Udgivet i Guides

Er solceller på altanen lovlige, og hvad kræver det?

Af Bæredygtighed.dk

Drømmer du om at lade solen betale dine elregninger, men har du kun en altan at gøre godt med? Så er du ikke alene. Siden energipriserne tog fart, er interessen for de såkaldte “balkon-solceller” eksploderet - men lige så hurtigt dukker spørgsmålene op: Må man overhovedet hænge paneler på rækværket? Hvad siger bygningsreglementet, andelsforeningen eller udlejeren? Og hvor svært er det egentlig at tilslutte sig elnettet uden at komme i karambolage med loven?

I denne guide dykker vi ned i både juraen, teknikken og praktikken bag solceller på altanen, så du kan gå fra god idé til lovlig, sikker og effektiv installation - uden ubehagelige overraskelser undervejs. Vi giver dig:

  • Et klart overblik over reglerne, ansvaret - og de typiske faldgruber.
  • Konkrete krav til udstyr, installation og dokumentation.
  • En trin-for-trin køreplan, der tager dig hele vejen fra den første solskinsdrøm til stabil grøn strøm på stikkontakten.

Uanset om du bor til leje, i andel eller ejerlejlighed, får du her svar på alt det, du skal vide, før du spænder panelerne fast og lader kilowatt-timerne strømme ind. Lad os komme i gang!

Er det lovligt at have solceller på altanen? Regler og ansvar

Solpaneler på en altan betragtes i bygningsregi som en facade- og konstruktionsændring, og dermed gælder de generelle bestemmelser i Bygningsreglement 2018 (BR18). Det betyder, at installationen ikke må forringe bygningens brand‐ og personsikkerhed, bæreevne eller stabilitet over for vindlast. Typisk skal altanens rækværk eller væg kunne bære ca. 15-25 kg ekstra pr. m² - står solcellerne på et stativ, skal dette dokumenteres med en statisk beregning. Selve fastgørelsen må ikke gennembryde brandadskillende konstruktioner uden korrekt brandtætning. I mange kommuner udløser synlige solceller på facaden anmeldelses‐ eller byggetilladelsespligt, fordi de ændrer facadeudtrykket. Dertil kan lokal‐ eller kommuneplaner, bevarende lokalplaner eller fredningsbestemmelser forbyde glinsende overflader mod gaden. Tjek derfor altid:

  • Kommunens byggeweb eller Byg & Miljø for tilladelseskrav
  • Evt. lokalplan (§ 13‐bestemmelser om materialer og farver)
  • Ejendommens vedtægter for facadeændringer

Juridisk afhænger adgangen af, hvilken boligform du bor i.

  • Ejerlejlighed: Facaden og altanen er som hovedregel fælles. Generalforsamlingen skal godkende projektet (simpelt eller kvalificeret flertal jf. normalvedtægten).
  • Andelsbolig: Her gælder andelsforeningens vedtægter og husorden. Bestyrelsen kan give dispensation, men som regel kræves generalforsamlingsbeslutning.
  • Lejebolig: Du må ikke ændre bygningsdele uden skriftligt samtykke fra udlejer (Lejelovens § 29). Udlejer kan kræve retablering ved fraflytning.
Vedtægter kan desuden sætte begrænsninger for reflekser (blænding), farvevalg eller forbud mod gennemgående kabeltræk på fællesarealer. Dokumentér derfor altid projektet med tegninger, belastningsberegning og fotos til bestyrelse/udlejer, før du bestiller udstyr.

Når anlægget kobles til elnettet, bliver det omfattet af Sikkerhedsstyrelsens regler:

  • Alle nettilsluttede solcelleanlæg skal installeres og anmeldes af en autoriseret elinstallatørvirksomhed.
  • Netselskabet skal have besked via Installationsblanketten, og der opsættes ofte en to‐vejs‐måler. Mikroanlæg under 11 kW kommer normalt på produkttariffen med timebaseret nettoafregning.
  • Off‐grid anlæg med batteri kræver ikke nettilmelding, men 230 V‐siden skal stadig opfylde El‐installationsbekendtgørelsen.
  • Tjek hus‐/indboforsikring for dækning af storm, brand og ansvarsskader - visse selskaber kræver separat bygningskasko for solceller.
  • Placér panelerne så de ikke kaster generende genskin mod naboen, larmer i blæst eller kan falde ned. Vejledende afstand til rækværkets overkant er 10 cm og maksimal hældning 15° ved gadefacade for at minimere blænding.
Overholder du ovenstående, er solceller på altanen fuldt lovlige - men processen kræver forberedelse, dokumentation og godkendelser, før du kan nyde den grønne strøm med god samvittighed.

Hvad kræver det teknisk og administrativt?

Solcelleanlæg til altanmiljøer findes typisk som små, præfabrikerede kits bestående af rammeindkapslede glas-/foliemoduler eller fleksible glasfiberlaminater. Vælg paneler, der er CE-mærkede, IEC 61215/61730-testede og klassificeret som klasse II, så de både tåler vindlast og opfylder kravene i BR18 afsnit 12 om brand og personsikkerhed. Monteringen skal ske på stativer eller beslag, der enten boltes til det bærende stålgitter/beton eller lægges på ballastsystemer (f.eks. fliser), så altanens maksimale nyttelast fra ejerforeningen/byggeriet ikke overskrides. Brug rustfri A4-bolte, neoprenmellemlæg og plastkapsler for at undgå galvanisk korrosion. Hvis du benytter nettilslutning, er mikroinvertere populære, fordi de konverterer DC til 230 V AC direkte på bagsiden af hvert panel og derved mindsker lange DC-føringer. Kabelførsel bør ske i UV-stabile flexrør med minimum IP65 koblingsbokse, og der skal installeres DC-afskæringsafbryder samt en type B fejlstrømsafbryder på AC-siden, som BR18 og Stærkstrømsbekendtgørelsen foreskriver.

Alt arbejde på bygningens faste el-installationer (inklusiv tilslutning i måler- eller gruppetavle) skal udføres af en autoriseret elinstallatør, der også anmelder anlægget digitalt til netselskabet via installationstester.dk. Netselskabet afgør, om elmåleren skal udskiftes til to-vejs registrering. Ved anlæg under 11 kW er tilslutningsgebyret normalt 0 kr., men du skal stadig have en godkendt installationsrapport som bilag til forsyningsaftalen. Før opsætning skal du:

  1. Anmode skriftligt om tilladelse hos ejer-/andelsforening eller udlejer (vedlæg teknisk tegning, vindlast-beregning og fotovisualisering).
  2. Tjekke lokalplan, servitutter og evt. §14-tilladelse fra kommunen, hvis der er facadeændringer på bevaringsværdige ejendomme.
  3. Indhente statisk dokumentation, hvis panelerne hænger uden på rækværket, samt brandteknisk redegørelse ved samlet flade > 5 m².
Samtidig bør du afklare med dit forsikringsselskab, om anlægget kræver tillægsdækning mod storm, hærværk eller produktansvar.

Drift og service er begrænsede men ikke fraværende: inspicér fastgørelser, kabler og stik årligt for korrosion og slid. Rens glasfladen med blød børste og mildt sæbevand et par gange om året; undgå højtryksrenser, da den kan skade kantforseglingen. Log-appen til mikroinverteren giver dig alarm ved overophedning eller spændingsfejl. Husk også de omgivende hensyn: placer panelerne i max. 30-40° vip for at minimere genskin i naboens vinduer, og fastmonter ledningerne stramt, så de ikke klaprer i blæst. Ved længere rejser bør AC-afbryderen slås fra som ekstra brandsikring. Når anlægget engang skal demonteres, skal moduler og elektronik afleveres som WEEE-affald (elektronikskrot) - en udgift på ca. 0,5-1 kr./kg, der med fordel kan indgå i kontrakten med installatøren.

Trin-for-trin guide: Fra idé til drift på en altan

Når du planlægger solceller på altanen, er det afgørende at følge en struktureret proces, så både lovgivning, sikkerhed og økonomi er på plads. Følgende trin hjælper dig sikkert fra idé til færdig, producerende installation:

  1. Forundersøgelse: Mål altanens soleksponering med en app eller en skyggeanalyse; vurder areal, hældning og orientering. Kontrollér altanens bæreevne (typisk 200-350 kg/m²) og vindforhold - lette klik-stativer kan f.eks. kræve ekstra ballast. Notér også afstand til rækværk og brandredningsåbninger.
  2. Dialog & tilladelser: Indhent skriftligt samtykke fra ejer-/andelsforening eller udlejer. Henvis til tegninger, produktblade og monteringsmanualer, så bestyrelse/udlejer kan vurdere blænding, facadeændring og støj fra inverter.
  3. Kommunale krav: Tjek lokalplan, bevaringsfredning og kommunens byggesagsarkiv; en altanmonteret installation er oftest byggeanmeldelsespligtig, hvis den ændrer facadeudtryk eller overskrider BR18-krav til brand/vindlast. Få skriftlig afgørelse, før du bestiller udstyr.

Når rammerne er afklaret, vælger du teknisk løsning og får professionelle på banen:

  1. Valg af system: Sammenlign plug-and-play micro-PV (230 V stik) med off-grid batteriløsninger. Et nettilsluttet sæt på 600-800 W giver som tommelfingerregel 400-500 kWh/år, mens en powerstation kan lagre overskud til aftentimer. Indhent tilbud fra leverandører, der kan dokumentere CE-mærkning og brugsanvisning på dansk.
  2. Anmeldelse til netselskab: En autoriseret elinstallatør skal tilslutte og PBS-anmelde anlægget via “Installationsblanketten”. Netselskabet afgør, om din elmåler skal udskiftes til en to-vejs måler.
  3. Installation & idriftsætning: Montér stativer med rustfri bolte i betonen eller brug vægtet ballastplade; husk gummimåtte mod vibrationsstøj. Installatøren opsætter DC-afbryder, jordforbindelse og eventuel brandafbryder tæt på panelerne. Før kabel i UV-bestandig flexrør til inverter, og test spænding samt isolationsmodstand, før systemet sættes i drift.

Herefter handler det om at få mest muligt ud af investeringen og sikre lang levetid:

  1. Drift, monitorering & vedligehold: Brug app/webportal til at følge produktion; rengør glasflader én gang årligt med blød børste og demineraliseret vand. Tjek beslag efter storme, og dokumentér service i en driftsjournal til forsikringen.
  2. Økonomi & alternativer: Et altan-sæt på 6-8.000 kr. kan tjene sig hjem på 5-8 år ved elpris 2,5 kr./kWh (2024-niveau). Husk at nettomålerordnen beskattes som indtægt over 7.000 kWh. Hvis altanen ikke kan bære paneler, kan en transportabel solcelle-powerstation eller et vinduespanel være et kompromis uden byggetilladelse.