Hvordan beregner jeg CO2-aftrykket for mine dagligvarer?

Hvor mange drivhusgasser gemmer der sig egentlig i din aftensmad? Er det rødvinen, avocadoen eller måske den skive ost på din rugbrødsmad, der vejer tungest i klima­regnskabet? De fleste af os smider varer i kurven på rutinen, men få stopper op og regner på, hvor stort et CO₂-aftryk indkøbsturen efterlader.

Den gode nyhed er, at det hverken kræver en ph.d. eller et fancy analyse­program at få styr på tallene - blot de rette data, et par enkle formler og en nysgerrig tilgang. I denne guide får du en hands-on metode til at måle, sammenligne og - vigtigst af alt - handle på resultaterne, så du kan skære unødvendige kilo CO₂e fra dit personlige klima­budget.

Spænd sikkerhedsselen (og genbrugskassen): Vi starter med at afmystificere begrebet CO₂-ækvivalenter, dykker ned i livscyklussen “fra jord til bord” og slutter med konkrete regneeksempler, der gør dig i stand til at optimere din indkøbskurv allerede ved næste tur til supermarkedet. Klar til at blive din egen klima­kontrollør? Så læs med - hver linje i denne artikel bringer dig tættere på en grønnere hverdag.

Hvad er et CO2-aftryk for dagligvarer?

CO₂-aftrykket for en dagligvare er et mål for, hvor meget den samlede klimabelastning - udtrykt i CO₂-ækvivalenter (CO₂e) - den giver anledning til fra jord til bord. I en livscyklusvurdering (LCA) omregnes udledninger af andre drivhusgasser som metan (CH₄) og lattergas (N₂O) til den mængde CO₂, der ville give samme opvarmningseffekt (Global Warming Potential, normalt over 100 år). Dermed kan vi sammenligne alt fra bøffer til bønner på samme skala.

1. Landbrug/produktion - foder, gødning, arealanvendelse, drivhusopvarmning m.m.
2. Forarbejdning - slagtning, vask, hakning, pasteurisering, tørring osv.
3. Transport - fra gård til fabrik, fra fabrik til engros, detail og hjem.
4. Emballage og detailkøling - plast, pap, glas, kølediske, fryselagre.
5. Forbrugerleddet - opbevaring i køleskab/fryser, tilberedning og madspild.

Når du møder tal som “2,5 kg CO₂e pr. kg tomater” eller “0,8 kg CO₂e pr. portion havregrød”, skyldes forskellene ofte systemgrænser: er transport, emballage og tilberedning inkluderet, eller stopper analysen ved fabriksporten? Enheder kan angives pr. kg, liter, kalorie, protein eller portion - så sammenlign kun tal med samme reference. Variationer opstår også pga. landbrugspraksis (fx økologi vs. konventionel), energimix, udbytte og datakilder (Ecoinvent, Agribalyse, nationale databaser). Derfor bør du altid tjekke, hvilke antagelser der ligger bag et tal, før du bruger det til at vurdere eller reducere dit eget klimaaftryk.

Trin-for-trin: Sådan beregner du din indkøbskurvs aftryk

At beregne klimaaftrykket for ugens indkøb handler grundlæggende om at koble mængderne på kvitteringen med de rigtige emissionsfaktorer - men før du går i gang, skal du beslutte, hvad der skal tælles med. Start med at sætte en tydelig systemgrænse: Vil du kun se på landbrugsleddet, eller også inkludere emballage, transport, detailkøling og strøm til madlavning hjemme hos dig selv? Når rammen er fastlagt, følger du disse fire grundtrin:

1. Definér systemgrænse - skriv ned, om du medregner transport til butik (km og transportform), emballage, køl/frys i detailled og tilberedningsenergi. Vælg én konsistent tilgang, så dine tal kan sammenlignes over tid.
2. Saml data om dine varer - lav en produktliste med vægt eller volumen for hver vare. Brug evt. omregningsfaktorer (fx 60 g tørrede bønner ≈ 120 g kogte) og noter, om varen er rå, tilberedt, frisk eller frossen.
3. Find emissionsfaktorer - slå tal op i robuste kilder såsom Poore & Nemecek/Our World in Data, Agribalyse, Ecoinvent eller Fødevareministeriets klimadatabase. Notér enhederne (typisk kg CO2e pr. kg fødevare) og eventuel usikkerhed (±).
4. Beregn det samlede aftryk - for hver vare: CO₂e = mængde × emissionsfaktor. Læg relevante tillæg til: transport (km × transportfaktor), madspild (typisk 5-10 %), energi til tilberedning (el/gas × klimafaktor) og eventuelt et ekstra tillæg for køl/frys. Summér alle varer for at få kurvens totale aftryk.

Eksempel & værktøjer
Antag, at du køber 250 g oksekød, 500 g kyllingebryst og 150 g tørrede linser (≈ 400 g kogte). Systemgrænsen dækker kun “fra jord til butikshylde” - ingen transport hjem, ingen tilberedning. Ud fra Our World in Data ser tallene sådan ud:

• Kvalitetstjek: Via et regneark kan du hurtigt teste følsomheder - hvad sker der, hvis oksekødet erstattes med ekstra kylling, eller hvis du medregner 10 % madspild?
• Gratis værktøjer: “ClimateHero Foodprint”, “WWF Klimadatabase”, excel-skabeloner fra Concito samt browser-plug-ins som “Carbonalyser” hjælper dig med både dataopslag og regneautomatik.
• Tip: Gem dine egne emissionsfaktorer i et ark, og opdater dem én gang om året - så kan du løbende tracke og sammenligne dit personlige dagligvareaftryk.

Gør resultaterne brugbare: Prioritér, reducer og følg op

Når du har tastet tallene ind og fået et samlet CO₂-aftryk for indkøbskurven, handler næste skridt om at fortolke resultatet og finde de største hotspots. For de fleste danskere ligger hovedparten af udledningerne i animalske produkter - især oksekød, lam og ost - mens fjerkræ, æg og plantebaserede fødevarer typisk ligger lavere. Drivhusdyrkede grøntsager med fossil opvarmning og flytransporteret frugt kan også trække gennemsnittet op. Transport udgør sjældent mere end 10-15 % af det samlede signal, men kan være væsentlig for lette, flyfragtedervarer som bær og asparges uden for sæson. Husk samtidig, at tal varierer efter dyrkningsmetode, land, dataår og systemgrænse; indarbejd usikkerhed ved at bruge intervaller eller flere kilder, og prioriter handling dér, hvor tallene er klart høje på tværs af kilder.

• Top-tre hotspots i det danske køleskab: rødt kød, hårde/lagrede oste og langtidsholdte mejeriprodukter.
• Special cases: drivhusgrønt, flyfrisk frugt samt frosne produkter, der har været længe i kølekæde.
• Usikkerheder: metanudledning fra drøvtyggere, ændret arealanvendelse, og at øko-data ofte er sparsommere end konventionelle.

Nu kan du omsætte indsigterne til handlinger, sætte mål og følge effekten over tid ‑ gerne i det samme regneark eller en app. Start med de lavthængende frugter og byg vaner, der holder.

1. Ombyt høj-CO₂-varer: Skær oksekød ned; erstat med kylling, æg, bælgfrugter eller plantefars - hver udskiftning kan spare 5-15 kg CO₂e pr. kg vare.
2. Køb sæsonnært og lokalt, når det giver mening: Udendørsdyrkede danske æbler i efteråret slår importeret, flybåret mango med stor margin.
3. Reducer madspild: Planlæg måltider, frys rester ned, og brug “stop-madspild”-opskrifter. 1 kg kasseret oksekød udleder lige så meget som 30 km i en benzinbil.
4. Optimer emballage og portionsstørrelse: Vælg større pakker, hvis du kan udnytte dem, og genbrug glas/plast, hvor det er muligt.
5. Tilbered smart: Låg på gryden, brug trykkoger eller airfryer, og slå ovnen fra fem minutter før tid. Energien tæller - især ved el-opvarmning.
6. Track og justér: Sæt et CO₂-budget pr. uge eller måned, log indkøb og se grafer over tid. Opdatér emissionsfaktorer årligt.
7. Kommunikér og del: Fortæl familien, kollegerne eller læserne på sociale medier, hvad der virker - social feedback motiverer.