Forestil dig et Danmark, hvor vores selfies, streamingmaratoner og kunstige intelligens ikke blot lever i skyen – men også sætter deres aftryk i atmosfæren. Bag hver søgning, hver serverkald og hver algoritme kører tusindvis af højglinsende servere i gigantiske datacentre. Og de bliver flere. Meget flere.
I dag er datacentrets CO2-fodspor stadig en parentes i det danske klimaregnskab, men det er ved at ændre sig hastigt. Prognoser peger på, at strømforbruget fra blot én branche kan vokse til størrelsen af flere provinsbyer – på under et årti. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om datacentre kommer til at trække store mængder grøn (og mindre grøn) strøm, men hvor meget CO2 de faktisk vil udlede i 2030.
Det korte svar findes ingen steder endnu. Det lange svar er fyldt med usikre formler, teknologispring, politiske beslutninger – og en hel del diesel i nødaggregaterne. I denne artikel dykker vi ned i tal, scenarier og de fremtidige jokerkort, der kan skubbe Danmarks datacenterudledning i både lysgrøn og kulsort retning.
Vi guider dig igennem:
- Hvordan man overhovedet regner sig frem til CO2-tallet, når strømmen kan være både vind, kul og alt derimellem.
- Tre realistiske scenarier for kapacitet, energimix og PUE – fra “lav” til “høj”.
- De politiske og teknologiske knapper, der kan trykke udledningen helt i bund – eller sende den stejlt op.
Er data guld eller kul i 2030? Læs med, når vi åbner serverdørene og lufter tallene.
Hvor meget CO2 i 2030? Metode, datagrundlag og scenarier
Hvad måler vi?
- Scope 2 (el): Den strøm, der forbruges i drift, inkl. tab i UPS og kølesystemer.
- Scope 1 (nødaggregater): Periodisk testkørsel af diesel- eller HVO-generatorer samt eventuelle faktiske blackout-timer.
Ikke inkluderet: Emballage af hardware, byggefasen, transport af udstyr (scope 3). Disse poster er væsentlige, men står for under 10 % af et centers livscyklusudledning og behandles derfor separat.
Systemafgrænsning & beregningsmetoder
- Lokationsbaseret: Gennemsnitlig CO₂-intensitet for dansk elmix i 2030 (Energinet-prognose).
- Markedsbaseret:
- Residualmix – fratrukket solgte oprindelsesgarantier (OG).
- Garantier (GO’er)-matching – årlig annullering af VE-GO’er.
- 24/7-time-matching – køb af grøn strøm i den time den forbruges, evt. via PPA.
Alle tre metoder rapporteres i flere internationale standarder (GHG Protocol, CSRD, ISO 14064). Tabellen nedenfor viser vores emissionsfaktorer.
| Metode | Lav | Basis | Høj |
|---|---|---|---|
| Lokationsbaseret (g CO₂/kWh) |
40 | 75 | 110 |
| Markedsbaseret, GO-årlig (g CO₂/kWh) |
10 | 30 | 60 |
| Markedsbaseret, 24/7 (g CO₂/kWh) |
2 | 8 | 20 |
Antagelser om kapacitet og forbrug
- Installeret IT-kapacitet: 450 MW (lav), 850 MW (basis), 1 400 MW (høj) i 2030.
- PUE (Power Usage Effectiveness): 1,15 (lav), 1,25 (basis), 1,35 (høj).
- Årlig fuldlasttid for IT-load: 7 300 h (lav), 7 800 h (basis), 8 400 h (høj). AI/HPC antages at køre nær 24/7.
- Elforbrug inkl. køling beregnes som IT-load × PUE.
- Generator-tests: 20 timer/år × installeret elkapacitet → ca. 0,2 % af elforbruget. Emissionsfaktor: 2,68 kg CO₂/l diesel; HVO kan reducere til 0,5 kg.
Datakilder
Analysen bygger på:
- Energinet: Analyseforudsætninger 2030 (elproduktion, emissionsfaktorer, effektbalancer).
- Klimarådet: Sektoranalyse for el & datacentre, 2023.
- Brancheoplysninger fra Danish Data Center Industry & Uptime Institute.
- Offentlige byggeansøgninger og udmeldte udvidelser fra Apple, Meta, Google, AWS, Bouygues, Bulk m.fl.
Tre scenarier for 2030
| Parameter | Scenarie | ||
|---|---|---|---|
| Lav | Basis | Høj | |
| Årligt elforbrug (TWh) | 3,8 | 7,6 | 13,5 |
| CO₂-faktor (lokationsbaseret, g/kWh) | 40 | 75 | 110 |
| CO₂-udledning el (kt) | 150 | 570 | 1 485 |
| Generator-udledning (kt) | 3* | 6 | 11 |
| I alt, kt CO₂-eq | 153 | 576 | 1 496 |
* Lav-scenariet forudsætter skift til HVO/B100 ved alle tests.
Sammenfattet interval: Danske datacentre kan i 2030 udlede mellem 150 kt og knap 1,5 Mt CO₂-eq afhængigt af elforbrug og indkøbsstrategi.
Vigtigste usikkerheder
- AI-dreven efterspørgsel: Globale investeringer i generativ AI kan tredoble serverkapaciteten på få år.
- VE-udbygning og netudnyttelse: Hvis havvindprojekter forsinkes, stiger emissionsfaktoren markant.
- Regulering af GO’er: EU’s revidering af elmarkedsdesignet kan forbyde målestok-grøn bogføring uden time-matching.
- PUE-trenden: Lavtemperatur væskekøling kan skubbe PUE til 1,05-1,10, men ekstra HPC-hardware trækker modsat.
- Brændstofvalg til generatorer: Tilgængelighed og pris på HVO kan afgøre om scope 1 stiger ~5×.
Den efterfølgende sektion diskuterer, hvordan politik, teknologi og markedsdesign kan presse udledningen mod den lave ende af intervallet.
Hvad kan flytte tallet? Politik, teknologi og systemeffekter
| Drivkraft | Kan øge CO₂ | Kan reducere CO₂ |
|---|---|---|
| 1. Hastigheden i dansk og nordisk VE-udbygning | Hvis tempoet flader ud eller forsyningskæder forsinkes → højere andel fossil strøm i residualmixet. | Ekspresudbygning af havvind & sol + hurtigere netforstærkning → lavere lokationsbaseret faktor. |
| 2. Netkapacitet & konnektivitet | Flaskehalse giver “grøn strøm på vent” og tvinger datacentre til fossil udvekslingsstrøm. | Øget DK-NO-SE elforbindelse & interne 400 kV-projekter udjævner overskud af VE. |
| 3. Efterspørgselsfleksibilitet og batterier/UPS | Statisk drift med 24/7 fuld load fastholder fossil spidslast i aftentimerne. | Time-variable loads, server-hivernation og UPS-invertere som FCR/N-balancetjenester presser fossil produktion ud. |
| 4. Energieffektivitet (PUE, køling, varmegenvinding) | PUE > 1,4 pga. sub-optimal køling, luftlækage og unused IT-kapacitet. | PUE < 1,15 via væskekøling, AI-drevet airflow-styring og 90 % varmeudnyttelse i fjernvarme. |
| 5. Brændstof til nødaggregater | Dieseltest på fossilt EN590 + hyppig black-start-øvelse. | Drop-in HVO, certificeret biodiesel eller e-methanol reducerer Scope 1 med op til 90 %. |
24/7-ppa’er, time-matching og ai-belastningsprofil
Mange centre dækker i dag elforbruget med energimatchede garantier (årlig mængde = årlig forbrug). Fokus flytter sig dog mod 24/7-PPA’er, hvor indkøbt VE-produktion skal matche forbruget time-for-time og geografisk. Her spiller AI en dobbeltrolle:
- AI-drevne køremønstre: Træning (HPC) er burst-præget og kan flyttes til timer med lave CO₂-intensiteter.
- AI som styringsværktøj: Prognoser for spotpris og emissionsfaktor optimerer job-skedulering, UPS-afrivning og varmeleverance.
Regulering og markedsdesign
- Tilslutningskrav: Energistyrelsen foreslår “Data Centre Connection Code” med krav om netstøttetjenester, black-start-kapacitet og køle-frakobling ved mangel.
- Rapporteringsstandarder: CSRD & ESRS E1 kræver markedsbaseret og lokationsbaseret rapportering, inkl. udspecificering af OPG’er vs. residualmix.
- Incitamenter: Differentierede tariffer og CO₂-differentieret elafgift kan flytte belastningen til grønnere timer.
- Fælles varmeplanlægning: Kommunale koncessionsaftaler, der integrerer 80 °C returvarme fra datacentre, giver dobbelt klimanytte.
Systemiske effekter: Curtailment, ptx og balance
Hvis datacentre placeres nær vind-/sol-hotspots kan de absorbere overskudsproduktion og reducere curtailment. I takt med at PtX-anlæg (grøn metanol, ammoniak) kobles på, konkurreres om de samme billige MWh’er.
Scenarier viser, at 50 MW fleksibel IT-last på Jyllandskysten i 2030 kan:
- Skære 6-8 % af det lokale curtailment.
- Frigøre 70 GWh/år ekstra VE til Sjælland via højspændingsforbindelser.
Følsomhedsanalyse: Hvor meget kan tallet flyttes?
Nedenstående spænd illustrerer mulige ændringer fra basis-scenariet (≈ 0,9 Mt CO₂ i 2030):
| Parameter | Lav emission | Høj emission |
|---|---|---|
| VE-udbygning (GW indfaset 2024-30) | +9 GW | +3 GW |
| PUE (vægtet gennemsnit) | 1,15 | 1,35 |
| 24/7-matchningsgrad | 85 % | 30 % |
| Scope 1 reduktion via HVO | −90 % | 0 % |
| Fleksibel flytning af AI-træning | 35 % | 5 % |
| Resultat (Mt CO₂) | ≈ 0,35 | ≈ 1,3 |
Anbefalinger – Sådan presser vi tallet mod den lave ende
- Gør 24/7-PPA’er til markedsstandard: Indfør skattemæssige fordele for time-matchet grøn strøm og forbyd “double counting” af OPG’er.
- Accelerér netudbygning: Udpeg “data-VE hubs” og fast-track 400 kV-projekter, så ny havvind kan kobles direkte på centra.
- Pålæg flekskrav: Minimum 10 % af årligt energiforbrug skal kunne flyttes uden for peak-CO₂-timer fra 2027.
- Promover lav-CO₂ backup-brændstoffer: Differentieret energiafgift og prioriteret adgang til bæredygtig HVO eller e-fuels.
- Standardiser varmeudnyttelse: Gør varmegenvinding obligatorisk ved ny byggetilladelse, med krav om COP > 10.
- Sæt PUE-benchmark: Fradrag på elafgiften for centre med dokumenteret PUE ≤ 1,2 og væskekølingsløsninger.
Med en kombination af disse tiltag kan datacentersektorens CO₂-udledning i 2030 realistisk bringes ned til 0,3-0,4 Mt – under halvdelen af basis-scenariet – uden at gå på kompromis med digital vækst.
