Udgivet i Indlæg

Medvirkende i Soldier Blue

Af Bæredygtighed.dk

Hvad har en kontroversiel western fra 1970 at gøre på et website om bæredygtighed? Måske mere end man lige skulle tro. Soldier Blue er nemlig ikke bare en klassisk cowboy-fortælling - den er også et portræt af kulturmøder, naturens voldsomhed og menneskets evne til både at ødelægge og beskytte.

I denne artikel dykker vi ned i filmens farverige rollegalleri - fra Candice Bergen som den ukuelige Cresta til instruktør Ralph Nelsons egen lille cameo - og vi ser nærmere på, hvordan historien bag kameraet er lige så fascinerende som det, der sker foran linsen. Undervejs får du fun-facts, skjulte credits og små anekdoter, der gør gensynet (eller første mødet) med Soldier Blue endnu mere spændende.

Sæt støvlerne i sadlen, og læn dig tilbage: Vi er klar til at ride gennem blodrød filmhistorie - uden at afsløre for meget - og vise, hvorfor netop denne western stadig giver stof til eftertanke om konflikter, kulturforståelse og den verden, vi alle skal dele.

Medvirkende skuespillere: Hvem spiller hvem?

En stærk skuespillertrup gør Soldier Blue til mere end en klassisk western. Her er et overblik over de vigtigste ansigter foran kameraet - og hvorfor deres figurer er centrale for fortællingen.

Hovedroller

Skuespiller Rolle Figurens funktion i historien
Candice Bergen Kathy Maribel Lee, kaldet “Cresta” En ung kvinde, der har levet to år blandt cheyennerne og fået sympati for deres sag. Hun fungerer som filmens humanistiske stemme og kontrast til det militære verdenssyn.
Peter Strauss Honus Gent Idealistisk kavalerist, der tror blindt på hærens ære. Hans rejse med Cresta tvinger ham til at konfrontere egne fordomme.
Donald Pleasence Isaac Q. Cumber En opportunistisk våben- og whiskyhandler, der profiterer på konflikten. Tilfører både sort humor og kynisme til fortællingen.

Vigtige biroller

  1. John Anderson - Col. Iverson: Den nådesløse kommandant, hvis ønske om hævn driver filmens klimaks.
  2. Jorge Rivero - Spotted Wolf: Cheyenne-kriger og Crestas uofficielle partner - giver indblik i stammen indefra.
  3. Dana Elcar - Capt. Battles: Fortets pragmatiske chef, fanget mellem politik og soldaternes vrede.
  4. Bob Carraway - Lt. McNair: Honus’ forbillede, der repræsenterer den “korrekte” soldaterære.
  5. Martin West - Lt. Spingarn: Ung officer, der stiller spørgsmålstegn ved ordre-giften.
  6. James Hampton - Pvt. Menzies: Comic relief og Honus’ loyale ven.
  7. Mort Mills - Sgt. O’Hearn: Den hårde underofficer, der holder tropperne i skak.
  8. Jorge Russek - Running Fox: Spotted Wolfs kampfælle; minder seeren om, at stammen også har sine krigere.
  9. Aurora Clavel - Indian Woman: Giver et kort, men følelsesladet glimt af de civile ofre.

Cameos & ukrediterede optrædener

  • Ralph Nelson (filmens instruktør) - Agent Long: En sjov metadetalje; han agerer den politiske mellemmand, som reelt er magtesløs.
  • Eddie Little Sky - Indian Scout: Kendt lakota-skuespiller, der giver autenticitet til kavaleriets spejderkorps.
  • Brødrene Conrad & Lance Hool - små roller som hhv. løjtnant og vagt.
  • Marco Antonio Arzate, Nicolás Jasso, Raúl Martínez, Alfredo “Tarzan” Gutiérrez m.fl. - forskellige kiowa-krigere, der udvider billedet af de indfødte styrker.
  • Barbara De Hubp - Mrs. Long, Ron Fletcher - Lt. Mitchell, samt Isabel Vázquez - Old Indian Woman: Små, men mindeværdige øjeblikke, der sætter ansigt på både militære og civile.

Tilsammen skaber castet en sjælden nuanceret western, hvor hver karakter - fra hovedrolle til kort cameo - bidrager til filmens dobbelte synsvinkel: den pligtbundne soldat versus den empatiske insider, der bevidner massakrens gru.

Bag kameraet: Instruktør, produktion og udgivelse

Tilblivelsen bag kameraet

Instruktør og kreativ styring

På instruktørstolen finder vi Ralph Nelson, der allerede havde markeret sig med socialt bevidste film som Lilies of the Field (1963) og Charly (1968). Med Soldier Blue fortsatte han sin interesse for kontroversielle temaer, denne gang pakket ind i en revisionistisk western, hvor sympatien fordeles mere nuanceret end i klassiske cowboy-&-indianer-fortællinger. Nelson medvirker desuden selv kort i filmen som Agent Long - en finurlig cameo, der har givet ekstra gnist til cineast-snakken siden premieren.

Producenter og selskaber

Funktion Navn
Producenter Gabriel Katzka & Harold Loeb
Produktionsselskaber AVCO Embassy Pictures & Katzka-Loeb

Duoen Katzka og Loeb havde på dette tidspunkt flere ambitiøse prestigeprojekter på CV’et. De stod for finansiering, logistik og ikke mindst modet til at give Nelson plads til at levere et ufiltreret budskab med barske billeder - noget, der satte dagsordenen for 70’ernes mere westerns.

Optagelser, håndværk og stemning

  • Visuelt udtryk: Cinematograf Robert B. Hauser arbejdede bevidst med brede, støvede panoramabilleder og håndholdte nærbilleder, så vi som publikum både mærker de vidtstrakte prærie-landskaber og karakterernes sårbarhed i øjenhøjde.
  • Lydside: Roy Budds musik blander sørgmodige fløjtetemaer med mere march-prægede stykker - en lydkulisse, der understreger filmens spænding mellem romantik og brutalitet.
  • Tonalt fokus: Filmen balancerer mellem poetisk road-movie, bittersød kærlighedshistorie og en konfrontation med militærmagtens mørkere sider. Nelson holder os tæt på karaktererne uden at afsløre de mest chokerende begivenheder før sidste akt (ingen spoilers her).

Nøgletal og udgivelse

  1. Original titel: Soldier Blue
  2. Længde: 115 minutter
  3. Sprog: Engelsk
  4. Land: USA
  5. Officiel premieredato: 12. august 1970 (USA-udgivelse)

I sin samtid blev filmen både rost og kritiseret for sin kompromisløse skildring af vold - et ekko af den daværende Vietnam-krig, som publikum ikke kunne ignorere. I dag står Soldier Blue som et vigtigt eksempel på, hvordan western-genren kan bruges til at kommentere aktuelle samfundskonflikter, og som et tidligt gennembrud for flere af de medvirkende, både foran og bag kameraet.

Trivia og interessante fakta om Soldier Blue

Soldier Blue er propfyldt med små detaljer og bagom-historier, der gør den til noget særligt i western-genren. Nedenfor finder du et udvalg af de mest nørdede fun-facts, du kan imponere med, næste gang filmen kommer på tale:

  • To verdener kolliderer: Filmen drives tematisk af modsætningen mellem Honus’ pligtbundne soldater­blik og Crestas sympati for de indfødte stammer. Kontrasten spejler Vietnam-krigens hjemlige debat (filmen er fra 1970) og giver fortællingen en samtidig politisk kant.
  • Amerikansk, men ikke typisk ‘John Wayne-western’: Selvom Soldier Blue er optaget på engelsk med 100 % amerikansk produktion (AVCO Embassy Pictures & Katzka-Loeb), blev størstedelen af udendørs­scenerne faktisk filmet i Mexico for at få det rå og støvede prærie-look til en overkommelig pris.
  • Instruktøren foran kameraet: Ralph Nelson har givet sig selv en lille cameo som Agent Long. Han er krediteret på rulleteksterne - et sjældent tilfælde hvor instruktøren optræder på rollelisten sammen med hoved­castet.
  • Massakren der chokerede et publikum: Filmens sidste akt viser en eksplicit og blodig gengivelse af Sand Creek-massakren. Scenen var så grafisk, at flere biografer dengang klippede den ned, og Soldier Blue fik i perioder ry for at være ‘exploitation’. I dag fremhæves den som tidlig kritik af USA’s behandling af urfolk.
  • Skuespillere uden navn - men med nerve:
    • Eddie Little Sky, en af de første indfødte Hollywood-skuespillere, dukker op som ukrediteret Indian Scout.
    • Brødrene Conrad og Lance Hool (senere velkendte producenter) ses kort som henholdsvis løjtnant og vagt.
    • Over 10 Kiowa-krigere portrætteres af lokale mexicanske statister - en løsning, der både sparede budget og gav autentisk hudfarve på lærredet.
  • Candice Bergens sangstemme? I enkelte ikke-amerikanske versioner blev en folk-ballade indsunget af Bergen til rulleteksterne, men optagelsen nåede aldrig de danske kopier og findes kun på sjældne VHS-udgaver.
  • Fra bog til lærred: Manuskriptet bygger løst på Theodore V. Olsons roman Arrow in the Sun. Flere sidefigurer - bl.a. Donald Pleasences lurvede handels­mand Isaac Q. Cumber - er skrevet større i filmen end i bogen.
  • Historisk lødig eller ej? Filmen tager sig kunstneriske friheder, men datoen for massakren (29. november 1864) nævnes korrekt, og soldaternes uniformer er ifølge kostume­designeren William Ware Theiss genskabt fra autentiske regimentslister.