60 50 00 00 – Sikker at svare?

Ring, ring… Displayet lyser op, og de fire mystiske tal 60 50 00 00 stirrer tilbage på dig. Skal du tage den? Lade den gå på telefonsvareren? Eller straks trykke på ”bloker”? Hvis du - som tusindvis af andre danskere - har mærket pulsen stige ved synet af dette nummer, er du langt fra alene.

I de seneste måneder er 60 50 00 00 dukket op i alt fra forbrugerdebatter til Facebook-grupper, og beretningerne spænder fra insisterende telemarketing og engelsktalende robotstemmer til uventede - og temmelig høflige - besøg fra Jehovas Vidner. Men hvad er sandt, hvad er myte, og hvor stor er risikoen egentlig?

I denne artikel går vi bag om det omdiskuterede nummer, skærer igennem junglen af rygter og giver dig konkrete, lette værktøjer til at beskytte dig selv og din telefon. Læn dig tilbage - eller rettere, stil din ringetone på lydløs - og læs med, når vi undersøger, om du trygt kan svare, eller om det er tid til endnu en blokering.

Overblik: Hvad er 60 50 00 00, og hvem står bag?

Et hurtigt kig i diverse nummerdatabaser og sociale fora viser, at 60 50 00 00 optræder i en usædvanlig blanding af indberetninger. Nedenfor får du et overblik over de tre hovedspor - og hvorfor der sandsynligvis ikke kun eksisterer én afsender.

*Robocalls rapporteres lejlighedsvis, men andelen virker til at stige - formentlig fordi nummeret spoofes (maskeres) af automatiske udsendere.

Hvorfor den store variation?

1. Telenors telefonsvarer
   Flere mobilkunder oplyser, at 60 50 00 00 også fungerer som teknisk afsender, når Telenor (og enkelte Telmore-kunder) modtager en voicemail-notifikation. Dermed kan legitime beskeder blande sig med spam - og forvirringen er komplet.
2. Nummer-spoofing
   I takt med at callcentre let kan manipulere det viste nummer, misbruges 60-serien ofte, fordi den ligner et “uskyldigt” dansk mobilnummer. Spam­robotter kan således ringe ud og skjule deres reelle (ofte udenlandske) oprindelse.
3. Underleverandører
   Teleselskaber benytter eksterne partnere til salg og kundepleje. Én kampagne kan derfor køre fra både 60 50 00 00 og andre, nærtliggende numre (f.eks. 60 50 00 02, 60 50 00 03) afhængigt af hvilke linjer der er ledige.

Sammenlagt betyder det, at man ikke kan identificere afsenderen med sikkerhed ud fra det viste nummer alene. Som læser vil du i de næste afsnit få konkrete råd til, hvordan du bedst vurderer og håndterer opkaldet - uanset om det er et reelt voicemail-ping eller et aggressivt salgsscript.

Formål med opkaldene: salg, religion og robotter

Selvom 60 50 00 00 ved første ørekast ligner et helt almindeligt dansk mobilnummer, viser brugernes indberetninger, at det ofte bruges til tre vidt forskellige typer henvendelser. At kende forskel på dem gør det lettere at afgøre, om du blot skal afvise opkaldet, lytte høfligt - eller klappe røret i med det samme.

1. Telemarketing - “har du to minutter?”

• Hvem står typisk bag? Eksterne callcentre, der ringer på vegne af teleselskaber som Telmore eller Telenor. Enkelte brugere mistænker også, at nummeret er en del af Telenors telefonsvarer-infrastruktur, men det ændrer ikke på, at hovedparten af opkaldene har et salgsformål.
• Hvordan lyder det? En venlig, dansk stemme, der hurtigt spørger, om du har tid til “et kort spørgsmål” eller “et eksklusivt tilbud på dit nuværende mobilabonnement”. De følger et tydeligt manuskript og forsøger ofte at bekræfte dit navn og kundestatus.
• Kendetegn:
  1. Kort pause, mens dialer-systemet forbinder dig med en medarbejder.
  2. Hyppige gentagelser af ord som “kvartalsvis rabat” eller “loyalitetsfordele”.
  3. Opfordring til at bekræfte CPR- eller kontooplysninger, hvis du viser interesse - frarådes over telefonen.

2. Religiøs opsøgende kontakt - “har du tænkt over meningen med livet?”

• Hvem står typisk bag? Frivillige fra Jehovas Vidner, der i stigende grad bruger telefonen frem for dørklokker efter pandemien.
• Hvordan lyder det? En høflig dansk stemme, som hurtigt introducerer sig selv som “en del af Jehovas Vidner” og spørger, om du har et øjeblik til at tale om Bibelen eller et aktuelt emne (fx kriser, klima eller fred).
• Kendetegn:
  1. Tonen er afdæmpet og ikke-kommerciel - du tilbydes hverken abonnement eller donation.
  2. Samtalen drejer sig om bibelske vers eller henvisninger til jw.org.
  3. Afsluttes ofte med “tak for din tid, ha’ en god dag”, også hvis du ikke er interesseret.

3. Robocalls & voicemails på engelsk - “this is an urgent message…”

• Hvem står typisk bag? Svært at spore. Flere tegn peger på spoofede udenlandske call-bots, der kaprer danske numre for at omgå spamfiltre.
• Hvordan lyder det? En automatisk, monotont indtalt engelsk besked, som kan omhandle alt fra “Your package is waiting” til skræmmekampagner om told eller skat.
• Kendetegn:
  1. Ingen pause - robotten går i gang, så snart du siger “hallo”.
  2. Opfordrer til at “press 1” eller indtaste kort-/person­oplysninger.
  3. Efterlader ofte en engelsk voicemail, hvis du ikke svarer.

Fællesnævneren for alle tre typer er, at formålet enten er at sælge dig noget, overbevise dig om en religiøs sag eller automatiseret masse­distribution af beskeder. Nummeret kan altså være helt harmløst, men også irriterende eller i værste fald et forsøg på phishing. I næste afsnit ser vi derfor nærmere på, om det er sikkert at tage telefonen - og hvordan du minimerer risikoen.

Er det sikkert at svare? En praktisk risikovurdering

Det korte svar er ja, du kan som udgangspunkt godt tage telefonen - men du bør gøre det med omtanke. Risikoen ligger sjældent i selve opkaldet; den opstår først, hvis du engagerer dig, deler oplysninger eller følger anvisninger, som den anden ende giver dig.

1. Hvad er det værste, der kan ske?

1. Spild af tid og irritation
   Det typiske “worst case” er et aggressivt salgs- eller religions­opkald, der stjæler et par minutter af din dag.
2. Uønsket registrering
   Blot det at svare kan bekræfte, at nummeret er “aktivt”, og føre til flere opkald senere.
3. Phishing/vishing
   Hvis du giver personlige eller økonomiske oplysninger - fx CPR-nummer, kortoplysninger eller NemID/MitID-koder - kan det misbruges.
4. Præmieopkald & udlands­takster
   Risikoen er lille, men høj, hvis du ringer tilbage til et udenlandsk eller premium-takseret nummer, som robocall’et henviser til.

2. Derfor er det relativt sikkert blot at besvare

3. Sådan håndterer du opkaldet i praksis

• Lyt først - tal bagefter.
  Robocalls har typisk et par sekunders stilhed før en engelsk stemme starter. Læg blot på.
• Ingen personlige oplysninger.
  Seriøse virksomheder (Telenor, banken, osv.) beder ikke om CPR- eller kortdata i et koldt opkald.
• Sig nej - og blokér.
  Afvis høfligt, bed om at blive fjernet fra ringelister, og brug telefonens indbyggede ”Bloker nummer”.
• Undlad at ringe tilbage.
  Får du en besked om at ringe til et andet (ofte udenlandsk) nummer, så lad være.
• Tjek evt. voicemail direkte.
  Er du kunde hos Telenor/Telmore og frygter, at opkaldet var en telefonsvarer-notifikation, så ring selv til din officielle voicemail-kode (typisk 86 99 99 99) i stedet for at ringe det indgående nummer op.

4. Rød flag du bør reagere på

1. Opkaldet påstår, at du skylder penge eller har vundet en præmie - og kræver øjeblikkelig handling.
2. Du bliver bedt om at installere software eller logge ind via et link sendt i SMS/mail.
3. Stemmen truer med politianmeldelse, lukning af bankkonto eller lignende, hvis du ikke samarbejder.

Holder du dig til ovenstående grundregler, er 60 50 00 00 - eller andre lignende “mystiske” numre - snarere en gene end en reel fare. Læg derfor roligt på, blokér nummeret og rapportér det, hvis det bliver ved.

Hvad gør du nu? Blokering, indstillinger og anmeldelse

1. iPhone: Åbn Telefon > Seneste, tryk på ℹ, rul ned og vælg Bloker denne opkalder. Vælg også Indstillinger > Telefon > Stil ukendte opkaldere lydløst for at sortere ukendte numre fra.
2. Android (Google Phone-app): Tryk på nummeret, vælg Bloker/rapporter som spam. Aktivér Indstillinger > Opkalds-ID og spam samt Filtrér spambeskeder.
3. Samsung: Slå Smart Call til under Indstillinger > Opkalds-ID & beskyttelse mod spam for automatisk at identificere og afvise robocalls.

2. Brug teleselskabets værktøjer

3. Finjustér telefonsvarer- og opkaldsindstillinger

• Skift standardkoder til din telefonsvarer, så spoofede robocalls ikke kan misbruge den.
• Indstil visuel telefonsvarer til kun at hente beskeder via datanet (forhindrer viderestilling til videredial-numre).
• Overvej at fjerne “Besvar med 1” eller lignende taste-kommandoer i din velkomsthilsen, så automatiske dialere ikke kan interagere.

4. Forebyg flere opkald

• Tilmeld dig Robinsonlisten (gratis på erhvervsstyrelsen.dk) for at frabede dig lovlige salgsopkald.
• Lad være med at ringe tilbage til ukendte numre - især udenlandske eller dem, der lægger korte “blanke” beskeder.
• Del aldrig CPR-, konto- eller kortoplysninger over telefonen, selvom opkalderen hævder at repræsentere din bank eller udbyder.

5. Indrapportér generende opkald

1. Notér dato, klokkeslæt, nummer og kort indhold.
2. Indsend klage til dit teleselskab; mange har onlineformularer til spam- eller spoof-rapporter.
3. Erhvervsstyrelsen: Uautoriseret telemarketing eller brud på Robinson kan meldes via styrelsens klageportal.
4. Politiet/SikkerDigital: Mistanke om svindel, trusler eller identitetstyveri.

6. Lær at genkende spoofede numre

• Opkalder-ID skifter: Du får opkald fra 60 50 00 00 og straks efter fra et helt andet nummer - klassisk spoofing.
• Ulogisk tidszone: Telefonen ringer midt om natten fra et “dansk” nummer.
• Robot-stilhed: Et par sekunders stilhed, derefter engelsk maskinstemme eller en abrupt tonetone.

Jo hurtigere du får blokeret, markeret og rapporteret, desto mindre tid spilder du - og desto sværere bliver det for spammeren at tjene på dig. Beskyt dig selv, og hjælp samtidig med at rense telefonnettet for støj.