Stormflodsrisiko for de danske jernbaner i 2050

Forestil dig en novembermorgen i 2050. Nattens stormflod presser saltvand langt ind over kysterne, og mens vinden flår i køreledningerne, knitrer højtalerne på perronerne: “Al togtrafik er indstillet på ubestemt tid.” Vandet står allerede knæhøjt på stationen i Hellerup, relæskabe blinker rødt langs Esbjerg-Bramming, og togene til Aalborg må vende ved Hobro, fordi Limfjorden har slugt dæmningen nordpå.

Det lyder som en scene fra en katastrofefilm, men ifølge de nyeste klimafremskrivninger kan det blive hverdag, hvis vi ikke handler nu. Stormflodsrisikoen stiger år for år – drevet af havniveaustigning, oftere ekstremlavtryk og et grundvandsspejl, der presser sig op gennem jorden. For Danmarks 2.600 kilometer jernbane betyder det, at hver meter skinne nær kysten skal vurderes, rustes eller omlægges, hvis togene fortsat skal være rygraden i den grønne, kollektive transport.

I denne artikel går vi i dybden med tre spørgsmål:

• Hvilke klimadrivere vil forme stormflodsbilledet i 2050, og hvordan varierer risikoen mellem Vadehavet, Limfjorden og Øresund?
• Hvor ligger de mest sårbare strækninger og anlæg – fra Kystbanen til Femern-korridoren – og hvorfor?
• Hvilke tekniske, naturbaserede og organisatoriske løsninger kan sikre, at togene stadig kører, når vandet kommer?

Følg med, når vi tegner stormflodsrisikoens landkort for de danske jernbaner og præsenterer den køreplan, der kan holde hjulene på sporet – også i 2050.

Klimadrivere og 2050-scenarier for stormflod i Danmark

Frem mod 2050 forventer både DMI’s Klimaservices og IPCC AR6 en markant stigning i stormflodsrisikoen langs de danske kyster. Årsagen er ikke én enkelt faktor, men et samspil af havniveaustigning, hyppigere og kraftigere ekstreme hændelser, ændrede bølgemønstre samt sam­mensatte oversvømmelser med skybrud og stigende grundvand. Når disse drivere mødes, øges sandsynligheden for, at banelegemer, signalanlæg og el-forsyning sættes under vand – ofte hurtigere, end vores nuværende dimensioneringskriterier på 50 eller 100 års returperiode kan håndtere.

1. Havniveaustigning
   Globalt median-scenarie (SSP2-4.5) peger på +25-35 cm i danske farvande i 2050, mens SSP5-8.5 kan nå +45-55 cm. Kombinationen af regional landhævning/sænkning reducerer tallene i Nordjylland (~+5 cm), men forstærker dem i Syd- og Vestdanmark (+5-10 cm).
2. Ekstreme hændelser
   Stormvinde og lavtryk intensiveres ifølge EURO-CORDEX-modellerne 5-15 %, hvilket øger stormflodstoppen med op til 30 cm, fordi højere vindopstuvning lægges oven i det lang­somt stigende middelvandstandsniveau.
3. Bølgeklima
   Hyppigere sydvestlige storme giver 10 % højere signifikant bølgehøjde i Nordsøen og Skagerrak, hvilket accelererer erosion af banedæmninger og kystnære skråninger.
4. Skybrud og grundvand
   Overfladeafstrømning under stormflod gør det svært at aflede vand via grøfter og rørføringer langs sporet. Samtidig presser højere grundvand trykket op nedefra – en dobbeltbelastning (compound flooding), som især udfordrer stationsnære tunneller, underføringer og kabelkanaler.

Regionale forskelle – Fire fokusområder

Region	Havniveaustigning 2050*	Forventet stormflodstop**	Baner i risiko
Vadehavet	+35-50 cm	3,8 m DVR90	Esbjerg-Tønder, Esbjerg-Bramming
Limfjorden	+30-40 cm	1,8 m DVR90 (indefra)	Aalborg-Nørresundby, Hirtshals- & Thistedbanen
Øresund / Storebælt	+25-35 cm	1,7 m DVR90	Kystbanen, Vestbanen, S-banen Ringsted-Kbh
Smålandsfarvandet & Sydhavsøerne	+30-40 cm	2,1 m DVR90	Nykøbing F.-Rødby/Femern, Lollandsbanen

^*Median DMI klimafremskrivning.
^**1/100-årshændelse inklusive bølgeopstuvning.

Den lave forlandet og tidevands­prægede kyst betyder, at blot få centimeter ekstra vandstand kan forcere diger eller løbe bagom via vandløb. Sporet mellem Esbjerg og Bramming ligger flere steder kun 1,2 m over DVR90; ballast-erosion og underminerede banedæmninger er observeret allerede i dag ved 10-års hændelser.

Limfjorden

Kritisk, fordi vand kan presses ind både fra Nordsø og Kattegat. Kombinerede storme har tidligere lukket Aalborg Banegård. Uden kystbeskyttelse kan 2050-scenarier ifølge Aalborg Kommunes model oversvømme 3,4 km spor og fire relæhuse.

Øresund / storebælt

Storme fra øst er sjældnere, men når de opstår samtidig med høj middelvandstand, rammer de stærkt trafikerede Kystbanen og lavtliggende S-baneafsnit. Blot 20 cm merhavvand medfører, at 1/20-årshændelsen svarer til nutidens 1/100-års vandstand, hvilket kræver nye designkoter for den kommende Ringsted-København kapacitetsudvidelse.

Smålandsfarvandet

Vestlige vindretninger presser vand gennem de smalle sunde og kan lokalt give 0,5 m højere opstuvede vandstande end regionale modeller indikerer. Det rammer Femern-korridorens for- og afsporede arbejder – et særligt fokus i anlægsfasen 2024-2028.

Usikkerheder i klimascenarierne

• Spænd i RCP/SSP-værdier: I 2050 er forskellen mellem middel (SSP2-4.5) og højt uds­lip (SSP5-8.5) relativt lille (~15 cm), men divergerer markant i 2100. Planlægning der kun ser på 2050-tallet kan derfor undervurdere langtidseffekten af infrastruktur med 100+ års levetid.
• Isdynamik: Afsmeltning fra Grønland kan accelerere ikke-lineært; et “hurtigt” smeltescenarie kan øge den lokale havniveaustigning med yderligere 10-15 cm i 2050.
• Stormbaner: Atmosfæremodeller varierer i projektionen af lavtryksbaner; DMI opererer med ±20 % usikker­hed i frekvens af orkanlignende hændelser over Nordsøen.
• Interaktion med ferskvand: Få modeller inkluderer dynamikken mellem overløb fra vandløb og kyststormflod, hvilket er afgørende for banespor i ådale (f.eks. Odense-Middelfart).

Konsekvens for jernbanernes modstandsdygtighed

De nævnte klimadrivere betyder, at returperioden for kritiske vandstande “forkortes”. En bane, der i dag er sikret til 1/100-års vandstand, kan i 2050 statistisk set rammes hvert 20-30. år. Det får tre direkte implikationer:

1. Dimensionering: Banedæmninger, broer og perroner skal løftes eller sikres til mindst +0,6 m over nuværende designkot­er for at opretholde samme serviceniveau.
2. Sårbar teknik: Signalkabler, strømskenner og relæskabe med lav sokkelhøjde bliver hyppigere oversvømmet; med korrosion og kortslutning til følge.
3. Drift & beredskab: Flere hændelser betyder flere planlagte trafikomlægninger, behov for realtids-varsling og redundante rutevalg – især på enkeltsporede kystbaner som Lemvigbanen.

Dermed er klimadriverne ikke blot et problem for kystlinjen – men en strukturel udfordring for hele banesystemets oppetid, sikkerhed og økonomi frem mod 2050.

Sårbarhedskortlægning: de mest udsatte jernbanestrækninger og anlæg

Danmarks jernbanenet er kortlagt med en kombination af 3D-højdemodeller, hydrodynamiske stormflodssimuleringer og infrastrukturdatasæt. Den valgte metode følger Banedanmarks retningslinjer for klimatilpasning og sammenfatter eksponering, følsomhed og kritikalitet i én samlet risikoscore.

Metodisk ramme

1. Dataindsamling
   • DTM/DSM-højdemodeller (0,4 m grid).
   • DMI’s hydrodynamiske scenarier (havniveaustigning + stormflod) for 10-, 20-, 50- og 100-års returperioder i 2050.
   • Infrastruktur-GIS (spor, kørestrøm, signal, tele, serviceveje).
2. Scenarie­kørsel
   Simulering af oversvømmelsesdybde, varighed og strømningshastighed pr. scenarie. Output rasteriseres til 5 × 5 m celler.
3. Eksponering
   Andel af spor, installationer og bygninger beliggende < 0,5 m over forventet vandstand for given returperiode.
4. Følsomhed
   Tekniske komponenters vand-tolerance (fx relæskabe < 0,1 m, kørestrøm < 0,3 m) vægtes mod materialer (stål vs. beton) og funderingsdybde.
5. Kritikalitet
   Trafikmængde (passagerer/gods), omkoblingsmuligheder og afhængigheder til havne, el-net og nødkørselsveje.
6. Samlet risikoindex
   Risiko = Eksponering × Følsomhed × Kritikalitet (0-100). Hotspots defineres som celler > 60.

Nøgleafhængigheder

• El-forsyning: transformerstationer og 25 kV forsyningspunkter langs kystnære strækninger.
• Signal & tele: COBRA-skabe, optiske fibre og GSM-R-master ofte placeret i baneskråningens fod.
• Adgangs- og serviceveje: nødvendige for beredskabs- og genopretningsindsatser; flere er lave diger eller enkeltsporede.

Hotspots – Oversigt 2050 (50-års returperiode)

Strækning/anlæg	Primær driver	Følsomme komponenter	Forventet max. vanddybde	Risikoindex
Kystbanen (Helsingør-København, km 38-46)	Stormflod + bølgeopstuvning i Øresund	Ballast, signaler & relæhuse v. Skodsborg	0,6 m	78
Køge Bugt & lavt S-baneafsnit (Ishøj-Hundige)	Havniveaustigning + vindstuvning	Kørestrømsanlæg, perroner	0,4 m	70
Esbjerg-Bramming (km 3-12)	Vadehavsstormflod	Dæmning og betonavløbsværker	0,8 m	74
Aalborg-Nørresundby (Limfjord)	Stormflod + flodopstuvning	Limfjordsbroens elektriske svingmekanisme	0,5 m	65
Lemvigbanen mod Thyborøn	Høj bølgehøjde & sandtransport	Banedæmning, telekabler	1,1 m	81
Lolland-Falster & Femern-korridor (Holeby-Rødby)	Kombineret stormflod & grundvandsstigning	Tunnelportal, højspændingsstation	0,7 m	76

Udsatte punktanlæg

• Helsingør og København H værksteder: flere relæhuse under 1,5 m DVR90.
• Østerport: lav tunnelsektion under banegrav – risiko for oversvømmet signalteknik.
• Esbjerg station: kørestrømsrelateret transformer placeret kun 0,8 m over terræn.
• Nakskov depot: afhængigt af pumpeløsning ved 0,2 m havniveaustigning.

Indsigter til videre planlægning

• 85 km hovedspor ligger under den projekterede 2050-stormflodslinje.
• 104 teknikhuse vurderes akut risikofyldte uden hævning eller vandtætning.
• Redundans i el- og signalnettet er mangelfuld på 6 ud af 9 kritiske kyststrækninger.

Resultatet giver Banedanmark et kortbaseret beslutningsgrundlag for at prioritere investeringer i både fysiske og digitale klimatilpasningstiltag frem mod 2050.

Konsekvenser ved stormflod: drift, sikkerhed og samfundsøkonomi

Stormflod kombineret med forhøjet grundvand og bølgepåvirkning giver en cocktail af mekaniske og kemiske belastninger, som jernbaneinfrastrukturen ikke er konstrueret til at modstå i det lange løb.

1. Underminerede banedæmninger – strømmende vand eroderer fyldmateriale under sporet, hvilket kan føre til sætninger eller total kollaps. Risikoen er størst på lange dæmninger langs ådale (f.eks. Esbjerg-Bramming) og kystnære diger (Lemvigbanen).
2. Ballast-erosion – saltvand og bølger skyller skærver væk, reducerer bæreevnen og øger behovet for hastighedsnedsættelser og gentagne udskiftninger.
3. Korrosion – højledning, skinnebespænd og broer angribes kemisk af saltvandstænk, hvilket forkorter levetiden på metaldele og kræver hyppigere inspektioner.
4. Oversvømmede signal- og relæskabe – elektronik svigter ved blot 5-10 cm vandstand. Effekten forstærkes af, at mange skabe er nedgravet for at reducere visuel påvirkning.
5. Strømafbrydelser – kystnære 25 kV-stationer og lavspændingskabler kan kortslutte, hvilket lammer både kørestrøm og perronbelysning.

Driftsafbrydelser og forsinkelser

Konsekvensen af ovenstående skader manifesterer sig hurtigt i trafikafviklingen:

• Mid­lertidige lukninger af strækninger med efterfølgende omkørsler eller togbusser. Kystbanen vurderes f.eks. at kunne stå stille i op til 72 timer ved en 20-års stormflod i 2050.
• Hastighedsnedsættelser (40-80 km/t) pga. ballast-tab og usikre dæmninger, hvilket i myldretiden kan forringe kapaciteten med 30-50 %.
• Kaskader til havne og terminaler: Gods til/​fra Aarhus Havn eller Esbjerg Havn forsinkes, hvilket forplanter sig til internationale ruter og øger lastbiltrafikken på vejnettet.
• Intermodal forsinkelse af passagerer, når S- tog og metro ikke synkroniserer med fjern­tog. En stormflodsrelateret afbrydelse på Køge Bugt-banen vurderes at påvirke ca. 85 000 daglige rejser.

Sikkerhed & beredskab

Stormflod øger sandsynligheden for:

• Afsporing som følge af dæmningssvigt eller vaskede skærver.
• Strømførende kabler i vand – risiko for personskade for beredskabspersonale.
• Evakuering af tog på åbent spor, især hvor parallelle veje også er oversvømmet.

Banedanmark har i dag Stormberedskabsplan med 4-timers varsel fra DMI, men behovet for real-time sensornet for vandstand og jordfugtighed er stigende. Samarbejdet med kystkommuner og politi om adgangsveje er afgørende for hurtig udbedring.

Samfundsøkonomiske ringvirkninger

Ud over driftsindtægter og passagergener koster stormflod:

• Ekstra vedligehold – udbedring af en enkelt oversvømmet relæstation kan koste 1-2 mio. kr.
• Tab af produktivitet – hver forsinket time for pendlere estimeres til ca. 110 kr. (Transportøkonomiske Enhedspriser 2023).
• Kontraktbrud – godskunder kan flytte last til vejtransport, hvilket øger CO₂-udledningen.
• Forsikringspræmier – stigende selvrisiko for Banedanmark og operatørerne efter 2-3 skadeshændelser.

Miljøpåvirkninger

Saltvandstransport til ferske vådområder og spredning af forurenet ballast kan skade flora og fauna. Desuden kan spild af hydraulikolie ved køreledningsmaster forurene oversvømmede arealer.

Nøgletal til risikomåling

Parameter	Definition	Typisk værdi (2020)	Fremskrevet 2050 (50-års stormflod)
Afbrudte trafiktimer	Togtimer uden kørsel pga. lukket spor	200-300 t/år	500-700 t/år
Forsinkelsesminutter	Samlede minutter for alle tog	2-4 mio.	6-9 mio.
Oversvømmelsesdybde	Maks. vandstand over sporkote	0-0,3 m	0,5-1,2 m
Varighed	Tid vand står over sporkote	6-12 timer	18-36 timer
Genopretningstid	Tid til normal drift	1-3 dage	5-10 dage
Årlig skadesudgift	Direkte reparationsomkostninger	50-70 mio. kr.	150-250 mio. kr.

Opsummeret peger de fremskrevne tal på en mere end fordobling af både driftsforstyrrelser og omkostninger, hvis ikke forebyggende tilpasninger implementeres før 2030. Det understreger nødvendigheden af både hårde og naturbaserede løsninger, som næste afsnit vil udfolde.

Løsningskatalog og køreplan til 2050: tekniske, naturbaserede og organisatoriske tiltag

• Forhøjede banedæmninger og perroner
  Designhøjder +1,0-1,3 m over dagens kote, dimensioneret til IPCC RCP8.5 + stormflod 100-års hændelse.
  Prioriterede strækninger: Kystbanen, Limfjordsbroen, Esbjerg-Bramming og Lemvigbanen.
• Højvandsmure, sluser og mobile barrierer
  Stationære løsninger ved kritiske bottlenecks (f.eks. Svanemøllen Station), mobile Aluminiums- eller PVC-barrierer ved sekundære adgangsveje og værksteder.
  Aktiveringstid < 6 timer, integreret i Banedanmarks beredskabsplan.
• Forbedret dræn, pumpning og neddrosselning
  1. Linear dræn langs sporkrop, udvidet Ø 630 mm PEH-rør.
  2. Intelligente pumpestationer (IoT-styrede) med redundante pumper & nødstrøm.
  3. Retention bassiner ved lavtliggende S-banesløjfer.
• Vandtætte teknikhuse & hævede komponenter
  Signalkabeletui & relæskabe IP68-klassificeres; transformatorer, UPS og fibertermineringer hæves min. 0,8 m.
• Redundans i strøm og signal
  Ringforbundne 10 kV-kabler, parallel fiber via alternative tracéer + 5G-backup til CBTC-systemer.

2. Naturbaserede løsninger – En langsigtet første forsvarslinje

Lokalitet	Tiltag	Synergi
Vadehavet (Esbjerg-Bramming)	Sandfodring + dalende diger med vegetationsmåtter	Fuglehabitat, CO₂-binding
Limfjorden (Aalborg-Nørresundby)	Restaurering af kystnære vådområder og tidevandsbassiner	Nitratreduktion, rekreation
Øresundskysten (Kystbanen)	Ålegræsbede + kystrev i beton-/muslingeskaller	Bølgedæmpning, biodiversitet

3. Operationelle og digitale tiltag

• Avanceret varsling & decision-support: DMI-API’er koblet med hydrodynamiske modeller & realtids vandstands-sensorer (NB-IoT). Automatiseret trigger-matrix for hastighedsnedsættelser, omkørsler og lukning.
• Sensornetværk i sporkroppen: Fugt, poretryk og accelerometre overvåger ballast-stabilitet (data 10 min-intervaller til Banedanmarks C-ROC).
• Scenariobaserede køreplaner: Tre beredskabsniveauer (Grøn, Gul, Rød) med præ-definerede toggrafer og materieldisponering.
• Multimodale omkørsler: Aftaler med Færgeselskaber (Rønne, Langeland), Vejdirektoratet & logistik-operatører om gods-rerouting, aktiveres via digital kapacitetsplatform.

4. Governance, finansiering & standarder

Aktor	Rolle	Finansieringskilder
Banedanmark	Planlægning, projektering, drift & asset-management	Anlægslov, grøn fond, udsatte strækninger-pulje
Kommuner & Kystdirektoratet	Sammenhængende kystbeskyttelse, §3-godkendelser	50/50 stat/kommune-tilskud, klimatilpasningsprojekter
EU (CEF Transport, LIFE, Resilient EU)	Medfinansiering & best-practice-deling	Op til 40 % tilskud ved TEN-T-relevans

Prioriteringsramme: cost-benefit > 3,0, NPV opgjort med 4 % realrente og social cost of carbon 700 kr./t.

Klima-robuste standarder: EN 1990/Eurocode med nationale annekser justeret for + 25 % sikkerhedsfaktor for stormflodslaster.

5. Køreplan & kpi’er frem mod 2050

1. 2025-2030
   • Pilotprojekter: Højvandsmure ved Kystbanen, 5G-sensorpilot på S-banen.
   • Standard for vandtætte teknikhuse offentliggøres (BN-TS 379).
   • KPI eksempel: ≥ 90 % sensor-dækning af hotspots pr. 2029.
2. 2030-2040
   • Skaleret naturbaseret indsats: 200 ha nykaldt vådområde i Limfjorden.
   • Forhøjelse af 160 km banedæmninger; fuld redundans i strøm i Østdanmark.
   • KPI eksempel: Max. 50 afbrudte toggraf-timer/år pga. stormflod.
3. 2040-2050
   • Komplet kystlinjeintegration med kommunale stormflodsplaner.
   • Automatiseret lukning af mobile barrierer (SCADA-styret).
   • KPI eksempel: 0 personskader, < 0,1 % årlig forsinkelsestid relateret til stormflod.

Bottom-line: En integreret mix af hård infrastruktur, naturbaserede buffere og digitale beslutningsværktøjer er den mest omkostningseffektive vej til klimatilpassede jernbaner i 2050 – og selve nøglen til at holde Danmark kørende, når stormen rammer.