Ved du egentlig, hvor meget CO2 der udledes, hver gang du tænder for lyset, koger en kande vand eller oplader din elbil? Selv i et land med masser af vindmøller som Danmark, kan dit elforbrug være overraskende sort – eller grønt – alt efter hvornår og hvordan strømmen er produceret.
Netop derfor er CO2-aftrykket fra elektricitet kommet øverst på dagsordenen hos både virksomheder og klimabevidste forbrugere. Det er dog nemt at fare vild i jungleagtige begreber som elmix, residualmix, marginalfaktor og oprindelsesgarantier. Dertil kommer, at elnettet aldrig står stille: Én time importerer vi kulkraft fra Tyskland, næste time pisker vinden gennem Nordsøen og sender vindmøllestrøm ud i ledningerne.
I denne guide får du en hands-on trin-for-trin-opskrift på, hvordan du selv beregner – og ikke mindst forstår – CO2-udledningen fra dit elforbrug. Vi kobler tal med handling, så du kan:
- Skille myter fra fakta om “grøn strøm”.
- Vælge den rigtige metode til beregningen – location- eller market-based.
- Bruge Energinets nyeste emissionsfaktorer eller din egen udbyders eldeklaration.
- Omsætte tal til konkrete reduktionstiltag, der både sparer CO2 og kroner.
Om fem minutter ved du præcis, hvordan din elmåler taler klimaregnskabets sprog – og hvordan du kan få den til at fortælle en grønnere historie fremover. Lad os dykke ned i strømmen!
Forstå CO2 fra el: kWh, elmix og metoder
Når vi taler om et CO2-aftryk fra elforbrug, måler vi hvor mange gram drivhusgasser (CO2-ækvivalenter, g CO2e) der udledes pr. kilowatttime (kWh) strøm du trækker ud af stikkontakten. En kWh svarer til at have en elkedel på 1.000 W kørende i én time – eller en LED-pære på 10 W i 100 timer. Udledningen afhænger af den elmix der faktisk leverer din strøm: produceret af vindmøller, solceller, kulkraft, biomasse, vandkraft osv. Uanset om du laver et klimaregnskab til din virksomhed eller blot er nysgerrig som privatperson, er nøgletallet altid g CO2e/kWh.
Elbranchens beregningsmetoder kan deles i to hovedspor:
- Location-based (netmix): Du bruger gennemsnits- eller tidsopløste emissionsfaktorer for det fysiske elnet dér hvor du bor. I Danmark publicerer Energinet både årsbaserede middeltal og timebaserede faktorer baseret på den faktiske produktion og udveksling med nabolande.
- Market-based (leverandør/GO): Her ser du på hvilke oprindelsesgarantier (GO’er) din elleverandør har indkøbt. Ifølge GHG-protokollen må du underbygge et grønt elindkøb med en eldklaration og en rest- eller residualmix for den del af forbruget der ikke er dækket af garanterede kilowatttimer.
Et ekstra lag er valg af emissionsfaktor-type: den gennemsnitlige faktor beskriver den samlede CO2-intensitet, mens den marginale faktor viser hvor meget udledningen ændrer sig, hvis du flytter eller reducerer et givent forbrug (relevant for fleksibel laststyring og elbiler).
Tidsdimensionen er afgørende: Årsbaserede tal er nyttige til et hurtigt klimaregnskab, men udjævner store døgn- og sæsonudsving; time- eller kvartersopløste data afslører hvornår strømmen er grøn (typisk på blæsende nætter) og hvornår den er sort (ved import fra kulkraft). For Danmark spiller flere særlige forhold ind: en høj vindandel (ofte >50 %), store eksport-/import-pulser til Norden og Tyskland, samt biomasse i centrale værker. Når vindproduktionen er høj, kan marginalen ligge i nabolandenes kul- eller gaskraft, mens vores egen residualmix – den del af elforbruget uden købt certifikat – kan være markant mere CO2-tung end leverandørernes 100 %-vind-produkter. For at lave en robust beregning bør du derfor altid notere:
- Datakilde (Energinets års- eller timefaktor, eller leverandørens GO-mix).
- Metode (location vs. market, gennemsnit vs. marginal).
- Tidsperiode (år, måned, time – eller fremtidigt scenarie).
Kun ved at specificere disse tre ben undgår du misforståelser og kan sammenligne dine resultater med andres på en transparent måde.
Trin-for-trin: Beregn dit el-aftryk (med eksempel)
At komme i gang kræver først og fremmest, at du kender dit faktiske elforbrug. Du kan finde tallet på tre måder:
- Års- eller månedsforbrug fra elregningen – det hurtigste, men mindst detaljerede.
- Aflæs elmåleren manuelt over et bestemt tidsrum.
- Hent timeserier fra Eloverblik, hvor du kan downloade CSV-filer eller API-data med 1-times opløsning for de sidste tre år.
Når forbruget er på plads, vælger du metode til at sætte CO₂-tal på hver kWh:
- Location-based – brug gennemsnitlige eller timeopløste emissionsfaktorer for det danske net (udgives årligt af Energinet som hhv. “årsmiddel” og “timeværdier”).
- Market-based – brug eldeklarationen fra din leverandør eller specifikke oprindelsesgarantier (GO’er). Har du 100 % vind-abonnement med verificerede GO’er, vil faktoren ofte være 0 g CO₂e/kWh.
Vælg den faktor, der bedst matcher dit rapporteringsbehov (års- vs. timebasis) og dokumentér kilden – fx “Energinet timefaktor 2023, øst” eller “Ewii Vind GO 2024”.
Selve beregningen er enkel: CO₂ (kg) = Elforbrug (kWh) × Emissionsfaktor (g CO₂e/kWh) ÷ 1 000. For timeserier beregnes ∑ (kWht × Faktort) for alle timer t. Eksempel (årsbaseret): En lejlighed bruger 2 000 kWh/år. Den valgte location-based årsfaktor for 2023 er 135 g CO₂e/kWh.
| Forbrug | Faktor | Beregning | Resultat |
|---|---|---|---|
| 2 000 kWh | 135 g CO₂e/kWh | 2 000 × 135 ÷ 1 000 | 270 kg CO₂e |
Eksempel (timebaseret): I løbet af en uge lader du en elbil 50 kWh fordelt på 10 “grønne” timer med gennemsnitligt 60 g og 10 “sorte” timer med 300 g. (25 kWh × 60 + 25 kWh × 300) ÷ 1 000 = 9 kg CO₂e. Timeberegningen afslører, at smart opladning kunne have halveret udledningen.
Der kan opstå særtilfælde, som kræver ekstra linjer i regnearket:
- Solceller: Beregn separat for egenproduktion (0 g), netkøb (som ovenfor) og evt. netto-tilbagelevering (ofte sættes til 0 g for privat rapportering, men ikke i nationale regnskaber).
- Elbil, varmepumpe, serverrum: Hold forbruget isoleret, så du kan målrette reduktioner og dokumentere Scope 2-effekt.
- Nettab og måleusikkerhed: Hvis du bruger højopløste data, kan du vælge at multiplicere med +1-2 % for distributionstab.
Afslut med at dokumentere alle antagelser: datakilder, tidsperioder, metodevalg, enheder og om der anvendes bruttonul- eller residualmix. Gem både rådata og beregningsark, så du kan eftervise tallet i et GHG-regnskab og følge udviklingen år for år.
Fra tal til handling: Validér, følg og reducer
Når du har ganget dine kWh med de rette emissionsfaktorer, skal tallene kvalitetssikres, så de kan indgå i et klimaregnskab efter f.eks. GHG Protocol Scope 2 Guidance. Gem en kopi af alle rådata (målerudtræk, fakturaer, timeserier) og dokumentér
- hvilken metode du har brugt (location-based eller market-based)
- kilde, årstal og granularitet for emissionsfaktorerne
- eventuelle korrektioner (nettabet, egenproduktion, tilbagelevering)
- regneark eller script med formler, så en kollega kan reproducere resultatet
Til slut kan du indsætte både location- og market-tallet i din rapport – præcis som GHG Protocol anbefaler – og forklare afvigelserne.
Løbende opfølgning gør det nemmere at spotte besparelser end én årlig rapport. De fleste elmålere sender data til Eloverblik; herfra kan du automatisere:
- API-kald til et regneark eller BI-værktøj, der beregner daglig CO₂-intensitet
- notifikationer på SMS, hvis sidste måneds el-aftryk afviger mere end x %
- live-widgets, som viser nuværende marginalfaktor, så du kan flytte forbrug til grønnere timer
Flere elhandlere og tredjeparts-apps (f.eks. Tomorrow eller Electricity Maps) tilbyder allerede farvekoder eller IFTTT-triggere, der kan styre varmepumpe, elbil eller servere efter CO₂-signal.
Når tallene først er valide, er næste skridt at reducere dem. Start med den lavthængende frugt:
- Energieffektivisering: LED, A-mærket udstyr, behovsstyret ventilation.
- Fleksibelt forbrug: kør opvasker eller datacentre, når vind- og solandelen er høj; brug husholdnings- eller industribatterier til at flytte last.
- Indkøb med additionalitet: vælg en leverandør, der bygger nye danske vind- eller solparker, eller køb PPA direkte.
- Korrekt brug af oprindelsesgarantier: annuller GO’er for hele forbruget, og sørg for at de matcher forbrugstid og -land så vidt muligt.
Kombiner tiltagene med et årligt re-baseline, så du ser den reelle effekt og ikke kun flytter tal fra én kolonne til en anden.
Vær opmærksom på typiske faldgruber:
- Dobbeltregning: tæller du samme kWh både som netkøb og egenproduktion? Hold dem adskilt.
- Forældede faktorer: Energinet opdaterer årsfaktorerne hver sommer. Brug versionen, der matcher forbrugsåret.
- Fejltolkning af “grøn strøm”: selv 100 % GO-dækket strøm kan have høj marginal-CO₂, hvis du fortrænger renere produktion.
- Scope-afgrænsning: medregner du kun husets el, men glemmer datacenteret i skyen? Sæt klare systemgrænser.
Ved at undgå disse fejl og følge en konsekvent metode kan du trygt omsætte tal til handling – og rent faktisk nedbringe dit CO₂-aftryk.
