Hvilken termostatindstilling sparer flest kWh i stuen?

Kniber du lidt mere på termostatknappen i din stue, falder både el-/varmeregningen og CO₂-aftrykket - men hvor langt kan du egentlig skrue ned, før tænderne klaprer?

Lige nu skyder energipriserne i vejret, og hver ekstra grad på radiatoren koster dyrt i både kroner og kilowattimer. Alligevel er stuen dér, hvor vi allerhelst vil have det lunt, hyggeligt og komfortabelt. Balancen mellem varmehygge og bæredygtighed kan virke som en gåde, men svaret ligger bogstaveligt talt i den lille skala på din termostat.

I denne artikel dykker vi ned i, hvad der rent fysisk sker, når du skruer op eller ned - og vi giver dig konkrete, evidensbaserede anbefalinger til den kWh-smarteste temperatur i stuen. Undervejs får du også håndfaste tips til, hvordan du bevarer komforten, selvom setpunktet falder et par grader. Klar til at spare strøm uden at fryse? Så læs med!

Temperatur, komfort og kWh: hvad sker der, når du drejer på termostaten?

Når du skruer én grad ned på termostaten, reducerer du først og fremmest temperaturforskellen mellem stuen og udeluften. Varme strømmer altid fra varmt til koldt, og hastigheden bestemmes af ΔT (indetemperatur minus udetemperatur) samt bygningens isolering. Jo lavere ΔT, desto mindre varme forlader huset gennem vægge, loft, gulv og ventilation - og derfor falder varmebehovet typisk 5-6 % pr. grad. Fra f.eks. 22 °C til 20 °C kan en gennemsnitlig dansk stue på 35 m² spare 200-250 kWh pr. fyringssæson, afhængigt af klimazone og boligens tæthed.

Hvor mange kWh du reelt henter hjem, afhænger af varmeafgiver og varmekilde:

• Radiatorer: reagerer hurtigt; nat- eller fraværssænkning på 2-3 °C kan derfor betale sig, især i ældre huse.
• Gulvvarme: har stor termisk masse; her giver det bedst mening med mindre sænkninger (1-2 °C) og længere perioder, ellers bruger anlægget ekstra energi på at indhente tabt temperatur.
• Varmepumper: fungerer mest effektivt ved lave fremløbstemperaturer. En lavere rumtemperatur gør det muligt at sænke fremløbet 3-5 °C og øge COP med 0,2-0,4 - en dobbelt gevinst på el-forbruget.
• Gas- og fjernvarmekedler: har et mere lineært forbrug, men høster stadig kWh-gevinsten ved mindre ΔT.

Energibesparelsen skal dog ikke ske på bekostning af komfort. Den oplevede temperatur bestemmes af:

• Stråling fra kolde overflader - store vinduespartier kan føles kølige, selv når luften er 20 °C.
• Lufthastighed - små utætheder kan give træk og få 20 °C til at føles som 18 °C.
• Luftfugtighed - 40-50 % relativ fugtighed er optimal; er luften tør, føles den køligere pga. øget fordampning fra huden.

Den mest kWh-besparende indstilling i stuen: anbefalinger og nøgletal

Anbefalet setpunkt: For de fleste stuer rammes en god balance mellem komfort og energiforbrug ved 19-20 °C, når rummet er i brug, mens termostaten trygt kan sænkes til 17-18 °C om natten eller ved fravær over 2-3 timer. Som tommelfingerregel gælder, at hver grad du skruer ned sparer ca. 5-6 % varme. Har du fx i dag 22 °C og går ned på 20 °C, betyder det typisk en besparelse på 10-12 %. For en mellemstor, velisoleret bolig med et årligt varmeforbrug på 12 000 kWh svarer det til 1 200-1 400 kWh mindre - eller 1,2-1,4 MWh, hvilket hurtigt kan mærkes på både CO₂- og varmeregnskabet.

Hvor meget og hvordan du bør sænke temperaturen, afhænger også af dit varmesystem: Fjernvarme og gaspanna reagerer hurtigt og kan derfor uden videre følge nat-/fraværssænkning. Radiatorer drevet af varmepumpe bør hellere køre med stabil, lav fremløbstemperatur; her giver et konstant setpunkt i den lave ende (19 °C) ofte større COP-gevinst end store døgnudsving. Gulvvarme har høj termisk masse og reagerer langsomt, så brug blidere sænkning (1-2 °C) og længere tidsplaner. En kort oversigt:

• Fjernvarme: Hurtig respons; 2-3 °C sænkning i 6-8 timer kan betale sig.
• Gas-/olie: Samme fordel som fjernvarme, men udnyt også kedlens kondenserende drift ved lav returtemperatur.
• Luft-til-vand varmepumpe: Hold jævnt lavt setpunkt (19 °C) - stabil drift giver høj COP; begræns temperatursving til maks. 1-2 °C.
• El-gulvvarme: Programmer til natsænkning på 1 °C; større fald kræver lang opvarmningstid og kan æde gevinsten.

Praktiske greb: hold komforten ved lavere setpunkt

Selv et par graders sænkning på termostaten føles kun koldere, hvis kroppen udsættes for træk eller kolde overflader. Start derfor med de fysiske komfort-forstærkere:

• Tæt vinduer og døre med selvklæbende lister, børster under døren og justér evt. slutblik - det stopper kold indstrømning og sparer hurtigt 5-10 % varme.
• Tunge gardiner og tæpper foran store ruder bryder kuldenedfald, mens et tæppe på gulvet reducerer varmestrålingen fra kroppen til et koldt gulv.
• Fri luft foran radiatorer: Hold 10-15 cm afstand til møbler og klip lange gardiner fri, så konvektionen kan cirkulere varmen.
• Kort, kraftigt gennemtræk 2-3 min. fjerner fugt og forureninger uden at nedkøle vægge og møbler - undgå den energislugende “små-luftning” med kipvindue i timevis.
• Brug gratis solvarme: Træk gardiner helt fra på solrige vinterdage og luk igen før solnedgang for at holde varmen inde.
• Korrekt indregulering af anlægget giver ensartet fremløbstemperatur til alle radiatorer/gulvsløjfer, så du kan sænke setpunktet uden kolde hjørner.

Den næste nøgle er smart styring, så varmen kun er høj, når stuen bruges:

• Tidsplaner og zonestyring i termostaten holder f.eks. 19 °C kl. 16-22 og 17 °C resten af døgnet. Ved gulvvarme skal sænkningen dog være mild (1-2 °C) pga. den langsomme reaktionstid.
• Smarte, selv­læ­rende termostater kan kobles til vejrprognoser og tilpasse start/stop, så komforten er der præcist, når du træder ind i rummet.
• Overvågning: Anbring et simpelt hygrometer/termometer i stuens “opholdszonen” og, hvis muligt, et IR-termometer til væg-/vinduesflader. En rumtemperatur på 19-20 °C kombineret med overflader ≥17 °C og relativ fugt 40-50 % giver høj oplevet varme uden tør hals.