Hvor meget CO2 sparer cyklen i forhold til bilen på 5 km om dagen?

Fem kilometer. Det er afstanden fra Hovedbanegården til Nørrebro Runddel, fra Aalborgs havnefront til universitetet - eller måske netop din daglige tur til arbejde, studiet eller indkøb.

De fleste af os tænker ikke over, hvor kort fem kilometer egentlig er. Men vælger du cyklen i stedet for bilen, kan netop de fem kilometer blive en lille, daglig klimahandling med overraskende stor effekt. Hvor stor? Det dykker vi ned i her.

I denne artikel kobler vi nørdede CO₂-beregninger med helt lavpraktiske hverdagsvalg. Vi zoomer ind på:

• Hvor mange kilo (eller måske blot gram) CO₂ du sparer ved at skifte bilen ud med pedalkraft.
• Hvad forskellen er, hvis bilen kører på benzin, diesel eller strøm fra den danske elmix.
• Hvordan ekstra havregryn, en elcykels batteri og byens kollektive transport spiller ind på regnestykket.
• Og hvorfor gevinsten rækker langt ud over klimaet - til din pengepung, din krop og dit kvarter.

Er du klar til at se, hvordan 5 km om dagen kan gøre en reel forskel? Så klik hjelmen, pump dækkene, og lad os rulle af sted gennem tallene, nuancerne og de konkrete tips, der kan gøre cykelvalget til en fast vane.

Metode og forudsætninger

Når vi taler om “hvor meget CO₂ man sparer ved at cykle”, skal vi først fastlægge systemgrænserne. I denne artikel bruger vi tre niveauer: 1) Udstødningsrør (kun det, der forlader bilens rør - 0 g for elbiler og cykler), 2) Well-to-wheel (brændstof/el fremstilling + forbrænding), og 3) Livscyklus (produktion, drift og skrotning af både køretøj og energi­infrastruktur). Når vi sammenligner cykel, elcykel og bil på blot 5 km dagligt, bliver produktionsdelen relativt vigtig, fordi driftsudledningen for cykler er så lav. Vi rapporterer derfor både “ren kørsel” og “inkl. produktion”, så læseren kan se forskellen på de tre grænser.

Under danske forhold antager vi bykørsel (højere brændstofforbrug end landevej) og en gennemsnitlig belægning på 1,3 personer pr. personbil (Vejdirektoratet 2023). Energiforbruget pr. kilometer er sat til 0,74 kWh/l for benzin og 0,66 kWh/l for diesel, mens elbiler typisk bruger 0,15 kWh/km ved lav hastighed. Med Danmarks elmix 2023 (≈40 g CO₂e/kWh) giver det ca. 6 g CO₂/km for elbilen på well-to-wheel-niveau. Til sammenligning udleder en moderne benzin- eller dieselbil 180-230 g CO₂/km (gennemsnit 210 g) når alle forbrændings- og brændstofkæder medregnes. På cykelsiden medregner vi produktionsaftryk (≈40 kg CO₂e for en almindelig cykel, 100 kg for en elcykel inkl. batteri) fordelt over 20 000 km. Dertil kommer ekstra kalorier; et menneske forbrænder ca. 20-25 kcal/km på cykel. Alt efter om de ekstra kalorier kommer fra grønt eller kød, ligger udledningen på 0,02-0,08 kg CO₂e pr. km. Vi bruger et konservativt interval 2-16 g CO₂/km for mad, hvilket dækker de fleste danske kostmønstre.

Tabellen herunder samler de emissionsfaktorer, som indgår i de senere beregninger (alle tal i g CO₂e pr. km, afrundet):

Til sidst skal vi afklare tidsrummet. Nogle cykler hele året (365 dage), andre hovedsageligt til arbejde (≈220 arbejdsdage). I beregningerne nedenfor viser vi begge scenarier - 5 km pr. kalenderdag og 5 km pr. arbejdsdag - så du kan se, hvordan den årlige CO₂-besparelse varierer. Alle resultater kan skaleres lineært: kører du fx 10 km i stedet for 5 km, fordobles tallene.

Trin-for-trin beregninger for 5 km/dag

Når vi regner på klimagevinsten ved at skifte transportmiddel, bruger vi den simple formel CO₂ [kg] = distance [km] × emissionsfaktor [g CO₂/km] ÷ 1000. Til 5 km om dagen (tur/retur eller én samlet strækning) har vi valgt følgende velunderbyggede, danske emissionsfaktorer - hver med et optimistisk (lav) og et konservativt (høj) skøn:

• Benzin/dieselbil: 180 - 250 g CO₂/km (well-to-wheel inkl. raffinerings- og brændstofkæde)
• Elbil: 40 - 60 g CO₂/km (forbrug 12-18 kWh/100 km og DK’s el-mix ≈ 100 g CO₂/kWh)
• Almindelig cykel: 0 - 21 g CO₂/km (0 hvis ingen ekstra kalorier, 21 g/km ved energirigt blandkost-snit)
• Elcykel: 5 - 16 g CO₂/km (≈ 1 kWh/100 km + 30 % ekstra kalorier og batteriproduktion fordelt på 20.000 km)

Med faktorerne på plads kan vi sætte tallene ind i formlen for 5 km pr. dag. Eksempel for en gennemsnitlig benzinbil i den optimistiske ende: 5 km × 180 g ÷ 1000 = 0,90 kg CO₂ pr. dag. Gør vi det samme for alle køretøjer, lander vi på:

Sætter vi emissions­talene op mod hinanden fås besparelses­intervallerne for de tre scenarier. Alle værdier er afrundede.

Tallene viser, at selv i de mest konservative antagelser sparer du let over 0,8 kg CO₂ pr. dag ved at bytte fossilbilen ud med (el)cyklen på en 5 km-tur, svarende til cirka 200-450 kg om året afhængigt af om du cykler hele året eller kun arbejdsdage. Har du allerede elbil, er gevinsten mindre, men stadig mærkbar - og ofte nok til at udligne hele cyklens produktionsaftryk på få måneder. Med andre ord: den korte hverdagstur er et af de hurtigste og billigste steder at barbere dit personlige CO₂-budget ned.

Nuancer: mad, cykelproduktion og reelle forskelle

Når du træder i pedalerne på de daglige 5 km, forbruger du ca. 120-150 kcal. Hvor meget det “koster” i CO₂ afhænger af, hvad du spiser for at erstatte energien. En plantebaseret kost udleder langt mindre end en kød­rig kost. Tabellen nedenfor viser et konservativt og et optimistisk skøn for det ekstra madforbrug, hvis du faktisk spiser mere for at kompensere for cykelturen:

Bemærk, at mange pendlere ikke spiser mærkbart mere - cykelturen erstatter ofte stillesiddende tid og kan føre til vægtvedligehold eller vægttab. I sådanne tilfælde er den reelle “mad-CO₂” tæt på nul. Regner vi med 220 arbejdsdage om året, betyder det mellem 14 kg (plantekost) og 71 kg (kød­rig kost) CO₂e årligt; fordeler vi turen over alle årets 365 dage, stiger tallene tilsvarende, men ligger stadig langt under selv den mest effektive bil.

Selve cyklens fremstilling giver også et aftryk. En almindelig citybike kræver typisk 40-90 kg CO₂e at producere, mens en elcykel - på grund af motor og batteri - ligger omkring 200-300 kg CO₂e. Fordeler vi produktionen over en forventet levetid på 15 000 km (cykel) og 30 000 km (elcykel), fås:

Samlet set - inklusive både ekstra mad, produktion og (for elcyklen) strøm - lander den daglige 5 km-tur på under 100 g CO₂e for en almindelig cykel og ca. 150 g CO₂e for en elcykel, selv med kød­rig kost og konservative antagelser. Til sammenligning udleder en moderne bybil typisk 500-900 g CO₂e for den samme strækning (brændstof + bilproduktion fordelt pr. km). Derfor er cyklen - både med og uden elmotor - stadig den klare vinder, uanset hvordan man vender og drejer kalorier og komponenter.

Elcykel, gang og kollektiv transport: hvornår hvad giver mest mening?

Når vi ser på en 5 km strækning, er klimaaftrykket fra de forskellige transportformer markant forskelligt, selv når vi inkluderer både drift og en grov andel af produktion. Tabellen herunder viser konservative og optimistiske skøn for udledningen pr. km samt for hele turen (tur/retur 10 km). Tallene bygger på den danske el-mix for 2023, gennemsnitlig cykel- og batterilevetid samt et moderat ekstra kalorieforbrug for cyklister og fodgængere.

*inkl. gennemsnitlig ventetid og gang til stoppested/station.

Ud over CO₂ betyder komfort og tempo meget for, hvad der opleves som realistisk til daglig. Den almindelige cykel vinder på lav pris og høj fleksibilitet men kræver fysisk anstrengelse - en fordel for sundheden, men måske en barriere hvis man skal møde i jakkesæt eller bor i kuperet terræn. Elcyklen glatter bakkerne ud og holder gennemsnitshastigheden højere, så man kan pendle uden at blive svedig. Til gengæld vejer den mere, koster mere og udleder lidt ekstra CO₂ fra batteri og strøm. Gang er suverænt for helbred og nul vedligehold, men begynder at blive tidskrævende over 3-4 km.

Kombinationsrejser er jokerkortet, der kan trimme både tid og udledning:

• Cykel + tog/bus: Kør de første 5 km på cykel til stationen, tag toget de lange kilometer, og rul de sidste par kilometer på en lånecykel eller deponeringscykel. I myldretiden er cykelmedtagning gratis i mange tog, og CO₂ pr. pendlerdag kan presses under 100 g.
• Elcykel som “last mile”: Foldbar elcykel eller bæltedrevet minicykel giver lynhurtig adgang mellem stoppested og arbejdsplads uden at svede, mens den lange stræk klares elektrisk på skinner.
• Gå + bus: For den helt korte afstand til stoppestedet (under 1 km) kan man ofte spare en bil- eller cykeltur og samtidig få skridt i hverdagen.

Så hvornår giver hvad mest mening?

1. 0-5 km flad rute: Vælg alm. cykel - laveste CO₂, hurtigst dør til dør, gratis parkering.
2. 5-15 km, bakket eller blæsende: Elcykel udligner terræn og vind, stadig langt under bilens udledning og ofte hurtigere i myldretiden.
3. Kort afstand & god tid: Gang kombineret med kollektiv trafik giver max sundhedsbonus og næsten ingen drift-CO₂.
4. Længere pendling (+30 km): Kombi cykel/elcykel + tog er stort set lige så hurtigt som bil på tværs af landet og kan skære 1-2 ton CO₂ årligt.

Mere end CO2: sundhed, økonomi og byliv

Sundhed og trivsel. Når du bytter bilsædet ud med cykelsadlen, giver du kroppen cirka 20-25 minutters moderat motion hver vej på en 5 km-tur. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det nok til at nå den anbefalede daglige fysiske aktivitet, hvilket mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse kræftformer. Dansk arbejdsmiljøforskning viser desuden, at pendlere, der cykler, har i gennemsnit 1 sygedag færre pr. år end bilpendlere, og mange rapporterer bedre mentalt overskud i hverdagen.

• Op til 50 % lavere risiko for tidlig død ved regelmæssig cykling (Oxford-studie).
• Forbedret kondital på 5-10 % efter seks måneders daglig cykling.
• Færre sygedage sparer både medarbejder og arbejdsgiver tid og penge.

Økonomien. Selv med en solid hverdagscykel er udgiften pr. kilometer markant lavere end for en bil. En dansk benzindrevet bil koster i gennemsnit 3,50 kr./km inkl. afskrivning, brændstof, vedligehold og forsikring, mens en almindelig cykel ligger omkring 0,20 kr./km (reparationer, dæk, kæde osv.). På en 5 km pendling (10 km tur/retur) giver det en årlig besparelse på over 6 000 kr.

Tid og trængsel. I tætte byområder som København og Aarhus holder bilister i kø eller leder efter parkering op mod 20 % af rejsetiden. På 5 km undgår cyklister både trafikpropper og parkeringsjagt, hvilket ofte gør cyklen hurtigere i praksis. Samtidig reducerer en cyklist én bil i køen; skaleret giver flere cyklister færre forsinkelser for alle trafikanter og mindre behov for udbygning af vejnettet.

Støj, luft og plads i bylivet. En cykel udleder ingen lokale partikler eller NOₓ, og støjniveauet falder med 2-3 dB for hver 10 % trafik, der flyttes fra bil til cykel - nok til, at mennesket oplever en mærkbar forbedring. Desuden optager en parkeret bil 10 m², mens en cykel klarer sig med 1-1,5 m²; den frigjorte plads kan blive til grønne områder, bredere fortove eller flere bylivskvaliteter. Kort sagt: Når du vælger pedalkraft, giver du både lunger, ører og byens rum et tiltrængt pusterum.

Kom i gang: fra beslutning til vane

At få cykelturen på 5 km til at glide ind som en daglig rutine handler først og fremmest om god forberedelse. Start med at tegne ruten i et kort- eller rejseapp og test den en weekendmorgen, så du kender kryds, lysreguleringer og evt. smutveje. Sørg for synlighed og sikkerhed: to godkendte lygter, reflekser på hjulene og en justeret hjelm reducerer risikoen markant. Klæd dig i lag, så du kan regulere varmen året rundt - en tynd regnjakke om sommeren og vindtæt overtræk til handsker/fødder om vinteren gør stor forskel. Tjek desuden dæktryk og bremser én gang om måneden; et velholdt hjul ruller lettere og sparer både energi og tid.

• Vedligehold: Kædeolie hver 200. km og et årligt serviceeftersyn forlænger cyklens levetid.
• Opbevaring & tyverisikring: Fastlåst stel + hjullås, og hvis muligt parkér i aflåst skur eller offentlig stativ med videoovervågning.
• Last & børn: Frontlad, sidetasker eller anhænger fordeler vægten bedre end en tung rygsæk. Til de yngste giver en cykelstol bagpå det laveste CO₂-aftryk pr. barnesæde-kilometer.

Vil du skabe en varig vane, så prøv en 7-dages cykeludfordring. Aftal evt. med kolleger, at I følges ad de første par morgener, eller benyt kommunens pendlertilmeldinger, som ofte byder på gratis lygter og servicecheck. Notér dine ture i en app - de fleste viser både kalorier og CO₂-besparelse, hvilket motiverer, når sofaen trækker. Efter den første uge kan du skalere op: vælg to hverdage med indkøb (brug tasker eller lad), planlæg børneafhentning med en låne-elcykel eller indfør “cykel-møde” på arbejdet, hvor firmacykler stilles til rådighed. Små belønninger - en god kaffe eller et biografbesøg - hjælper til at forankre den nye rutine.

1. Markér cykeldagene i kalenderen som faste aftaler.
2. Pak taske, regnslag og opladet lyssæt klar aftenen før.
3. Lav en hurtig “A-B-C”-kontrol: Air (dæktryk), Brakes (bremser), Chain (kæde).
4. Brug 10 min. ugentligt på rengøring - færre defekter, mindre CO₂ fra reservedele.
5. Del dine data (km, kroner sparet, kg CO₂) - sociale forpligtelser øger chancen for, at vanen holder.