Summerer elmåleren lidt hurtigere end forventet, når du hygger dig i køkkenet? Det er ikke nødvendigvis dine lasagner eller latte-art, der er synderen - ofte skyldes det små vaner, vi aldrig har sat spørgsmålstegn ved.
Køkkenet er boligens energisluger nummer ét. Her kører apparater på fuld kraft fra morgenmaden bliver blendet, til aftenens opvask er klaret. Men heldigvis er det også her, du med få justeringer kan skære mærkbart i både elregningen og CO₂-aftrykket.
I denne artikel zoomer vi ind på fem klassiske fejl, der sniger sig ind i hverdagen og får kilowatt-timerne til at flyve ud af stikkontakten. Du får konkrete tips, der hverken kræver nyt køkken - eller ingeniøruddannelse - men som straks sænker forbruget og giver en grønnere samvittighed.
Klar til at spare strøm, penge og planeten på én gang? Så læs med og se, om din egen køkkenrutine gemmer på en af de fem skjulte strømslugere.
Fejl 1: Forkert indstilling og vedligeholdelse af køleskab og fryser
Termostaten er det første og mest afgørende sted at spare strøm. For lave temperaturer får kompressoren til at køre unødigt meget, mens for høje temperaturer reducerer holdbarheden af dine madvarer. Den energimæssige sweet-spot ligger ved 3-5 °C i køleskabet og -18 °C i fryseren. Mange nyere apparater har digital visning - brug den i stedet for at gætte dig frem, og check temperaturen med et løst køleskabstermometer et par gange om året.
Når temperaturen er korrekt, handler det om at holde apparatet i topform:
- Luftcirkulation: Stil skabet 5-10 cm fra væggen, så den varme luft bagpå kan slippe væk.
- Rene kondensatorriste: Støv på ribberne fungerer som isolering og øger forbruget med 5-10 %. Støvsug to gange årligt.
- Tætte dørlister: Klem et stykke papir fast i døren; hvis det kan trækkes ud uden modstand, er listen slidt og bør skiftes.
Også inderklimaet i fryseren kræver lidt opmærksomhed. Når islaget på vægge og skuffer overstiger ca. 5 mm, fungerer apparatet som en dårlig isoleret iglo - kompressoren kører længere, og du spilder strøm. Planlæg en afrimning, før isen bliver tyk, og benyt lejligheden til at sortere gamle madvarer og tørre gummilisterne af.
Endelig bør placeringen tænkes ind: Undgå at stille køle- og fryseskabe tæt op ad ovn, opvaskemaskine eller sydvendt vindue, hvor omgivelserne varmes op. Hver ekstra grad i rumtemperatur hæver elforbruget med ca. 2 %. Et skyggefuldt hjørne med fri ventilation giver dit apparat de bedste arbejdsbetingelser - og din elregning et mærkbart dyk.
Fejl 2: Opvaskemaskinen køres forkert
En moderne opvaskemaskine kan vaske helt ned til 0,7 kWh pr. opvask - men kun hvis den får lov til at arbejde optimalt. De tre største strømsyndere er halvfyldte kurve, forudskyl under rindende vand og korte intensiv-programmer. Lader du tallerkenerne fylde halvt, vil maskinen typisk bruge næsten samme mængde strøm og vand som ved fuld last, og forudskyl kan let fordoble vandforbruget. De hurtige “intensiv 60 min”-programmer vasker ved højere temperaturer (65-70 °C) og sluger op til 40 % mere energi end ECO-programmet, selv om den samlede tid er kortere.
Sådan henter du den laveste kWh-pris pr. ren tallerken:
- Vælg ECO-programmet - det kører længere tid, men sparer 0,2-0,4 kWh per opvask, fordi vandet kun varmes til ca. 50 °C.
- Hold maskinen sund:
- Rens filteret mindst én gang om måneden, så pumpen ikke arbejder unødigt hårdt.
- Efterfyld salt og afspændingsmiddel efter producentens anvisninger og vandets hårdhed; kalkbelægninger på varmelegemet hæver energiforbruget.
- Undgå forudskyl - skrab madrester af i kompost eller skraldespand; grovpuds evt. med en kop koldt vand i vasken, hvis noget har sat sig fast.
Fyld kurvene rigtigt: Stil tallerkener så de ikke overlapper, peg glas og kopper en anelse nedad og undgå at lange grydeskeer spærrer for spulearmene. Når maskinen er fuld, kan du med fordel programmere starttidspunktet til de billige timer - enten via maskinens timerfunktion eller et smart-plug. På den måde reducerer du både dit eget elforbrug og belastningen på elnettet.
Fejl 3: Ineffektiv madlavning på komfur og kogeplader
At koge eller stege uden at tænke over energiforbruget kan hurtigt ses på elregningen. Når dampen står frit fra en gryde uden låg, forsvinder varmen i køkkenet i stedet for at blive i maden - helt op til 30 % mere strøm kan gå tabt. Samtidig bliver elspildet større, hvis grydebunden ikke er plan eller passer til kogepladens diameter, eller hvis du skruer helt op for varmen fra start til slut. Resultatet er længere tilberedningstid og højere kWh-forbrug, uden at maden nødvendigvis bliver bedre.
Vil du minimere spildet, handler det om at styre varmen og vælge det rigtige udstyr fra begyndelsen:
- Match størrelse: Vælg en gryde, der dækker pladen helt - hver centimeter frit blottet plade kan koste 10 % ekstra energi. En plan bund sikrer desuden optimal kontakt.
- Brug låg så ofte som muligt: Det bevarer varmen og reducerer tilberedningstiden. Selv et glaslåg giver overblik uden at skulle løfte det.
- Skru ned i tide: Bring vand eller ret hurtigt i kog, sæt låg på, og reducer til middel/lav varme. Ved simreretter kan du ofte slukke helt 5-10 minutter før servering og lade eftervarmen gøre arbejdet færdigt.
- Udnyt restvarme på keramiske og støbejernsplader: Sluk pladen 2-3 minutter før pastaen er færdig, eller når æggene blot skal trække - varmen er der allerede.
Skal du alligevel koge vand, er elkedlen næsten altid det mest effektive valg: Den har en virkningsgrad på omkring 90 %, mens en traditionel kogeplade ofte ligger under 70 %. Hæld det kogte vand direkte i gryden - især til pasta, ris eller blanchering. På den måde undgår du både ventetid og unødige watt-timer.
Overvej også smartere teknologier og udstyr: En trykkoger kan forkorte kogetiden på bønner og gryderetter med op til 70 %, og en induktionsplade bruger typisk 20-30 % mindre energi end en glaskeramisk, fordi varmen dannes direkte i grydebunden. Kombineret med gode vaner som korrekte temperaturer og begrænset forvarmning kan du dermed sænke strømforbruget markant - uden at gå på kompromis med hverken smag eller madglæde.
Fejl 4: Ovnen bruges unødigt og uhensigtsmæssigt
Mange af os tænder automatisk for ovnen og sætter den til 200 °C - også når det reelt ikke er nødvendigt. En gennemsnitsovn bruger omkring 0,8 kWh blot på at nå 200 °C, så unødig forvarmning kan hurtigt koste dyrt. Brug i stedet forvarmning, når opskriften kræver det (fx ved bagning af brød eller kager, hvor hævning afhænger af chokvarme), men spring det over til lasagne, rodfrugter og de fleste frostretter. Undgå også den hyppige “lige-tjekke-om-det-er-færdigt”-åbning; hver åbning sænker temperaturen 10-20 °C, og ovnen må varme op igen. Kig gennem ruden, og brug et ovntermometer eller den indbyggede timer i stedet for at åbne døren.
Brug ovnens funktioner smartere:
- Varmluft cirkulerer varmen og giver ensartet tilberedning på flere niveauer. Fyld to eller tre plader ad gangen, og spar både tid og strøm.
- Bag i serier: Skal du bage boller, småkager og tærte, så planlæg rækkefølgen, så ovnen kører kontinuerligt i stedet for at varme op og køle ned flere gange.
- Restvarme: Sluk ovnen de sidste 5-10 minutter; den holder typisk 150-170 °C i denne periode og gør maden færdig uden ekstra forbrug.
- Rigtig portion til rigtig ovn: Til én croissant eller en håndfuld nuggets er den store ovn overkill. Vælg et mindre apparat (se nedenfor).
Overvej altid, om et kompakt apparat gør jobbet billigere: airfryer (0,4-0,6 kWh pr. brug), mikroovn til genopvarmning eller dampning, og brødrister-/miniovn til små gratiner eller pizzastykker. De varmer hurtigere op, bruger mindre energi og afgiver mindre spildvarme til køkkenet. Uanset valg af apparat gælder det, at tætningslister, hængsler og ovnglas skal holdes rene og intakte; en slap gummiliste kan øge strømforbruget med op til 10 %. Tjek derfor for revner, rengør jævnligt og udskift slidte dele, så varmen bliver, hvor den gør gavn - inde i ovnen og ikke på elregningen.
Fejl 5: Standbyforbrug og 'hold-varm' funktioner glemmes
Selv når apparaterne i køkkenet tilsyneladende er slukkede, kan de trække strøm. Kaffemaskinens varmeplade, mikroovnens permanente urdisplay, opladere til el-tandbørster og de efterhånden talrige smart-gadgets til køkkenet står ofte på stand-by døgnet rundt. Hver for sig bruger de få watt, men tilsammen kan de løbe op i 200-300 kWh om året - svarende til 5-600 kr. på elregningen og unødvendigt CO₂-udslip. Reglen er enkel: hvis et apparat er lunkent, lyser eller summer, bruger det strøm.
- Sluk helt på stikket, eller saml flere småapparater i en elspareskinne eller et smart-plug, der automatisk slukker, når de ikke er i brug.
- Deaktiver “keep warm” på riskoger, multicooker og elkedel - opvarm i stedet kun den mængde vand, du faktisk skal bruge.
- Vælg LED-pærer i køkkenlamper, og husk at slukke emhætte- og underskabslamper, når du forlader rummet.
- Lad opladere til mobil og køkkenvægte sidde i en kontakt, der slukker automatisk, eller træk dem ud, når batteriet er fuldt.
En hurtig runde i køkkenet med fokus på de små, skjulte elslugere kan altså give en overraskende stor besparelse. Samtidig forlænger du levetiden på både apparater og batterier, når de ikke står tændt unødigt - og du tager endnu et skridt mod en mere bæredygtig hverdag.