Forestil dig, at hvert eneste parcelhus, motorvejsbro og vindmøllefundament i Danmark bar et usynligt prisskilt, ikke i kroner og øre, men i ton CO2-ækvivalenter. På det skilt ville der som regel stå ét ord med store bogstaver: cement. Selvom materialet kun udgør få procent af den samlede masse i et byggeri, står det for en bemærkelsesværdig del af byggeriets samlede klimaaftryk – og ingen andre danske industrivirksomheder udleder mere end Aalborg Portland.
Men hvor stort er klimaaftrykket egentlig? Er det processen i de glødende roterovne, strømforbruget til kværnene eller transporten af råvarer, der vejer tungest? Hvordan spiller det sammen med begreber som scope 1, 2 og 3, cradle-to-gate og den måske lidt kryptiske CO2-reduktion ved carbonatisering ude på byggepladsen? Og kan nye bindemidler, brændselsskift eller CO2-fangst for alvor flytte nålen på det danske klimaregnskab – eller er det bare grå betonvisioner?
I denne artikel skærer vi igennem støv og statistik for at give dig det fulde overblik over cementens klimaaftryk i Danmark, de konkrete kilder til udledning og de mest lovende veje til reduktion – fra smartere materialevalg til storskala CCS-projekter i nordjysk undergrund. Undervejs får du praktiske værktøjer, design-tjeklister og politiske hængsler, der allerede er ved at ændre spillereglerne for, hvordan vi bygger i morgen.
Hvis du vil vide, hvorfor én enkelt produktionslinje kan afgøre, om Danmark når sine 70 %-mål, og hvad du konkret kan gøre i dit næste projekt, så læs med. Velkommen til en rejse fra kalkstensbrud til byggeplads – og tilbage til atmosfæren.
Cementens klimaaftryk i Danmark: status, afgrænsning og nøgletal
Klimaaftryk = CO2-ækvivalenter (CO2e). Begrebet dækker over den samlede drivhusgaseffekt fra både kuldioxid, metan, lattergas osv., omregnet til den mængde CO2 der ville give samme opvarmning over 100 år (GWP100).
For cementprodukter måles klimaaftrykket typisk i kg CO2e pr. ton klinker, cement eller færdig beton.
Lca-afgrænsninger: Hvornår “slutter” aftrykket?
| Betegnelse | Hvad er med? | Typisk anvendelse i cement-EPD’er |
|---|---|---|
| Cradle-to-gate | Udvinding af råmaterialer → klinker- og cementfabrikkens port. | Standard for rene cement-EPD’er. Også udgangspunkt for EU ETS-rapportering. |
| Cradle-to-grave | Hele livscyklussen: produktion, transport, brug, nedrivning, end-of-life. | Nødvendig ved bygnings-LCA’er (fx de danske klimakrav i bygningsreglementet). |
Scope 1-3: Hvor kommer udledningerne fra?
- Scope 1 (direkte) – ~65-70 %: Proces-CO2 fra kalkstenscalcination samt brændsler til ovnen.
- Scope 2 (indirekte) – ~5-10 %: Købt el til formaling, pumper, køling m.m.
- Scope 3 (andre) – ~20-30 %: Råvareudvinding, intern og ekstern transport, emballage, nedrivning og potentialet for carbonatisering.
Dansk kontekst: Én fabrik, enorm betydning
Danmark har kun én klinkerovn i drift: Aalborg Portland i Rørdal ved Aalborg. Fabrikken producerer årligt ca. 2,3 mio. ton klinker og står for:
- ca. 2,2 mio. ton CO2e (2022),
- ~2 % af Danmarks samlede territoriale udledninger,
- over 10 % af landets industrielle udledninger opgjort under EU ETS.
Selv om dansk byggeri også importerer cement, er Aalborg Portland fortsat den største enkeltstående punktkilde i Danmark.
Cement, klinker og beton – Hvordan hænger det sammen?
- Klinker: Halvfabrikat dannet ved at brænde kalksten + ler ved 1450 °C. Klimasynder nr. 1.
- Cement: Formalet blanding af klinker, gips og evt. andre tillsætninger (kalksten, flyveaske, slagge). Klimaaftryk afhænger næsten lineært af klinkerindholdet.
- Beton: Cement + sand, sten, vand og evt. tilsætningsstoffer. I en kubikmeter beton udgør cementen typisk 10-15 % af massen, men 80-90 % af CO2-aftrykket.
Hvor kommer tallene fra?
- EU ETS-data: Aalborg Portlands årlige verifikation giver officielle Scope 1-tal for proces og brændsler.
- EPD’er (Environmental Product Declarations): Leverer LCA-tal (A1-A3) for specifikke cement- eller betontyper, udarbejdet efter EN 15804.
- Branche- og forskningsrapporter: Dansk Beton, Cembureau, Aarhus Universitet m.fl. supplerer med gennemsnits- eller scenarietal.
- Energistatistik & Elbasis (Energinet): Bruges til Scope 2-faktorer for el.
Kombineret giver disse kilder et robust billede af det danske cementaftryk og udgør fundamentet for de reduktionsstrategier, der behandles i næste afsnit.
Udledningskilder i cement og beton: proces, energi og forsyningskæde
De samlede CO2-e udledninger fra cement i Danmark kan deles op i fire hovedkilder, der tilsammen forklarer langt hovedparten af det aftryk, der ender i en bygning eller infrastrukturkonstruktion. Tallene nedenfor er typiske intervalværdier for Aalborg Portland og andre nordeuropæiske producenter, cradle-to-gate, med mindre andet er angivet.
1. Proces-co2 fra kalkstenscalcination
Når kalksten (CaCO3) brændes til klinker, spaltes materialet kemisk, og der frigives uundgåeligt CO2:
CaCO3 → CaO + CO2↑
- Andel af samlet aftryk: ca. 55 – 60 % af udledningen pr. ton klinker (≈ 0,5 t CO2/t).
- Særligt for Danmark: Aalborg Portland bruger kalksten fra egen kridtgrav få kilometer fra ovnen, hvilket reducerer transport, men ændrer ikke den kemiske udledning.
- Teknisk nota: Proces-CO2 kan kun elimineres helt med CCS eller ved at erstatte klinker med alternative bindemidler.
2. Brændsler til roterovne og kalcinatorer
Ovnene skal op på 1 450 °C for at sinterere klinker. Energien kommer i dag fra en brændselsmix, hvor der i Danmark er sket et skifte fra kul og petrokoks mod affalds- og biobrændsler.
| Brændselstype | Andel (2022, AP)* | Specifik udledning** |
|---|---|---|
| Kul & petrokoks | ≈ 20 % | ≈ 95 kg CO2/GJ |
| Affaldsbrændsel (RDF) | ≈ 50 % | ≈ 70 kg CO2/GJ (fossil del) |
| Biobrændsler (halm, biomasse) | ≈ 30 % | 0 kg CO2/GJ (biogen regnskab) |
*Kilde: EU ETS indberetning.
**IPCC emissionfaktorer, højere brændværdi.
- Andel af samlet aftryk: 35 – 40 % af udledningen fra klinker (≈ 0,3 t CO2/t).
- Perspektiv: Høj biobrændselsandel sænker det fossile aftryk, men biomasse er begrænset, og affald indeholder fortsat fossil plast.
3. Elforbrug til formaling og intern drift
Efter brændingen knuses og formales klinkerne til fint pulver. Desuden bruges el til pumper, filtrering, laboratorier mv.
- Typisk intensitet: 90 – 110 kWh/t cement (≈ 0,02 t CO2 med dansk elmix 2023).
- Andel af samlet aftryk: 3 – 5 % i Danmark, lavere end i lande med kulbaseret strøm.
- Potentiale: Yderligere fald i el-CO2 følger med Danmarks omstilling til næsten 100 % vedvarende el, men den absolutte mængde energi falder kun via mere effektive møller (vrm) og varmegenvinding.
4. Råvareudvinding, additiver og transport
Selv om kalksten dominerer massen, indgår også gips, kalkstenmel, malm eller sand som korrektion. Desuden skal cementen frem til betonværkerne.
- Råstofbrydning: Diesel til gravemaskiner og knusere, typisk 2-4 kg CO2/t klinker.
- Intern transport: Kort afstand i Aalborg (< 10 km) med båndtransport begrænser energien.
- Landtransport til betonanlæg: 0-200 km med lastbil svarer til 5-15 kg CO2/t cement.
- Import af additiver: Flyveaske og slagge kan komme fra Tyskland eller Sverige og har et transportaftryk, men reducerer klinkerandelen markant (se næste afsnit).
Forskelle mellem klinker, cementtyper og færdig beton
Det er afgørende at skelne mellem:
- Klinker – det mellemliggende halvfabrikat med de højeste emissionsfaktorer (0,8-0,9 t CO2/t).
- Cement – klinker blandet med gips og evt. supplerende cementitære materialer (SCM). Jo lavere klinkerforhold (k-faktor), desto lavere CO2:
- CEM I 42,5 R (klassisk ren portlandcement): 0,78 – 0,82 t CO2/t.
- CEM II/C-M (20-35 % SCM): 0,55 – 0,65 t CO2/t.
- CEM VI (≤ 50 % klinker): ned til 0,45 t CO2/t.
- Beton – en blanding af cement, vand, sand, sten og evt. tilsætningsstoffer. Her “fortyndes” cementen med tilslag, så aftrykket typisk ender på 200 – 330 kg CO2/m³ for standardkvaliteter (C30/37). Med lav-klinker cement og optimerede recepter kan man komme ned på 120 – 180 kg CO2/m³.
Carbonatisering – Hvor meget co2 absorberes?
Under brug og i end-of-life kan beton optage CO2 fra luften, når calciumhydroxid og calciumsilikathydrat reagerer med CO2. Mekanismen er reelt den omvendte proces af calcination.
- I brugsfasen: Over 50 år kan 10 – 25 % af den oprindelige proces-CO2 bindes, afhængigt af eksponering, permeabilitet og overflade-volume-forhold.
- I knust beton (EoL): Knusning øger overfladen, så yderligere 5 – 15 % kan optages, men det kræver tid og adgang til luft.
- Nettoeffekt: Carbonatisering kan højest modregne ca. en tredjedel af de udledninger, der blev frigivet under brændingen. Derfor er det ikke en fuld “husleje-betaling” til atmosfæren.
- LCA-regler: EN 15804+A2 tillader kun at kreditere optaget CO2 i modul C (End-of-Life) og D (genbrug) – ikke i produktion. Det betyder, at proces-CO2 stadig tæller negativt i modul A.
Opsummerende split (ton co2-e pr. Ton cement, cem i, dk)
| Kilde | g CO2/kg | Andel |
|---|---|---|
| Proces-CO2 | 510 | 58 % |
| Brændselsforbrænding | 320 | 36 % |
| Elforbrug | 25 | 3 % |
| Råstoffer & transport | 25 | 3 % |
| Total | 880 | 100 % |
Ved at sænke klinkerandelen, skifte brændsler og på sigt fange den uundgåelige proces-CO2 kan dette tal reduceres markant – nærmere herom i næste afsnit om reduktionsveje.
Veje til reduktion: materialer, processer og CCS i dansk kontekst
1. Reduceret klinkerindhold og alternative bindemidler
70-80 % af cementens life-cycle-udledning stammer fra klinker: den højbrændte blanding af kalksten og ler, der reagerer med vand og giver styrke. Den mest direkte vej til at sænke aftrykket er derfor at erstatte en del af klinkeren med andre, mindre kulstoftunge materialer.
| Bindemiddel / cementtype | Typisk CO2-reduktion (ift. CEM I) |
Tilgængelighed i Danmark | Nuværende barrierer |
|---|---|---|---|
| CEM II/C-M* (20-34 % klinker) | ≈ 25-35 % | Kommercielt hos Aalborg Portland siden 2023 | Konservativt marked, behov for dokumenteret holdbarhed |
| CEM VI (≤ 35 % klinker) | ≈ 45-55 % | Pilotproduktion 2025-26 | EN 197-5 netop vedtaget; DK Annex mangler |
| Kalkstensfiller (L) | ≈ 7 % pr. 10 % filler | Nationale forekomster og restprodukter | Begrænsning på max 15 % i CEM II/A-L |
| Flyveaske (V) | ≈ 30 % (ved 25 % substitution) | Aftagende pga. kul-udfasning; importmuligheder | Forsyningssikkerhed, variabel kemi |
| Højovnsslagge (S) | ≈ 40 % | Begrænset (ingen råstål i DK); import fra SE/NL | Pris, logistik, konkurrence om materiale |
| Calcinéret ler / LC3 (CL) | ≈ 40-50 % | Faxe ler afprøves; kommerciel skala ca. 2027-28 | Nye brændeforhold, investeringsbehov, standarder |
*CEM II/C-M er en hybridcement, hvor “M” angiver en kombination af to eller flere sekundære materialer.
2. Procesoptimering, brændselsskifte og elektrificering
- Ovneffektivisering
- Konvertering til moderne pre-calciner teknologier øger varmeudnyttelsen til over 80 %.
- Varmegenvinding til tørring af råmateriale og strømproduktion (ORC).
- Brændselsportefølje
- Kul og petcoke falder fra ca. 65 % (2010) til <15 % (2025) i dansk plan.
- Affalds- og biobrændsler > 60 % (fx forbrændingsrester, biomassepiller) – dog kun delvis CO2-neutral i LCA.
- Power-to-X-brændsler og elektro-ildfast varme på demonstrationsstadiet.
- Direkte elektrificering
- Højtemperaturvarmepumper (400-700 °C) til pre-heater zonen testes.
- Plasma- eller resistive ovne på længere sigt (> 2035) afhænger af grøn el-pris & forsyning.
3. Optimeret betonrecept og kvalitetssikring
Selv med høj-klinker cement kan den samlede beton-CO2 per m³ reduceres 10-25 % ved:
- Lav-vand-cement-forhold (0,40-0,45) kombineret med plastificerende tilsætningsstoffer.
- Optimiseret sigtekurve for tilslagsmaterialer øger pakkedensiteten og reducerer cementbehovet.
- Performance-baseret specificering (f.eks. 28-/56-døgn styrke) frem for recepter fastholdt i udbudsdokumenter.
- Præfabrikation og kontrolleret hærdning minimerer spild og reparationsbehov.
4. Co2-fangst og ‑lagring (ccs) i danmark
Selv de mest ambitiøse materialer og procesforbedringer kan højest levere ~60 % reduktion. CCS er derfor uundværlig, hvis dansk cement skal være klimaneutral.
Tekniske nøglepunkter
- Fangstteknologi: Post-combustion amin-skrubber i fuld skala (~2030); oxyfuel som mulig opgradering i 2035+.
- Renhedskrav: ≥ 95 % CO2 ved > 25 bar til pipeline / skib.
- Kapacitet: Aalborg Portland sigter mod 1,6 Mt CO2/år, svarende til ~80 % af anlæggets restudledning.
Infrastruktur & tidslinje
- 2024-2025: FEED-studie (Aalborg Portland + Carbon Capture Cluster Denmark).
- 2026-2027: Pilotfangst (400 kt/år) og midlertidig skibstransport til Nordsølagre (Nini West, Greensand).
- 2028-2030: Dedikeret rørledning (NJ-CCS) indgår i dansk CO2-infrastruktur.
- 2030-2035: Opskalering til fuld kommerciel drift, mulige synergier med brint- og P2X-klyngen i Aalborg.
Barrierer og løsninger
- Standarder: Gældende EN 206 og DK-NA begrænser brugen af nye cementtyper; revision er i gang i regi af Dansk Standard.
- Økonomi: Fangst + transport + lagring estimeres til 600-800 kr./t CO2. EU ETS, danske puljer og kontrakter-for-difference kan lukke finansieringsgabet.
- Forsyning: Grøn strøm & biomasse skal øges, ellers flyttes udledningen blot i værdikæden.
- Licenser & social accept: Lagringslicenser i Nordsøen er tildelt, men høring og miljøgodkendelser kan forsinke tidsplanen.
Bottom line: En kombination af lav-klinker cement, effektiv proces og CCS kan bringe dansk cementproduktion fra ~650 kg CO2e/t cement i dag ned under 100 kg CO2e/t i 2035. Vejen dertil kræver dog parallel handling på teknologi, regulering og markedsefterspørgsel.
Fra strategi til handling: krav, indkøb og designvalg der virker
De mest effektive greb begynder længe før den første betonkube støbes. Allerede i projektets programfase bør bygherre og rådgiver definere konkrete, målbare krav til materialer og dokumentation:
- EPD-krav: Alle cement- og betonleverancer skal ledsages af tredjepartsverificerede Environmental Product Declarations (EN 15804 +A2). Kræv produkt-specifikke EPD’er frem for branchegennemsnit, så den mest klimavenlige leverandør belønnes.
- Grænseværdier: Fastlæg maksimale CO₂e-emissioner i kg CO₂e pr. m³ beton eller kg CO₂e pr. m² gulvareal. Brug f.eks. DK-GBC’s frivillige grænseværdier eller LavEmi-betonklasser som reference.
- Dynamiske bonus-/bod-mekanismer: Indbyg incitamenter i kontrakten, hvor entreprenøren deler besparelser ved dokumenteret lavere CO₂e (f.eks. via gain-share ordninger).
Indkøb og udbud: Fra performance til partnerskab
Traditionelle mængdeudbud begrænser innovation. Skift til funktions-baserede udbud, hvor leverandøren får frihed til at vælge recept, så længe betonen lever op til styrke-, holdbarheds- og CO₂-krav:
- Beskriv funktionen (eks. C35/45, bestandighedsklasse XC4/XD3) og den maksimale CO₂e pr. m³.
- Kræv lav-klinker cement (CEM II/C-M, CEM VI) eller dokumenteret brug af alternative bindemidler som flyveaske, slagge eller calcinéret ler (LC3).
- Indgå tidlige leverandørsamarbejder (early contractor involvement) for at optimere logistik, returtider og støbeplaner – alt sammen med CO₂e som KPI.
Designvalg med lavt klimaaftryk
| Produkt | Klinkerandel | GWP A1-A3 (kg CO₂e/t) | Typisk besparelse vs. CEM I |
|---|---|---|---|
| CEM I (referencen) | ≈ 95 % | ~825 | 0 % |
| CEM II/B-M (slagge/flyveaske) | 65-79 % | ~640 | ≈ -22 % |
| CEM VI (slagge + kalksten) | <55 % | ~500 | ≈ -40 % |
| LC3 (calcinéret ler + kalksten) | ≈ 50 % | ~450 | ≈ -45 % |
*Tal er vejledende danske gennemsnit fra EPD’er 2022-23.
- Materialeeffektivt design: Optimer statik, spændvidder og geometri, så betonvolumen minimeres. Vælg huldæk, ribbedæk eller præfabrikerede elementer, hvor det giver mening.
- Alternativ udformning: Erstat massivt betonfundament med skruer eller pilotering, hvor jordbund og byggeri tillader det.
- Kvalitet i udførelse: Højere præcision i forskalling og korrekt vibrering reducerer spild og efterreparationer – og dermed skjult CO₂e.
Politisk ramme – Pisk og gulerødder
- EU ETS IV: Aalborg Portland er allerede omfattet af kvotehandel; gradvis lavere gratistildeling presser til CCS og brændselsskifte.
- Dansk CO₂-afgift (foreløbig skitse 2025-30): Scenarier på 750-1.125 kr./t CO₂e ventes at øge rentabiliteten af alternative bindemidler.
- Bygningsreglementets klimakrav: Siden 2023 gælder 12 kg CO₂e/m²/år for nybyg >1.000 m², skærpes til 2025 og 2027. Lav-CO₂-cement er en af de få hurtige måder at overholde fremtidige skærpelser.
- Særlig pulje til CCS: Klimaaftalen 2022 afsætter 16 mia. kr. i negative udledninger; Aalborg Portland søger om 0,4 – 0,5 Mt CO₂ pr. år fra 2028.
Praktiske værktøjer og tjekliste
Nedenstående tjekliste kan kopieres direkte ind i projektstyringsværktøjet:
- Programfase
- Afsæt CO₂e-budget og dokumentationskrav i byggeprogram.
- Sæt EPD- og grænseværdikrav i udbudsstrategi.
- Designfase
- Udarbejd præliminært klimaregnskab (LCAbyg, OneClick, e.l.).
- Optimer statik og materialeforbrug i iterativ dialog med rådgiver og entreprenør.
- Udbuds- & kontraktfase
- Indfør funktionskrav og incitamentsordninger.
- Godkend kun cement/beton med produktspecifik EPD.
- Udførelse
- Modtag kontrolvejninger og batch-rapporter; afvis leverancer uden EPD eller sporbarhed.
- Dokumentér returer, spild og reparationer i CO₂e-regnskab.
- Drift & aflevering
- Indsend as-built LCA med verificerede mængder og EPD’er.
- Evaluer afvigelser fra budget og del erfaringer i organisationen (lessons learned).
Med tydelige krav, et skarpt CO₂e-budget og samarbejdende partnere kan danske byggeprojekter reducere beton-relaterede emissioner med 30-50 % allerede i dag – og være klar til de endnu strammere regler, der venter rundt om hjørnet.
