Forestil dig, at Nordsøen i 2040 summer af elektricitet fra tusindvis af havmøller, mens elbiler, varmepumper og Power-to-X-anlæg på land sluger strøm i takt med, at Danmark siger farvel til kul og gas. Lyder det som en grøn drøm? Det kan hurtigt blive et sort mareridt, hvis strømmen ikke når frem. Uden et stærkt elnet risikerer vi, at turbinevingerne måtte dreje forgæves, og de lovede CO₂-reduktioner opløses i vinden.

Kabler, transformerstationer og energiøer er de (ofte oversete) klimahelte, der skal gøre vores ambitiøse havvindmål til virkelighed. Spørgsmålet er: Kan elnettet følge med? Og hvad betyder det egentlig for klimaet, når vi udbygger netværket – fra den første havkabeltrækning til den sidste kilowatttime, der erstatter fossil energi?

I denne artikel dykker vi ned i de afgørende brikker på rejsen mod 2040: politiske milepæle, nødvendige investeringer og de konkrete klimaeffekter af at forstærke transmissionsnettet. Undervejs kortlægger vi både gevinsterne og faldgruberne – fra curtailment og flaskehalse til naturhensyn for fugle, fisk og naboer på land.

Følg med, når vi folder historien ud om, hvordan elnettet bliver den grønne omstillings usynlige motorvej – og hvad der skal til for, at hver eneste havvind-kilowatt tæller i kampen mod klimaforandringerne.

Frem mod 2040: mål for havvind, elektrificering og behovet for netudbygning

Den grønne omstilling løfter ikke sig selv fra havvindmøllefundamenterne og ind i stikkontakten. Skal havvindens CO2-frie kilowatttimer faktisk erstatte kul og gas i 2030’ernes og 2040’ernes energisystem, kræver det et elnet, som kan transportere, lagre og balancere markant større energimængder end i dag. Nedenfor kortlægges startpunktet, målsætningerne og den voksende efterspørgsel, som tilsammen sætter scenen for en massiv netudbygning.

Nuværende kapacitet: Hvor står vi i dag?

Parameter (Danmark, 2023) Tal
Installeret havvindskapacitet 2,7 GW (≈ 7,2 TWh/år)
Total elproduktion (alle kilder) ≈ 36 TWh/år
Netto­eksport/import (variation) ±8 TWh/år afhængigt af vind/marked
Overførselskapacitet til nabolande ≈ 7,4 GW (HVDC og AC interconnectors)

Politiske mål frem mod 2030-2040

  1. Danmark
    • Mindst 12 GW havvind i 2030 – tre gange dagens kapacitet.
    • Etablering af to energiøer (Nordsøen & Østersøen) med samlet 5-6 GW i første fase.
    • 4-6 GW elektrolyse til Power-to-X (PtX) inden 2030; 14 GW indikeret i klimaaftaler for 2040.
    • 90 % reduktion af drivhusgasudledning i el- og varme­sektoren senest 2030 (basis 1990).
  2. EU
    • Offshore strategi: 60 GW havvind i 2030, 300 GW i 2050.
    • Min. 42,5 % vedvarende energi-andel i det samlede EU-energiforbrug i 2030 (RED III).

Elektrificering og power-to-x driver forbruget op

Det danske elforbrug har ligget stabilt omkring 33-35 TWh/år de seneste ti år. Frem mod 2040 forventes en eksplosiv stigning:

Segment Forbrug 2023 Estimeret forbrug 2030 Estimeret forbrug 2040
Husholdninger & service ≈ 14 TWh ≈ 16 TWh ≈ 18 TWh
Transport (elbiler, tung transport) ≈ 1 TWh ≈ 7 TWh ≈ 14 TWh
Industri & procesvarme ≈ 6 TWh ≈ 10 TWh ≈ 15 TWh
PtX (elektrolyse, e-fuels) ≈ 0 TWh ≈ 15 TWh ≈ 40 TWh
I alt ≈ 35 TWh ≈ 48 TWh ≈ 87 TWh

Selv det høje 2040-tal kan vise sig konservativt, hvis efterspørgslen efter grønne brændsler til luftfart og skibsfart accelererer yderligere.

Hvorfor elnettet er nøglen til klimaeffekten

  • Undgå curtailment: Uden nok netkapacitet må vindmøllerne nedregulere produktionen i blæsevejr – ren energi går tabt, og fossil fleksibilitet må dække hullet senere.
  • Sænk marginale CO2-udledninger: Når grøn strøm kan flyde frit, fortrænger den kul og gas i både Danmark og nabolande. Flaskehalse fastholder fossile værker på nettet, selv når vinden blæser.
  • Muliggør PtX & lagring: Gigawatt-skala elektrolysører skal placeres, hvor nettet kan levere høje, stabile effekter og håndtere returstrømme til systemydelser (fx begrænsning af overskud).
  • Styrk forsyningssikkerheden: Variabel produktion kræver fleksibel transmission for at balancere korte og lange tidsvarigheder – fra sekund-regulering til sæsonudjævning.
  • Regionalt samspil: Energiøer, HVDC-kabler og interconnectors integrerer Nordsøens ressourcer i et fælles europæisk marked – det er billigere og grønnere end isolerede nationale løsninger.

Næste skridt er derfor ikke kun at rejse flere møller til havs, men i lige så høj grad at opgradere transformere, kabler og digital styring på tværs af transmissions- og distributionsnet. Uden de investeringer bliver 2040-scenariet et papirprojekt; med dem kan Danmark eksportere både grøn strøm og grønt brændstof – og høste de fulde klimaeffekter.

Klimapåvirkninger fra netudbygning: fra curtailment til udfasning af fossil el

Netudbygning lyder som et teknisk infrastruktur-projekt, men når den kobles til havvind, er den i høj grad et klimaprojekt. Et styrket elnet gør tre ting på én gang: det minimerer spild (curtailment), det presser de marginale CO2-udledninger ned, og det påskynder udfasningen af kul og gas. Nedenfor gennemgår vi, hvordan de vigtigste netløsninger leverer disse effekter – og hvordan man kan sætte tal på den samlede klima­gevinst.

Fra curtailment til fuld udnyttelse af havvinden

I dag må danske havmølleparker jævnligt drosle produktionen, fordi nettet er flaskehalsen – ikke vinden. I 2022 blev der ifølge Energinet spildt ca. 300 GWh ved nedregulering af vind, svarende til knap 60 kt CO2, hvis strømmen ellers kunne have presset fossil el ud af systemet. Frem mod 2030 vokser risikoen markant, fordi havvindkapaciteten mangedobles. Løsningen er en kombination af:

  • Transmissionsforstærkning på land – nye 400 kV-ledninger og kabler, der flytter strømmen fra kyster til forbrugstungere regioner.
  • Energiøer – samler 10-16 GW havvind og fordeler strømmen til flere lande via hybride forbindelser.
  • HVDC-projekter (High Voltage Direct Current) – f.eks. Bornholm-Kronsberg eller Viking Link, der kan sende store mængder overskuds­vind til nabolande med høj fossil andel.
  • Interconnectors & loop flows – ekstra veksel­strømsforbindelser mellem nordjyske, sjællandske og tyske net, som øger samlet kapacitet og fleksibilitet.

Sådan sænker netudbygningen de marginale co2-udledninger

På elbørserne afgøres CO2-udledningen af, hvem der er sidste aktør på markedet. Uden nok netkapacitet bliver en kul- eller gasenhed ofte marginal, selv når vind stænger hvide sejl ude på havet. Øges overførslen, kan havvind i stedet dumpe priserne under drift- og brændsels­omkostningen for fossile anlæg. Den marginale faktor skifter fra kul → gas → nul, i takt med at nettet muliggør mere grøn import/eksport.

Løsnings­type Typisk curtailment-reduktion
(GWh/år pr. GW havvind)
Fortrængt fossil el
(kt CO2/år)
Tidsramme til 2040
400 kV landledning 20-30 4-6 2026-2035
Energiø (10 GW) 200-250 40-55 2030-2033
HVDC interconnector (1,4 GW) 50-70 10-15 2027-2030
Indicative årlige klimaeffekter; beregnet ved 330 g CO2/kWh marginal fossil mix ↓ til 50 g CO2/kWh efter 2035.

Metode: Beregn netto-klimaeffekten inkl. Livscyklus

  1. Fastlæg marginale CO2-faktorer
    • Benyt historiske time-serier og fremtidige scenarier fra Energinet og ENTSO-E.
    • Differentier mellem DK1, DK2 og nabolande.
  2. Modellér curtailment med/uden netprojekt
    • Anvend timeopløst dispatch-model (f.eks. Balmorel, PyPSA) for 2025-2040.
    • Input: vejrsimuleringer, priselasticiteter, planlagte anlæg.
  3. Kvantisér fortrængt fossil produktion
    • ΔFossil = Curtailmentbase – Curtailmentprojekt.
    • Omregn til CO2 med marginalfaktor for hver time.
  4. Livscyklus-udledning for netkomponenter
    • 400 kV luftledning: ~0,8 kg CO2/m.
    • Offshore HVDC-kabel: ~7,5 kg CO2/m.
    • Konverterstation: 200-350 kt CO2 (beton, stål, SF6).
  5. Beregning af nettoeffekt
    Netto CO2(t) = – Σh=1…8760(ΔFossilh) + LCA/nettets levetid.

En 1,4 GW HVDC-forbindelse til Tyskland kan fx spare 1,2 Mt CO2 årligt allerede i 2030, mens dens livscyklus­udledning på 1,0 Mt fordeler sig over 40 år – tilbagebetalt klimatisk på under ét år.

Acceleration af kul- og gasudfasning

Uden ekstra netkapacitet når vi hurtigt et punkt, hvor flere havvindmøller kun skubber hinanden ud af markedet. Med udbygget net kan vind i stedet:

  • Styrke forsyningssikkerheden, så kul og diesel­reserve sjældnere skal startes.
  • Understøtte grøn fjernvarme og PtX ved at levere billig el til varmepumper, elektrolyse og e-brændstoffer.
  • Frigøre biomasse til andre sektorer (fx industri eller luftfart) i stedet for kraftvarme.

Kombineres det med strategisk lager (batterier, varmelagre) og efterspørgselsfleksibilitet, kan Danmark nå næsten fossilfri el-sektor før 2030 og fuld udfasning af gas til el senest 2035.

Konklusion: Transmissionsforstærkning, energiøer og HVDC-forbindelser er ikke blot kabler og master – de er grønne afløser-maskiner. Når de dimensioneres rigtigt og måles på nettobasis, leverer de en af de højeste CO2-gevinster pr. investeret krone frem mod 2040.

Systemintegration, fleksibilitet og naturhensyn

Når havvinden løfter den installerede kapacitet til op mod 35 GW i 2040, vil produktionen variere fra stort set ingenting til mere end det samtidige danske forbrug. Nøglen til at oversætte disse udsving til stabile, klimavenlige kilowatt-timer er systemintegration – et samspil mellem lagring, fleksibelt forbrug, markedsdesign og nye netkomponenter.

Lagring: Batterier, varme og power-to-x

Løsning Tidshorisont 2024-status 2040-målbillede
Grid scale batterier Sekunder-timer <200 MW/400 MWh 2-3 GW/8-10 GWh
(primært ved netknudepunkter og ved energiøer)
Termiske lager (fjernvarme) Timer-døgn ≈7 GWh vand-tanke >30 GWh inkl. borehuls- og damvarmelagre
Power-to-X (elektrolyse, e-fuels, grøn brint) Døgn-uger 65 MW elektrolyse 6-8 GW, hvor 60-70 % drives af overskydende havvind
  • Batterier leverer inertilignende tjenester (fast frequency response) og udjævner intra-døgn kurver.
  • Fjernvarmesektoren absorberer vindnætter via el-kedler og store varmelagre – lav marginalpris betyder negativ elpris → billig varme.
  • PtX-anlæggene udnyttes som regulerbar forbruger: kontraktkrav om minimum 2.000 årlige fleksibilitetstimer giver TSO’en råderum og reducerer curtailment.

Efterspørgselsfleksibilitet: Kwh der flytter sig

  1. Elektriske køretøjer – 1,5 mio. EV’er kan i 2040 levere 10-12 GWh mobil lagring gennem smart charging og vehicle-to-grid.
  2. Industriel processtyring – datacentre, pumper og kølelagre modtager time-of-use tariffer og kapacitetsbetalinger for at drosle ned ved stram balance.
  3. Bygningsopvarmning – varmepumper koblet til termiske buffere tillades ±2 °C temperaturafvigelse for at flytte 1-2 GW effekttop.

Markedsdesign & systemydelser

  • Lokationsbaserede pristillæg (zonale/nodale) internt i Danmark giver signaler til både produktion og forbrug om, hvor netkapaciteten er knap.
  • Teknologi-agnostiske udbud af frekvens- og spændingsydelser åbner for, at batterier, HVDC-konvertere og EV-aggregatorer konkurrerer på lige fod.
  • Kapacitetsmekanisme light – målrettet hurtig ramp-up (≤ 6 t) for kulde-spidslast eller batterier, der kun kører 50-100 timer/år.

Flaskehalse: Tekniske løsninger

På land reduceres interne bottle-necks typisk billigere med Dynamic Line Rating, seriekompensering og smart-grid software end med nye master. Til havs skabes fleksibilitet via:

  • Energiøer som kobler flere parker til fælles HVDC-hub og muliggør direkte eksport til nabolande.
  • Hybrid-kabler (interconnector + parktilslutning) der øger handelskapacitet og mindsker single-point-of-failure.
  • Grid-forming konvertere der opretholder spændings- og frekvensstabilitet uden roterende maskiner.

Naturhensyn: Havet først, men også baglandet

Potentiel påvirkning Udfordring Af­bød­ning
Støj under pæleramning Forstyrrelse af marsvin & sæl Bubble curtains, ram­me­pau­ser, vibro-piling
Fuglekollisioner Trækfugle og havfugle Dynamisk parkstop, rotor­måling med radar & AI, større turbinaf­stande
Havbundens øko­systemer Kabler og ankre Kabelnedgravning, recreating kunstige rev
Landskabs­æstetik på land Højspændingsmaster Jordkabler ved sårbare områder, mastetyper med reduced visual impact

For at sikre bred opbakning bør tidlig borgerdialog kombineres med community benefits: fx lokale eltariffer, biodiversitetsprojekter og CO₂-fonde.

Kritiske knækpunkter frem mod 2040

  • 2027: Markedsrammer for vehicle-to-grid på plads – minimum 100 MW aggregeret kapacitet.
  • 2030: 2 GW elektrolyse koblet til Energiø Nordsøen; curtailment <3 % af total havvind.
  • 2032: Første fuldt grid-forming HVDC-link i drift mellem Danmark og Tyskland.
  • 2035: 50 % af fjernvarmen kan drives elektrisk > 2.000 timer/år ved <150 g CO₂/kWh marginal.
  • 2040: Samlet fleksibilitet (lagring + efterspørgsel) dækker 100 GWh – nok til at håndtere tre vind­svage døgn uden øget fossil backup.

Med en koordineret indsats kan systemintegration, fleksibilitet og naturhensyn sammen sikre, at varje kilowatt-time fra fremtidens havvind fortrænger fossile brændsler – ikke blot i teorien, men i virkeligheden.

Veje til 2040: scenarier, milepæle og anbefalinger

I denne afsluttende del sammenbinder vi de foregående analyser til konkrete scenarier, milepæle og anbefalinger for perioden 2030-2040. Fokus er at gøre de politiske mål for havvind til handlingsorienterede planer for netudbygning – med målbare klimaeffekter, lavt spild og høj forsyningssikkerhed.

1. Scenarier for 2030-2040

Parameter Scenario A
(Basis – politiske aftaler)
Scenario B
(Accelereret – Fit-for-55 +)
Scenario C
(Forsinket – status quo + flaskehalse)
Installeret havvind 2030 10 GW 12 GW 8 GW
Installeret havvind 2040 20 GW 25 GW 12 GW
Transmissionsforstærkning (400 kV) 2030 +1,600 km +2,100 km +900 km
Energiøer og HVDC-interconnectors Bornholm & Nord Sea I (3+3 GW) Som A + Nord Sea II (4 GW) + Viking Link 2 Bornholm forsinket til 2034
Årligt curtailment 2040 4 % <2 % 12 %
CO₂-intensitet 2040 35 g/kWh <25 g/kWh 70 g/kWh
Forsyningssikkerhed (LOLE*) 1,5 timer/år <1 time/år 4 timer/år

*LOLE = Loss of Load Expectation.

2. Kritiske milepæle, tilladelser og investeringer

  1. 2024-2026: Afslutte miljøvurderinger for Bornholm-energiøen og opgraderet 400 kV i Jylland/Fyn.
  2. 2025: Nationale “one-stop-shop” tilladelsescentre etableret (SPOC) for alle netprojekter >300 MW.
  3. 2026-2028: Investeringsbeslutning om Nord Sea I-energiø (3 GW) + tovejs-HVDC til Tyskland & Holland (3 + 2 GW).
  4. 2028-2030: Stor-skalering af kabelproduktion – dansk/tysk fælles indkøbsplatform reducerer ledetider med 8-10 måneder.
  5. 2030-2032: Pilot for dynamisk kabelkapacitet (Dynamic Line Rating) på tværs af hele Jyllandskorridoren.
  6. 2033-2035: Nord Sea II-energiø (ekspansion til 7 GW total) og 2. HVDC-forbindelse til UK.
  7. 2036-2038: Fuldt integreret Nordsø-TSO-konsortium optimerer drift af koblede øer og interconnectors via fælles platform.
  8. 2038-2040: Slutfase med meshed offshore grid og kommerciel PtX-hub på energiøerne.

3. Centrale kpi’er til at måle fremskridt

Kategori KPI Mål 2030 Mål 2040
Klima CO₂ pr. netto kWh <70 g <30 g
Effektivitet Curtailment af vedvarende el <5 % <2 %
Forsyningssikkerhed LOLE <2 timer/år <1 time/år
Fleksibilitet MW fleksibel efterspørgsel (>2 timer) koblet til TSO-marked 1,500 MW 4,000 MW
Biologisk påvirkning Netto areal med no-go-zones for følsomt marint liv ≥20 % >25 %

4. Risikobillede 2023-2040

  • Forsyningskæde: Kabel- og transformerknaphed øger CAPEX >15 %.
  • Tilladelser: Lokale klager kan forsinke projekter 18-24 måneder.
  • Finansiering: Rentevolatilitet kan presse TSO-tariffer og forbrugerpriser.
  • Teknologi: Uventede fejl i HVDC-platforme kan hæve nedetid >5 %.
  • Miljø: Negative kumulative effekter på fugle- og fiskebestande kan udløse moratorier.

5. Konkrete anbefalinger

Politikere & regulatorer

  • Indfør 10-års netplaner med lovkrav om årlig opdatering og transparente gap-analyser.
  • Etabler fast-track procedure for projekter der reducerer curtailment >3 pct.point.
  • Finansier innovationspulje på 2 mia. kr./år til meshed offshore grid-teknologier.

Tso’er

  • Samarbejd om open-source planlægningsmodeller, så flaskehalse vises for alle aktører.
  • Udrul modulære HVDC-platforme for at forkorte indkøbstid med 12 måneder.
  • Prioritér grid-enhancing-technologies (Dynamic Line Rating, power-flow control) før nye ledninger, hvor muligt.

Kommuner & lokalsamfund

  • Udpeg energi-korridorer i kommuneplanerne senest 2027 for at undgå flaskehalse.
  • Etabler borgerfonde finansieret af transmissionsafgift til lokale klima- og naturprojekter.

Virksomheder & investorer

  • Integrér fleksible lastprofiler (e-varme, batterier, elektrolyse) i PPA-aftaler for at aflaste nettet.
  • Invester i life-cycle sporbarhed (genanvendelse af kabler, kompositvinger) for at reducere projekt-CO₂-aftryk og fremtidige compliance-omkostninger.

Med en koordineret indsats kan Danmark ikke blot sikre tilstrækkelig kapacitet til 20-25 GW havvind, men også omdanne energien til maksimal klimaeffekt – med lav curtailment, stærk forsyningssikkerhed og balancerede naturhensyn – allerede inden 2040.

Indhold