10 kilder til klimadata til dit klimaregnskab

Forestil dig, at du skal bygge et hus uden et ordentligt fundament. Sådan føles det at udarbejde et klimaregnskab uden at have styr på dine datakilder. Uanset om du arbejder i den offentlige sektor, er rådgiver for en virksomhed eller blot nysgerrig på din egen klimapåvirkning, er præcise, dokumenterede og tidsaktuelle data selve fundamentet for alle beslutninger, du træffer.

De seneste år er kravene til rapportering eksploderet: CSRD, ESRS, EU-taksonomi, Science Based Targets - forkortelserne er mange, men de har én ting til fælles: De stiller skarpt på kvaliteten af de tal, vi lægger frem. For at kunne navigere i junglen af standarder og forventninger har du brug for en værktøjskasse med pålidelige datakilder, der dækker alt fra Scope 1-2-3 emissioner til time-for-time-data for elnettet.

I denne artikel guider vi dig igennem 10 veldokumenterede kilder - fem internationale, fire danske og én brancheorienteret - som tilsammen giver dig det solide underlag, der skal til for at levere et klimaregnskab, der kan bestå enhver revision. Vi kommer omkring styrker, begrænsninger og de konkrete situationer, hvor hver kilde er din bedste ven.

Klar til at bygge et klimaregnskab, der står lige så stærkt som et hus på klippegrund? Lad os dykke ned i, hvorfor de rette datakilder gør hele forskellen - og hvilke du bør have i din værktøjskasse.

Overblik: Hvorfor datakilder er afgørende for et robust klimaregnskab

Et klimaregnskab er i bund og grund et dataprojekt: uden pålidelige tal om energiforbrug, materialestrømme og udledningsfaktorer bliver alle beregninger hurtigt gætværk. Klimadata giver organisationen en fælles reference for, hvor udledningerne stammer fra, hvor store de er, og hvor de mest effektive reduktionstiltag findes. Korrekt brugte data sikrer også, at resultaterne kan sammenlignes på tværs af år, afdelinger og branche-kolleger samt leve op til krav fra revisorer, investorer og kommende lovgivning som CSRD.

Der skelnes mellem primære data - direkte målt eller indsamlet fra den konkrete aktivitet (fx gasmåleren på fabrikken) - og sekundære data, som stammer fra databaser eller branchegennemsnit (fx emissionsfaktor for stål fra en LCA-database). Jo højere andel primære data, desto mere præcist klimaregnskab, men også større krav til interne processer. Samtidig skal data struktureres efter GHG-protokollens tre scopes, så alle udledninger placeres korrekt:

1. Scope 1: Direkte, kontrollerede udledninger (brændsler, kølemidler).
2. Scope 2: Indirekte udledninger fra indkøbt energi (el, fjernvarme).
3. Scope 3: Øvrige indirekte udledninger i værdikæden (indkøbte varer, transport, affald, investeringer osv.).

For at tallene kan tåle et kritisk eftersyn, skal hver datakilde vurderes ud fra repræsentativitet:

Endelig er sporbarhed og dokumentation nøglen til troværdighed: Alle tal skal kunne følges tilbage til deres kilde, inklusive versionsnummer, udgivelsesdato og eventuelle antagelser. Gem originale datasæt, noter beregningsmetoder, og vedligehold en kildeliste der kan deles med både revisoren og medarbejdere, som viderefører arbejdet til næste år. Det gør det muligt at automatisere opdateringer (fx timebaseret el-data), minimere fejl og sikre, at klimaregnskabet forbliver et dynamisk ledelsesværktøj - ikke blot en årlig øvelse til skuffen.

Internationale kilder: Globale emissionsfaktorer og energistatistik

Selv når du har adgang til detaljerede, nationale data, er der situationer, hvor internationale datasæt er uundværlige: til at etablere en baseline for nye markeder, sikre metodisk sammenlignelighed på tværs af lande, eller som fallback når lokale emissionsfaktorer ganske enkelt mangler. De tre kilder herunder dækker tilsammen de fleste sektorer og brændsler, leverer robuste gennemsnitstal og er anerkendt i både GHG-protokollen og EU-rapportering. Vær dog opmærksom på kravene til repræsentativitet: globale gennemsnit kan afvige markant fra danske forhold, og tidsforskydninger (seneste publicerede år) kan påvirke nøjagtigheden i dit klimaregnskab.

Nedenfor ses styrker og begrænsninger for de mest anvendte internationale kilder, samt hvornår de typisk bringes i spil:

1. IPCC Emission Factor Database (EFDB)
   En crowd-sourcet database over emissionsfaktorer på tværs af sektorer (energi, landbrug, proces mv.).
   
   • Hvornår? Når du skal dokumentere Scope 1-emissioner fra forbrænding eller specifikke industrielle processer, og nationale faktorer ikke findes.
   • Styrker: Gratis adgang, bred dækning, kildeangivelser for hver faktor.
   • Begrænsninger: Stor variation i datakvalitet; du skal selv vælge den mest repræsentative faktor og dokumentere valget.
2. International Energy Agency (IEA) - CO₂ emissions & energy balances
   Det mest citerede globale datasæt for energiforbrug, brændselsmix og el-specifik CO₂-intensitet.
   
   • Hvornår? Til Scope 2-beregninger for drift i flere lande, scenarier for fremtidig el-intensitet, samt benchmark mod internationale peers.
   • Styrker: Høj metodisk stringens, årlige opdateringer, historiske tidsserier fra 1970’erne.
   • Begrænsninger: De fleste detaljerede tabeller ligger bag betalingsmur; el-faktorer er landegennemsnit og ikke timeopdelte.
3. Eurostat - Miljø- og energiregnskaber
   EU’s officielle statistikkilde for emissioner, energiforbrug, affald og materialestrømme.
   
   • Hvornår? Når du laver klimaregnskab for europæiske aktiviteter og ønsker konsistente Scope 1-3-tallene på tværs af medlemslande.
   • Styrker: Gratis, harmoniseret metode inden for EU, API-adgang til automatisering.
   • Begrænsninger: Mindre detaljeringsgrad end nationale statistikker; offentliggøres ofte med 1-2 års efterslæb.

Danske kilder: El, energi og klimadata til den lokale kontekst

Når du arbejder med et dansk klimaregnskab, er Danmarks Statistik og Energistyrelsen de første stop. Danmarks Statistik publicerer årlige energi- og emissionsregnskaber, der kobler brændsler og sektorfordelte CO₂-ækvivalenter med samme metode som det nationale drivhusgas-inventar - ideelt til at kalibrere dine Scope 1-opgørelser og kontrollere, at konverteringsfaktorerne afspejler dansk lovgivning. Energistyrelsen supplerer med Brændsels- og CO₂-faktorer, vejledninger til Scope 2-beregninger (location- og market-based) samt fremtidsscenarier for energimixet, som er nyttige i reduktionsroadmaps. Begge kilder stiller data i åbne regneark eller API’er og dækker:

• Stationære brændsler (olie, gas, biomasse) - energiindhold, emissionsfaktor og biogen andel.
• Fjernvarme - lands- og værksspecifikke gennemsnit, som kan kobles til bygningers Scope 2.
• Nationalt el-mix - historik siden 1990 og fremskrivninger til 2050, vigtigt for dual reporting af Scope 2.
• Sektor- og branchetal - til benchmarking mod peers samt dokumentation af metodiske valg.

Har du brug for mere granularitet i el-forbruget, kobler du dit energiregnskab til Energinet og Nord Pool. Begge stiller API’er til rådighed, så du kan hente time- og lokationsspecifik CO₂-intensitet for dansk el (DK1 og DK2), inklusive oprindelsesgarantier til market-based Scope 2. Ved at parre disse data med bygningers BMS-målinger kan du automatisere et real-time Scope 2-dashboard. Til klimaaftryk fra opvarmning og køling kan DMI levere graddage (Heating & Cooling Degree Days) og historiske temperaturserier, som gør det muligt at weathernormalisere energiforbruget og dokumentere klimarelaterede variationer i Scope 1-2. Kombinationen af kilderne giver et solidt datagrundlag for aktivitetsdata på både nationalt, regionalt og facilitetsniveau og højner sporbarheden, når revisoren spørger efter dokumentation.

• Energinet/Nord Pool: kvartals- og timeopdaterede CO₂-tal, mulighed for automatisering via REST-API.
• DMI: graddage, vind- og solressourcer - værdifuldt til performance-evaluering af varme-, køle- og VE-projekter.
• Scope-kobling: Brug Energinet til Scope 2 el, DMI til Scope 1 opvarmning/køling og Danmarks Statistik + Energistyrelsen som baggrund for nationale konverteringsfaktorer.

Produkt- og branchedata til Scope 3

Scope 3-emissioner er ofte den største - og mest uigennemskuelige - del af et klimaregnskab, fordi de dækker værdikædens varer, materialer og tjenester. Her er aktivitetsdata sjældent lige så detaljerede som for brændsler og el, og organisationer må derfor koble økonomi- eller mængdedata til eksterne emissionsfaktorer. Jo mere produktspecifikke og tredjepartsverificerede disse faktorer er, desto mere robust bliver regnskabet, men det kræver også kilder med høj troværdighed og regelmæssige opdateringer.

Nedenfor finder du tre af de mest anvendte og anerkendte kilder til Scope 3-data. De dækker tilsammen byggevarer, transport, affald, ”well-to-tank” (WTT) samt generelle indkøb baseret på økonomiske transaktioner:

• EPD Danmark & ECO Platform - Produktspecifikke livscyklusdata
  Tredjepartsverificerede miljøvaredeklarationer (EPD’er) for især byggematerialer, men også møbler, emballage m.m. Hver EPD følger EN 15804 og giver detaljerede klimapåvirkninger pr. funktionel enhed (fx kg CO₂e pr. m² gipsplade). Styrke: Høj datakvalitet, branchespecifik metodik og mulighed for at vælge præcis producent. Begrænsning: Kræver adgang til den enkelte EPD og kan være tidskrævende at samle, plus at data dækker kun deklareret scope (A1-A3, evt. A4-A5 og B-C).
• DEFRA/UK Government Emission Conversion Factors - Standardiserede faktorer for transport, affald og WTT
  Gratis årligt opdateret regneark med >2 000 emissionsfaktorer for bl.a. vej-, sø- og lufttransport, brændstof-WTT, affaldshåndtering samt enkelte materialer. Styrke: Bred dækning, velbeskrevet metode og let tilgængelighed. Begrænsning: Britisk kontekst (fx el-mix og affaldsstrømme) kan kræve tilpasning til danske forhold; usikkerhedsspænd varierer.
• EXIOBASE - MRIO-database til spend-baserede estimater
  En flerregional input-output-model med miljøudvidelser, der kobler økonomiske transaktioner (≈200 lande, ~160 produktkategorier) til fulde livscyklusudledninger. Bruges, når mængdedata mangler, og indkøb registreres i kroner. Styrke: Komplet værdikæde-dækning og gør det muligt at screene Scope 3-hotspots på tværs af indkøbskategorier. Begrænsning: Grovmasket kategoriniveau, høje usikkerheder og relativt kompleks opsætning (Python/R-pakker, licens til fuld database).

Sådan bruger du de 10 kilder i praksis

Først skal de enkelte kilder kobles til de datapunkter, der typisk indgår i et klimaregnskab. Brændsler dækkes primært af Energistyrelsen (brændselsfaktorer) og IPCC EFDB til internationale operationer. Elforbrug hentes lokalt fra Energinet/Nord Pool (time-/lokationsspecifik) eller fra IEA/Eurostat til global benchmarking. Transport og affald kobles til DEFRA, mens materialer og byggevarer matcher EPD Danmark/ECO Platform. Indkøb og øvrige tjenester kan estimeres med EXIOBASE. Tabellen herunder giver et hurtigt overblik:

Når flere mulige faktorer findes, bør du anvende følgende prioriteringsrækkefølge:

1. Lokale, virksomheds- eller produkt­specifikke data (f.eks. EPD’er eller egne målinger).
2. Nationale gennemsnit (Energistyrelsen, Danmarks Statistik) for at sikre geografisk repræsentativitet.
3. Regionale/internationale databaser (IEA, Eurostat) som sammenlignelig baseline.

Afslutningsvis skal kildehenvisninger og automatisering tænkes ind fra start. Angiv altid URL, hentet dato og evt. licens i regneark eller databasenoter. Automatisér gentagne træk: Energinet tilbyder et åbent API til timebaseret CO₂-intensitet, Nord Pool kan skrabes via CSV-download, og DEFRA-faktorer kan linkes direkte til et Power Query. Ved at sætte cron-jobs eller Power Automate-flows op, sikrer du konsistens, reducerer manuelle fejl og får et klimaregnskab, der kan opdateres på få minutter i stedet for dage.