Forestil dig et Danmark, hvor vores selfies, streaming­maratoner og kunstige intelligens ikke blot lever i skyen – men også sætter deres aftryk i atmosfæren. Bag hver søgning, hver serverkald og hver algoritme kører tusindvis af højglinsende servere i gigantiske datacentre. Og de bliver flere. Meget flere.

I dag er datacentrets CO2-fodspor stadig en parentes i det danske klimaregnskab, men det er ved at ændre sig hastigt. Prognoser peger på, at strømforbruget fra blot én branche kan vokse til størrelsen af flere provinsbyer – på under et årti. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om datacentre kommer til at trække store mængder grøn (og mindre grøn) strøm, men hvor meget CO2 de faktisk vil udlede i 2030.

Det korte svar findes ingen steder endnu. Det lange svar er fyldt med usikre formler, teknologispring, politiske beslutninger – og en hel del diesel i nødaggregaterne. I denne artikel dykker vi ned i tal, scenarier og de fremtidige jokerkort, der kan skubbe Danmarks datacenter­udledning i både lysgrøn og kulsort retning.

Vi guider dig igennem:

  • Hvordan man overhovedet regner sig frem til CO2-tallet, når strømmen kan være både vind, kul og alt derimellem.
  • Tre realistiske scenarier for kapacitet, energimix og PUE – fra “lav” til “høj”.
  • De politiske og teknologiske knapper, der kan trykke udledningen helt i bund – eller sende den stejlt op.

Er data guld eller kul i 2030? Læs med, når vi åbner serverdørene og lufter tallene.

Hvor meget CO2 i 2030? Metode, datagrundlag og scenarier

Hvad måler vi?

  • Scope 2 (el): Den strøm, der forbruges i drift, inkl. tab i UPS og kølesystemer.
  • Scope 1 (nødaggregater): Periodisk testkørsel af diesel- eller HVO-generatorer samt eventuelle faktiske blackout-timer.

Ikke inkluderet: Emballage af hardware, byggefasen, transport af udstyr (scope 3). Disse poster er væsentlige, men står for under 10 % af et centers livscyklusudledning og behandles derfor separat.


Systemafgrænsning & beregningsmetoder

  1. Lokationsbaseret: Gennemsnitlig CO₂-intensitet for dansk elmix i 2030 (Energinet-prognose).
  2. Markedsbaseret:
    • Residualmix – fratrukket solgte oprindelsesgarantier (OG).
    • Garantier (GO’er)-matching – årlig annullering af VE-GO’er.
    • 24/7-time-matching – køb af grøn strøm i den time den forbruges, evt. via PPA.

Alle tre metoder rapporteres i flere internationale standarder (GHG Protocol, CSRD, ISO 14064). Tabellen nedenfor viser vores emissionsfaktorer.

Metode Lav Basis Høj
Lokationsbaseret
(g CO₂/kWh)
40 75 110
Markedsbaseret, GO-årlig
(g CO₂/kWh)
10 30 60
Markedsbaseret, 24/7
(g CO₂/kWh)
2 8 20

Antagelser om kapacitet og forbrug

  • Installeret IT-kapacitet: 450 MW (lav), 850 MW (basis), 1 400 MW (høj) i 2030.
  • PUE (Power Usage Effectiveness): 1,15 (lav), 1,25 (basis), 1,35 (høj).
  • Årlig fuldlasttid for IT-load: 7 300 h (lav), 7 800 h (basis), 8 400 h (høj). AI/HPC antages at køre nær 24/7.
  • Elforbrug inkl. køling beregnes som IT-load × PUE.
  • Generator-tests: 20 timer/år × installeret elkapacitet → ca. 0,2 % af elforbruget. Emissionsfaktor: 2,68 kg CO₂/l diesel; HVO kan reducere til 0,5 kg.

Datakilder

Analysen bygger på:

  • Energinet: Analyseforudsætninger 2030 (elproduktion, emissionsfaktorer, effektbalancer).
  • Klimarådet: Sektoranalyse for el & datacentre, 2023.
  • Brancheoplysninger fra Danish Data Center Industry & Uptime Institute.
  • Offentlige byggeansøgninger og udmeldte udvidelser fra Apple, Meta, Google, AWS, Bouygues, Bulk m.fl.

Tre scenarier for 2030

Parameter Scenarie
Lav Basis Høj
Årligt elforbrug (TWh) 3,8 7,6 13,5
CO₂-faktor (lokationsbaseret, g/kWh) 40 75 110
CO₂-udledning el (kt) 150 570 1 485
Generator-udledning (kt) 3* 6 11
I alt, kt CO₂-eq 153 576 1 496

* Lav-scenariet forudsætter skift til HVO/B100 ved alle tests.

Sammenfattet interval: Danske datacentre kan i 2030 udlede mellem 150 kt og knap 1,5 Mt CO₂-eq afhængigt af elforbrug og indkøbsstrategi.


Vigtigste usikkerheder

  1. AI-dreven efterspørgsel: Globale investeringer i generativ AI kan tredoble serverkapaciteten på få år.
  2. VE-udbygning og netudnyttelse: Hvis havvindprojekter forsinkes, stiger emissionsfaktoren markant.
  3. Regulering af GO’er: EU’s revidering af elmarkedsdesignet kan forbyde målestok-grøn bogføring uden time-matching.
  4. PUE-trenden: Lavtemperatur væskekøling kan skubbe PUE til 1,05-1,10, men ekstra HPC-hardware trækker modsat.
  5. Brændstofvalg til generatorer: Tilgængelighed og pris på HVO kan afgøre om scope 1 stiger ~5×.

Den efterfølgende sektion diskuterer, hvordan politik, teknologi og markedsdesign kan presse udledningen mod den lave ende af intervallet.

Hvad kan flytte tallet? Politik, teknologi og systemeffekter

Drivkraft Kan øge CO₂ Kan reducere CO₂
1. Hastigheden i dansk og nordisk VE-udbygning Hvis tempoet flader ud eller forsyningskæder forsinkes → højere andel fossil strøm i residualmixet. Ekspresudbygning af havvind & sol + hurtigere netforstærkning → lavere lokationsbaseret faktor.
2. Netkapacitet & konnektivitet Flaskehalse giver “grøn strøm på vent” og tvinger datacentre til fossil udvekslingsstrøm. Øget DK-NO-SE elforbindelse & interne 400 kV-projekter udjævner overskud af VE.
3. Efterspørgselsfleksibilitet og batterier/UPS Statisk drift med 24/7 fuld load fastholder fossil spidslast i aftentimerne. Time-variable loads, server-hivernation og UPS-invertere som FCR/N-balancetjenester presser fossil produktion ud.
4. Energieffektivitet (PUE, køling, varmegenvinding) PUE > 1,4 pga. sub-optimal køling, luftlækage og unused IT-kapacitet. PUE < 1,15 via væskekøling, AI-drevet airflow-styring og 90 % varmeudnyttelse i fjernvarme.
5. Brændstof til nødaggregater Dieseltest på fossilt EN590 + hyppig black-start-øvelse. Drop-in HVO, certificeret biodiesel eller e-methanol reducerer Scope 1 med op til 90 %.

24/7-ppa’er, time-matching og ai-belastningsprofil

Mange centre dækker i dag elforbruget med energimatchede garantier (årlig mængde = årlig forbrug). Fokus flytter sig dog mod 24/7-PPA’er, hvor indkøbt VE-produktion skal matche forbruget time-for-time og geografisk. Her spiller AI en dobbeltrolle:

  1. AI-drevne køremønstre: Træning (HPC) er burst-præget og kan flyttes til timer med lave CO₂-intensiteter.
  2. AI som styringsværktøj: Prognoser for spotpris og emissionsfaktor optimerer job-skedulering, UPS-afrivning og varmeleverance.

Regulering og markedsdesign

  • Tilslutningskrav: Energistyrelsen foreslår “Data Centre Connection Code” med krav om netstøttetjenester, black-start-kapacitet og køle-frakobling ved mangel.
  • Rapporteringsstandarder: CSRD & ESRS E1 kræver markedsbaseret og lokationsbaseret rapportering, inkl. udspecificering af OPG’er vs. residualmix.
  • Incitamenter: Differentierede tariffer og CO₂-differentieret elafgift kan flytte belastningen til grønnere timer.
  • Fælles varmeplanlægning: Kommunale koncessionsaftaler, der integrerer 80 °C returvarme fra datacentre, giver dobbelt klimanytte.

Systemiske effekter: Curtailment, ptx og balance

Hvis datacentre placeres nær vind-/sol-hotspots kan de absorbere overskudsproduktion og reducere curtailment. I takt med at PtX-anlæg (grøn metanol, ammoniak) kobles på, konkurreres om de samme billige MWh’er.

Scenarier viser, at 50 MW fleksibel IT-last på Jyllandskysten i 2030 kan:

  • Skære 6-8 % af det lokale curtailment.
  • Frigøre 70 GWh/år ekstra VE til Sjælland via højspændingsforbindelser.

Følsomhedsanalyse: Hvor meget kan tallet flyttes?

Nedenstående spænd illustrerer mulige ændringer fra basis-scenariet (≈ 0,9 Mt CO₂ i 2030):

Parameter Lav emission Høj emission
VE-udbygning (GW indfaset 2024-30) +9 GW +3 GW
PUE (vægtet gennemsnit) 1,15 1,35
24/7-matchningsgrad 85 % 30 %
Scope 1 reduktion via HVO −90 % 0 %
Fleksibel flytning af AI-træning 35 % 5 %
Resultat (Mt CO₂) ≈ 0,35 ≈ 1,3

Anbefalinger – Sådan presser vi tallet mod den lave ende

  1. Gør 24/7-PPA’er til markedsstandard: Indfør skattemæssige fordele for time-matchet grøn strøm og forbyd “double counting” af OPG’er.
  2. Accelerér netudbygning: Udpeg “data-VE hubs” og fast-track 400 kV-projekter, så ny havvind kan kobles direkte på centra.
  3. Pålæg flekskrav: Minimum 10 % af årligt energiforbrug skal kunne flyttes uden for peak-CO₂-timer fra 2027.
  4. Promover lav-CO₂ backup-brændstoffer: Differentieret energiafgift og prioriteret adgang til bæredygtig HVO eller e-fuels.
  5. Standardiser varmeudnyttelse: Gør varmegenvinding obligatorisk ved ny byggetilladelse, med krav om COP > 10.
  6. Sæt PUE-benchmark: Fradrag på elafgiften for centre med dokumenteret PUE ≤ 1,2 og væskekølingsløsninger.

Med en kombination af disse tiltag kan datacentersektorens CO₂-udledning i 2030 realistisk bringes ned til 0,3-0,4 Mtunder halvdelen af basis-scenariet – uden at gå på kompromis med digital vækst.

Indhold