Hvad er CO2-intensiteten i Danmarks el-mix i 2025?

Hvor mange gram CO₂ følger egentlig med, når du sætter vaskemaskinen i gang en blæsende efterårsdag i 2025? Det korte svar er: langt færre end for bare få år siden - men præcis hvor lavt tallet er, afhænger af både tidspunktet på døgnet, vejret over Nordsøen og naboskab med Tyskland, Norge og Sverige. Danmarks elnet er blevet en grøn succeshistorie i hastig udvikling, men bag de flotte overskrifter gemmer der sig et virvar af data, definitioner og faldgruber.

I denne artikel dykker vi ned i CO₂-intensiteten af det danske el-mix anno 2025 - et tal, der er blevet den nye valuta for alt fra klimaregnskaber i store koncerner til hverdagsbeslutninger hos helt almindelige elbilsejere. Vi sætter spot på:

• hvad begrebet egentlig betyder, og hvorfor to kilder sjældent giver samme tal,
• hvordan kombinationen af rekordmange vindmøller, solceller på parcelhustagene og stadig betydelig biomasse skubber intensiteten i bund - det meste af tiden,
• og ikke mindst: hvordan du selv kan trække stikket - eller sætte det i - når strømmen er grønnest.

Uanset om du er energipolitisk nørd, klimabevidst virksomhed eller bare nysgerrig efter at få den næste elregning til at hænge sammen med klimamålene, finder du svarene her. Tag med på en rejse gennem data, dilemmaer og konkrete handlemuligheder - og bliv klogere på, hvor grøn din kilowattime egentlig er.

Hvad mener vi med CO2-intensitet i el? Definitioner, enheder og metoder

CO₂-intensitet er et mål for, hvor mange gram drivhusgasser (angivet som g CO_2e) der i gennemsnit udledes pr. produceret eller forbrugt kilowatttime el (kWh). To regneprincipper er centrale: gennemsnitsintensitet, der fordeler de samlede emissioner på den samlede elproduktion over en given periode, og marginalintensitet, som beskriver den forventede CO₂-ændring ved at øge eller reducere forbruget med én ekstra kWh i en specifik time. Hvor gennemsnitsværdien er nyttig til årlige klimaregnskaber og strategiske sammenligninger, er den marginale mere velegnet til realtids-styring af fleksibelt forbrug, fx varmepumper og elbiler. Enhederne er identiske (g CO_2e/kWh), men de bagvedliggende antagelser og tidsopløsningen (time, døgn, år) adskiller sig markant.

Når man opgør intensiteten kan man vælge et produktionsbaseret eller et forbrugsbaseret perspektiv: det første ser udelukkende på den el, der fysisk produceres inden for Danmarks grænser, mens det andet korrigerer for import og eksport, så tallene afspejler den strøm, der rent faktisk aftages af danske forbrugere. Forbrugsbaserede tal er derfor ofte højere eller lavere afhængigt af handelsbalancen i den pågældende time. Biomasse udgør et særligt regneteknisk område: biogene CO₂-emissioner regnes normalt som 0 g CO_2e/kWh i den officielle el-statistik, men både EU’s og Danmarks klimaregnskaber opererer med bæredygtighedskriterier og livscyklusvurderinger, som kan tilføje 20-200 g CO_2e/kWh afhængigt af oprindelse og transport. De hyppigst brugte datakilder er

• Energinet (drifts- og miljødeklarationer, time-API’er)
• ENTSO-E Transparency (sammenlignelige europæiske produktion- og handelsdata)
• EEA/Eurostat (årlige referenceværdier til EU-rapportering)

2025: Danmarks el-mix og den aktuelle CO2-intensitet

Danmarks elproduktion i 2025 er for første gang domineret af ikke-fossile kilder i overvejende alle timer. På årsbasis kommer ca. 54 % af elektricitetsproduktionen fra vind, 16 % fra sol, 12 % fra bæredygtighedscertificeret biomasse, 5 % fra affaldsforbrænding og blot 6 % fra naturgasfyrede kraftværker, mens kul er reduceret til under 1 %. Det giver en produktionsbaseret gennemsnitlig CO₂-intensitet på omkring 80 g CO₂e/kWh, hvilket er et markant fald fra 126 g i 2020 og langt under EU-gennemsnittet på ca. 250 g CO₂e/kWh. Handel spiller dog stadig en stor rolle: nettoeksporten forventes at ligge omkring 5 TWh, men timevis import fra bl.a. Tyskland, Norge og Sverige kan i perioder hæve den forbrugsbaserede intensitet med 20-40 g CO₂e/kWh.

• Vinter: Lav vind i frosthøjtryk og høj efterspørgsel kan løfte intensiteten til 150-250 g CO₂e/kWh, især hvis gasfyrede værker eller import fra kul-tunge nabolande aktiveres.
• Sommer: Høj solindstråling og lavt forbrug presser intensiteten ned mod 20-40 g CO₂e/kWh og giver ofte nettoeksport til Tyskland og Holland.
• Døgnprofil: Midt på dagen flader solproduktionen toppen af efterspørgslen, mens aftenstunden (kl. 18-22) typisk er “grå” med marginal produktion fra gas eller import.
• Elbilsladning & varmepumper: Med fleksibelt forbrug kan CO₂-besparelsen øges betydeligt ved at flytte drift til de grønne nattetimer med overskudsvind.

Der er fortsat mærkbare forskelle mellem de to prisområder. DK1 (Jylland/Fyn) har i 2025 over 8 GW vind og 3 GW sol installeret og eksporterer hyppigt mod Norge, Holland og Tyskland; gennemsnitsintensiteten ender omkring 70 g CO₂e/kWh. DK2 (Sjælland/Bornholm) har mindre landvind, men mere havvind og sol i hastig vækst; samtidig importeres i perioder el fra det tyske og polske marked via kontinentale forbindelser, hvilket løfter intensiteten til ca. 95 g CO₂e/kWh. Grænsehandlens effekt kan opsummeres sådan:

1. Import fra Norge/Sverige (vandkraft): +0-20 g CO₂e/kWh
2. Import fra Tyskland/Polen (kul & gas): +200-600 g CO₂e/kWh i den importerede andel
3. Eksport af overskudsvind: sænker den danske produktionsintensitet men påvirker ikke det forbrugsbaserede tal.

Vil du selv følge tallene live, ligger Energinets Energi Data Service frit tilgængelig med timedata for både produktion, forbrug, import/eksport og CO₂-intensitet (API: co2emis). ENTSO-E Transparency Platform (transparency.entsoe.eu) giver en fælles europæisk reference, mens EEA’s årlige “Greenhouse gas emission intensity of electricity generation” bruges til EU-benchmarks. For hurtige oversigter kan man også abonnere på Electricity Map eller Energinets eget widget “Eloverblik”. Husk at vælge den opgørelsesmetode (marginal, forbrugs- eller produktionsbaseret), der passer til dit formål - og at timeopdaterede data altid har en usikkerhed på ±5-10 g CO₂e/kWh pga. foreløbige biomasse- og flisfaktorer.

Vejen mod lavere CO2-intensitet – virkemidler og hvad du kan gøre

Danmarks CO₂-intensitet kan komme ned under 100 g CO₂e/kWh i anden halvdel af 2020’erne, men kun hvis vi kombinerer flere politiske og tekniske virkemidler: først og fremmest en hurtigere udbygning af vind, sol og PtX-anlæg, men også bedre elnet, energiøer, lagring og efterspørgselsfleksibilitet, så vi undgår at tænde gas- og kulkraft som spidslast, når vinden løjer. Lige så vigtigt er strammere bæredygtighedskriterier for biomasse og en klar afviklingsplan for de sidste fossilbaserede kraftvarmeværker. Nedenfor ses de centrale knapper, som politikere, netselskaber og energisektoren kan skrue på:

• Udbygning af vedvarende energi: 6-7 GW ny havvind frem mod 2030, mere end 4 GW landvind og 10 GW solceller, inkl. hybrid- og agrifotovoltaiske projekter.
• Stærkere og smartere elnet: flere 400 kV-forbindelser, højere kapacitet over Storebælt og til nabolande, samt digital styring af lavspændingsnettet.
• Lagring og sektor-kobling: storskala batterier, termiske lagerløsninger i fjernvarmen, og Power-to-X (brint, e-methan, grønne brændstoffer) der kan aftage overskudsstrøm.
• Fleksibelt forbrug: dynamiske tariffer og udbud af fleksibilitet fra varmepumper, kølelagre, datacentre og industri.
• Udfasning af fossil spidslast: kapacitetsbetalinger til grøn back-up som biogas, elektrobrændsler eller batterier i stedet for kul og naturgas.
• Skarpere biomassekrav: certificering af træflis og -piller med lav forsyningskæde- og biogen CO₂-belastning, samt gradvis konvertering til brint eller varmepumper i fjernvarmen.

Også dig og din virksomhed kan påvirke CO₂-intensiteten her og nu: ved at flytte forbruget til de grønne timer, benytte timeafregnede produkter og efterspørge præcise klimadata skaber I både efterspørgsel efter mere vedvarende el og fleksibilitet i systemet. De vigtigste værktøjer er listet nedenfor, og de fungerer kun, hvis data om timetal, garantier og emissioner er åbne, transparente og opdaterede - derfor bør alle aktører presse på for, at Energinet, netselskaber og elhandlere publicerer realtids-emissioner og dokumenterer metoderne.

• Time-baserede elprodukter: skift til en spotafregnet elaftale, så du ser prisen - og CO₂-intensiteten - time for time.
• Smart opladning af elbiler: lad bilen op, når vind og sol topper, fx via automatiske løsninger i ladeboksen.
• Flytbare processer: kør vaskemaskine, varmepumpe, ventilation eller databehandling, når CO₂-signalerne er lave.
• PPA’er og oprindelsesgarantier med time-matching: indgå aftaler, der leverer grøn strøm i de samme timer, hvor du forbruger den - ikke blot som et årligt gennemsnit.
• Timetal i klimaregnskabet: anvend Energinets API eller tools som electricityMap til at regne marginale eller gennemsnitlige emissioner for hver time i stedet for et statisk års-tal.
• Del og dokumentér data: offentliggør din virksomheds forbrugs- og emissionsprofiler, og bed om verificerbare tal fra leverandørerne - det øger gennemsigtigheden og reducerer usikkerheden.