 g for privat rapportering, men ikke i nationale regnskaber).
• Elbil, varmepumpe, serverrum: Hold forbruget isoleret, så du kan målrette reduktioner og dokumentere Scope 2-effekt.
• Nettab og måleusikkerhed: Hvis du bruger højopløste data, kan du vælge at multiplicere med +1-2 % for distributionstab.

Fra tal til handling: Validér, følg og reducer

Når du har ganget dine kWh med de rette emissionsfaktorer, skal tallene kvalitetssikres, så de kan indgå i et klimaregnskab efter f.eks. GHG Protocol Scope 2 Guidance. Gem en kopi af alle rådata (målerudtræk, fakturaer, time­serier) og dokumentér

1. hvilken metode du har brugt (location-based eller market-based)
2. kilde, årstal og granularitet for emissionsfaktorerne
3. eventuelle korrektioner (nettabet, egen­produktion, tilbagelevering)
4. regneark eller script med formler, så en kollega kan reproducere resultatet

Løbende opfølgning gør det nemmere at spotte besparelser end én årlig rapport. De fleste elmålere sender data til Eloverblik; herfra kan du automatisere:

• API-kald til et regneark eller BI-værktøj, der beregner daglig CO₂-intensitet
• notifikationer på SMS, hvis sidste måneds el-aftryk afviger mere end x %
• live-widgets, som viser nuværende marginalfaktor, så du kan flytte forbrug til grønnere timer

Når tallene først er valide, er næste skridt at reducere dem. Start med den lavthængende frugt:

• Energieffektivisering: LED, A-mærket udstyr, behovsstyret ventilation.
• Fleksibelt forbrug: kør opvasker eller datacentre, når vind- og solandelen er høj; brug husholdnings- eller industribatterier til at flytte last.
• Indkøb med additionalitet: vælg en leverandør, der bygger nye danske vind- eller solparker, eller køb PPA direkte.
• Korrekt brug af oprindelsesgarantier: annuller GO’er for hele forbruget, og sørg for at de matcher forbrugstid og -land så vidt muligt.

Vær opmærksom på typiske faldgruber:

1. Dobbeltregning: tæller du samme kWh både som netkøb og egenproduktion? Hold dem adskilt.
2. Forældede faktorer: Energinet opdaterer års­faktorerne hver sommer. Brug versionen, der matcher forbrugsåret.
3. Fejltolkning af “grøn strøm”: selv 100 % GO-dækket strøm kan have høj marginal-CO₂, hvis du fortrænger renere produktion.
4. Scope-afgrænsning: medregner du kun husets el, men glemmer datacenteret i skyen? Sæt klare systemgrænser.