Sådan bruger du EU ETS-data i din klimaanalyse

Forestil dig, at du på få minutter kan kortlægge præcis, hvor - og hvor meget - Danmarks tungeste CO₂-skorstene udleder. At du med samme datasæt kan beregne, hvor hårdt din portefølje vil blive ramt af stigende kvotepriser, og spotte hvilke kommuner, der står over for de største grønne investeringsbehov. Lyder det ambitiøst? Det er det - men det er også muligt, hvis du kender til EU’s kvotesystem og dets skatkiste af verificerede emissionsdata.

EU Emissions Trading System (EU ETS) er verdens største karbonmarked og samtidig en af de mest detaljerede, offentligt tilgængelige databanker for drivhusgasemissioner. Her gemmer sig millioner af datapunkter, der kan forvandle abstrakte klimaambitioner til konkrete tal, grafer og handlingsplaner - uanset om du arbejder i en virksomhed, i finanssektoren eller i den offentlige forvaltning.

Men hvordan finder du de rette filer i de labyrintiske registre? Hvordan omsætter du rå kvote- og emissionsdata til skarpe KPI’er, og hvordan sikrer du, at din analyse forbliver robust, mens lovgivningen strammes og nye sektorer kobles på systemet?

I denne guide dykker vi ned i alt fra systemgrænser og sektordækning til dataklargøring, metodevalg og praktiske use cases. Vi viser, trin for trin, hvordan du kan bruge EU ETS-data til at styrke din klimaanalyse - og dermed tage bedre beslutninger i en verden, hvor carbon intelligence bliver en strategisk nødvendighed.

Hvorfor EU ETS-data er nøglen i din klimaanalyse

EU’s emissions­handels­system (EU ETS) er ikke blot et politisk instrument - det er samtidig en af de mest detaljerede og konsistente databanker over faktiske drivhusgas­udledninger, vi har til rådighed. Systemet dækker mere end 10.000 kraftværker, industrianlæg og kommercielle luftfarts­operatører på tværs af 30 europæiske lande, og alle er hvert år forpligtet til at indberette og afregne deres CO₂-udledninger under et fælles emissionsloft (cap). Resultatet er tidsserier, der går tilbage til 2005, hvor hver installation er entydigt identificeret, geokodet og grupperet efter branche og aktivitet - guld værd for enhver, der arbejder seriøst med klimaanalyse.

Datakvaliteten er usædvanlig høj, fordi EU ETS bygger på det såkaldte MRV-princip - Monitoring, Reporting & Verification. Virksomhederne bruger standardiserede metoder til at måle brændstofforbrug og procesemissioner, rapporterne kontrolleres af uafhængige tredjeparts­verifikatorer, og EU-Kommissionen offentliggør tallene i European Union Transaction Log (EUTL). Skulle der opstå uoverensstemmelser, vanker der millionbøder og inddragelse af kvoter, hvilket giver en stærk økonomisk motivation for præcision. I praksis betyder det, at du får årlige, verificerede scope 1-data med en gennemsigtighed, der sjældent findes i frivillige CO₂-opgørelser.

For virksomheder giver disse datapunkter et solidt referencegrundlag til at:

1. etablere en nøjagtig emissionsbaseline for egne eller leverandørers anlæg,
2. bench­marke udlednings­intensiteter mod branchegennemsnit,
3. beregne potentiel eksponering for stigende kvotepriser, og
4. modellere fremtidige capex-behov til dekarbonisering.

Finansielle institutioner og offentlige planlæggere har samme fordel: EU ETS-data muliggør stresstest af porteføljer mod kulstofprischoks, identifikation af regionale emissionshotspots og vurdering af arbejdspladsers fremtidige konkurrence­evne under Fit-for-55. Ved at kombinere kvotedata med fx energisystem­modeller eller bygnings­registre kan kommuner prioritere lokale klimatiltag og sikre, at emissioner hverken over- eller under­rapporteres i klima­regnskaber. Kort sagt: Hvis din analyse bygger på EU ETS-data, starter du med fakta frem for antagelser - og det kan mærkes på både nøjagtighed, troværdighed og bundlinje.

Hvad dækker EU ETS – sektorer, faser og systemgrænser

EU ETS omfatter i dag mere end 10.000 anlæg fordelt på fire overordnede sektorblokke: kraft- og varmeproduktionen (kul, gas, biomasse-fyrede værker samt affaldsforbrænding i visse lande), energitung industri (stål, cement, kemi, raffinaderier, papir m.fl.), kommerciel luftfart inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt nye sektorer på vej som maritim transport og affaldsforbrænding på EU-niveau. Systemgrænsen er punktkilder med skorsten - altså direkte (Scope 1) CO₂-eq-emissioner fra brændselsforbrug og procesreaktioner. Nedstrøms udledninger (Scope 3) og indirekte elforbrug (Scope 2) er ikke dækket, men dataene kan bruges som proxy, når man f.eks. beregner CO₂-indholdet i indkøbt elektricitet fra et specifikt kraftværk.

EU ETS har været igennem fire faser med gradvist strammere loft:

1. Fase I (2005-2007): Pilotperiode med nationale allokeringsplaner og næsten 100 % gratis tildeling.
2. Fase II (2008-2012): Justeret loft, inklusion af flere sektorer og strammere overvågning.
3. Fase III (2013-2020): Centralt EU-loft, harmoniserede regler, indfasning af auktion og start på lineær reduktionsfaktor (LRF) - en fast årlig reduktion på 1,74 % af loftet (stigende til 2,2 % fra 2021).
4. Fase IV (2021-2030): Forstærket LRF (nu 4,3 % fra 2024 og 4,4 % fra 2028 under Fit for 55), reviderede benchmarks og reserve­mekanismer (MSR, innovation- og moderniseringsfonde).

Hvem betaler for kvoterne? Siden 2013 er hovedreglen auktion, hvor el-sektoren køber næsten alle kvoter på markedet (EUA og EUAA). Gratis tildeling anvendes stadig til eksponeret industri for at modvirke carbon leakage, men mængden skæres løbende ned via strammere benchmarks og LRF. Fordelingen har stor betydning for omkostningsrisiko: virksomheder med gratis tildeling har et implicit tilskud, som gradvist forsvinder, mens luftfarten allerede nu betaler for en stor del af sine emissioner. Når du bruger EU ETS-data, bør du derfor altid adskille verificerede emissioner (faktiske udledninger) fra allokerede kvoter (gratis + købte) for at vurdere nettobelastningen og den fremtidige eksponering.

Kilder og adgang: Sådan finder du de rigtige data

EU ETS-data er hverken skjulte eller dyre - de findes frit tilgængelige, men ligger spredt på flere platforme. Den mest omfattende kilde er EUTL (European Union Transaction Log), hvor du kan slå alle installations-ID’er op og hente historiske, verificerede emissioner, gratis tildeling og overførsler af kvoter. På forsiden vælger du “Compliance Data”, filtrerer på år eller land og eksporterer som .CSV. Vil du slippe for manuelle downloads, kan du bruge det åbne API hos e.g. GranthamEU-ETS, der spejler EUTL og leverer rensede tabeller. Kommissionen stiller desuden to grafiske ETS-dashboards til rådighed (Installations & Aviation), hvor du kan downloade aggregerede Excel-pakker for hvert år. Endelig har de fleste lande et nationalt transaktions- eller register-website (fx Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Dansk Register for Kvoter), som ofte rummer supplerende metadata såsom NACE-kode, GPS-koordinater og ejerhistorik.

• EUTL web-interface (CSV pr. år/installation)
• ETS-dashboards (Excel-pakker, grafisk filtrering)
• Nationale registre - DK, DE, SE m.fl. (tilføjer lokale felter, ofte PDF-rapporter)
• GitHub-spejlinger/API’er (automatisk opdaterede, JSON/Parquet)

Når grunddata er hentet, mangler du typisk to byggeklodser: prisdata og reference-metadata. EUA- og EUAA-priser findes i real- og historisk tid på børserne ICE og EEX (gratis dags-CSV eller API ved abonnement), hos datatjenester som Refinitiv, Ember og Quandl, samt via open-source feeds som ag-grid.com/euets. For hurtige analyser er Kommissionens eget Weekly Carbon Market Report nok, mens value-at-risk-beregninger kræver tick- eller dag-data. Til branchestandardisering bør du hente NACE Rev.2-tabellerne fra Eurostat og landekoder fra ISO-3166 - de matcher 1:1 med felterne i EUTL og gør det let at mappe virksomhed, installation og koncern. Læg dataene i én fact-table for emissioner og én for tilldelinger/priser; normaliser på installation-ID, år og valuta, og du er klar til at køre scope-1-regnskaber, carbon-cost-scenarier eller GIS-baseret hotspot-kortlægning.

• Prisfeeds: ICE End-of-Day CSV (gratis) eller ICE Data Services API (abonnement)
• EEX Transparency Platform (spot- og future-auktioner)
• Gratis oversigter: Ember’s EU ETS Dashboard, Carbon Pulse (weekly)
• Referencefiler: Eurostat NACE Rev.2, ISO-3166 landekoder, EEA liste over ETS-sektorer

Dataklargøring og kvalitet: Fra rådata til analyseklar

Før rå EUTL-udtræk kan omsættes til robuste klimatal, skal hver datapunkt bindes til den rigtige entitet. Start med at matche installations-ID (EUTL ID) til anlægs- og virksomhedsnavne i din egen database; brug altid det entydige 7-cifrede installation-ID som primær nøgle, og tilføj derefter en juridisk enheds-UUID, som kan absorbere navne- og ejerændringer - fx ved M&A. Et versionskontrolleret mapping-ark gør det muligt at spole frem og tilbage i tid, mens et hjælpefelt markerer “effective-from” og “effective-to”-datoer for hvert ejerskifte. Når entiteterne er på plads, kan du sikre tidsserie-konsistens: sortér data kronologisk, interpolér manglende år (hvis installationen er midlertidigt lukket), og split eventuelle fusioner ud på historiske rækker i stedet for at erstatte dem.

1. Hent rådata: Download emissions.csv og allocations.csv fra EUTL eller Kommissionens API.
2. Entitetsmatch: Join på installation_id, tilføj interne asset_id/company_id og registrér ejerhistorik.
3. Normaliser metadata: Standardiser lokations-felter (ISO-landekode, NUTS3), NACE-koder og sektorflaggene (kraft/varme, industri, luftfart).
4. Tidsserie-check: Beregn år-til-år-ændring; flag outliers > ±30 % som “review_needed”.
5. Sammenstil tildeling og verificerede emissioner: Opret kolonnerne f_FreeAllocation og f_VerifiedEmissions, og udregn forskellen som proxy for overskuds-EUA.
6. Berig lag: Tilføj EUA-pris pr. år (volume-vægtet gennemsnit) og carbon-factor-felter til senere cost-scenarier.

Når datasættet er konsolideret, kan du bygge et analyseklar “fact table”, hvor hver række repræsenterer en installation pr. år med tilhørende lokations-, branche- og ejerskabs-dimensioner. Hold øje med klassiske faldgruber: gratis tildeling kan mangle for nye anlæg, verificerede emissioner publiceres med forsinkelse, og små installationer (< 25 kt CO₂e) kan forsvinde helt i Phase IV, så undgå at ekstrapolere sløset. Brug en cross-walk mellem gamle og nye NACE-koder (rev. 1.1 → 2) for at sikre, at branchebenchmarks forbliver stabile, og dokumentér alle datatransformationer i et reproducible build script.

• Typisk fejl #1: Brug af virksomhedsnavn som nøgle - fører til dubletter når navnet ændres.
• Typisk fejl #2: Sammenblanding af Scope 1-data (ETS) med Scope 2 uden klar etikette.
• Typisk fejl #3: Summering af installationer uden at fratrække lukkede anlæg, hvilket overvurderer fremtidige emissioner.

Metode: Byg din klimaanalyse med EU ETS-data

En robust klimaanalyse starter med et klart systemafgrænsning: Skal analysen dække en enkelt fabrik, et helt koncernregnskab, en kommunal geografi eller en investerings­portefølje? Når rammen er på plads, mappes hver relevant EU ETS-installation til dine egne entiteter (ISIN, CVR, geokoordinater, ejerskab) for at undgå huller og overlap. Brug f.eks. installation-ID’et fra EUTL som nøgle og supplér med NACE-koder, kapacitet og brændselstype. Herfra kan du hurtigt konstruere en analyse­pipeline i fem trin:

1. Træk rådata - hent seneste verificerede emissioner, tildelte kvoter og eventuelle over-/underskud for de seneste år.
2. Konsolider tidsserier - justér for navneændringer, fusioner og lukninger så du får én ubrudt linje pr. juridisk enhed eller aktiv.
3. Beregn emissionsintensiteter - divider Scope 1-emissioner med output (MWh, ton stål, omsætning osv.) for at skabe sammenlignelige KPI’er.
4. Benchmark - sammenlign dine intensiteter med sektorgennemsnit, BAT-benchmarks eller Science Based Targets for at identificere outliers.
5. Kortlæg carbon-pris­eksponering - gang projektions­scenarier for EUA-priser med fremtidige emissions­indeks for at estimere potentielle omkostninger.

Når pipelines kører, kan du udvide med følsomheds- og scenarieanalyser: Skru på antagelser om brændsels­mix, outputvækst, gratis tildeling og EUA-prisforløb (fx 100, 150 og 200 €/EUA) og kvantificér udsving i EBIT eller kommunalt klimabudget. Kombinér resultaterne i en varmekortmatrix så beslutningstagere nemt kan se, hvilke aktiver eller leverandører der driver risikoen. Afslut med at dokumentere data­kilder, metode­antagelser og versionerings­datoer, så analysen kan genskabes, revideres og holdes ajour, når EU ETS Phase IV-data og nye CBAM-krav lander.

Anvendelser i praksis: Virksomheder, investorer og kommuner

EU ETS-datasættet giver virksomheder en hård kerne af verificerede Scope 1-tal, som kan mappes direkte til egne produktions­anlæg eller sammenlignes med branchen som helhed. Når installationernes CO₂-udledning kobles med el-indkøbsprofiler, kan man også beregne Scope 2 med marginal- eller markedsbaseret metode og dermed levere et mere præcist corporate carbon footprint. Bruger du samme datakilder i din science-based target-model eller i CDP-rapporteringen, sikrer du, at tal for historiske baselines og fremtidige reduktioner stammer fra én konsistent kilde.

1. Match dine egne anlæg med EUTL-id for at eliminere skøn i Scope 1.
2. Benchmark produkt- eller site-specifik emissionsintensitet mod EU-gennemsnit for at identificere “hot spots”.
3. Kombinér tildelte kvoter og faktisk udledning for at estimere fremtidig carbon cost og planlægge CAPEX-behov til energieffektivisering eller fuel-switch.

For investorer er EU ETS-data selve rygraden i portefølje-screening af klimarisiko. Fordi alle store europæiske emitterende selskaber er dækket, kan man udlede centrale KPI’er uden at vente på årsrapporter:

1. Emissionsintensitet (tCO₂e/omsætning eller tCO₂e/MWh) på tværs af peers i real-time.
2. Eksponering mod kulstofpris: multiplicér verificerede udledninger med spot- eller terminspriser på EUA for at kvantificere P&L-følsomhed.
3. Capex-gap: sammenhold virksomhedens faktiske investeringsniveau med IEA’s sektorspecifikke dekarboniseringskurver for at vurdere finansieringsbehov.
4. Scenarioanalyse: anvend den lineære reduktionsfaktor i ETS fase IV/V for at modellere fremtidige kvoteunderskud og kreditrisiko.

Kommuner og andre lokale myndigheder bruger i stigende grad EU ETS-registret som geografisk “road-map” til egen klimahandlingsplan. Ved at geokode installationernes longitud-/latitud-koordinater kan man:

1. Udpege de største punktkilder indenfor kommunegrænsen og målrette støtteordninger eller miljøtilladelser.
2. Sammenkoble kommunale Scope 3-opgørelser med virksomheders Scope 1 for at undgå dobbelt-tælling i regionale klimaregnskaber.
3. Vurdere leverandør- og lokationsrisiko for kommunale indkøb - f.eks. om fjernvarme, byggematerialer eller affaldsforbrænding stammer fra høj-emitterende ETS-anlæg.
4. Simulere effekten af fremtidige ETS-udvidelser (CBAM, shipping) på lokal økonomi og arbejdspladser.

Fremadrettet: Politik, udvidelser og hvordan du holder din analyse ajour

En velkalibreret klimaanalyse kan hurtigt forældes, når Fit for 55-pakken og ETS-reformen bevæger sig fra lovtekst til virkelighed. Under ETS fase IV (2021-2030) strammes den lineære reduktionsfaktor fra 2,2 % til 4,3 % i 2024 og 4,4 % fra 2028, samtidig med at den gratis tildeling udfases gradvist 2026-2034 i takt med indfasningen af CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism). Desuden udvides systemgrænserne markant:

• Maritim transport omfattes fra 2024 (100 % intra-EU, 50 % interkontinental sejlads).
• Affaldsforbrænding forventes at komme ind fra 2028, med en toårig frivillig prøvefase.
• ETS2 - et særskilt cap-and-trade for vejtransport og bygninger - lanceres i 2027 (eller 2028 hvis energipriserne er ekstraordinære høje), med egne EUA2-kvoter.

For at holde din analyse ajour bør du etablere en opdaterings-pipeline:

• Datacadier: Verificerede emissioner offentliggøres årligt i EUTL ultimo marts; installations-compliance (surrender) i slutningen af april; gratis tildeling for den kommende periode typisk i december-januar; auktionsresultater dagligt via EEX.
• Kildelinks & licenser: De fleste datasæt ligger på data.europa.eu under EU Open Data Licence; husk attribution og versionsnummer.
• Automatisér: Benyt EUTL-API’er eller screen-scraping med Git-baseret versionskontrol, og log ændringer i installations-ID’er (ETS-ID, ORIS, EPRTR, LEI) så historikken bevares.
• Valider: Krydstjek med nationale registre (fx Energistyrelsens NEaR i DK) og prisdataservices (ICE, Refinitiv, Ember) for at sikre konsistens.
• Scenarier: Udbyg modeller med fremtidige LRF-kurver, CBAM-tariffer og ETS2-priselasticitet - og dokumentér antagelser eksplicit.