Suser det koldt omkring dine radiatorer, selv når termostaten står på 3? Så er du langt fra alene. I tusindvis af danske hjem er radiatornicherne nemlig små skjulte energislugere, hvor varmen forsvinder ud gennem de tynde ydervægge – og efterlader dig med højere varmeregning, fodkulde og træk.
Heldigvis behøver du hverken rive hele væggen ned eller tømme sparegrisen for at gøre noget ved problemet. Med de rette materialer, lidt gør-det-selv-mod og vores trin-for-trin-guide kan du efterisolere radiatornichen på en weekend og høste gevinster som:
- mellem 5-15 % mindre varmetab fra rummet*
- markant bedre termisk komfort – farvel til kolde tæer
- færre kuldebroer og mindre risiko for kondens og skimmelsvamp
- en hurtig investering, der betaler sig på både klima og kontoudtog
I denne guide går vi systematisk til værks med 9 overskuelige trin – fra den første vurdering af behovet til den endelige energimåling. Undervejs får du praktiske tips, materialelister og sikkerhedsråd, så du kan arbejde trygt og effektivt.
Er du klar til at gøre hver dag grønnere – og lunere? Lad os dykke ned i Trin 1 og finde ud af, om dine radiatornicher er det næste grønne projekt, der skal på to-do-listen.
* Estimatet afhænger af bygningstype, klimazone og eksisterende isolering.
Trin 1: Vurder behov og potentiale
Før du kaster dig over sav og montagelim, er det afgørende at kortlægge hvor og hvorfor dine radiatornicher skal efterisoleres. Jo skarpere forarbejde, desto større chance for både målbare besparelser og mærkbar komfort.
1. Lokaliser nicherne og registrér deres tilstand
- Placering: Sidder radiatoren i en forsænket niche under et vindue i ydermuren? Notér facadeorientering (nord, syd mv.), da kulde/solpåvirkning varierer.
- Konstruktion: Mål nichedybde og vægtykkelse – ofte er væggen bag radiatoren kun ½ sten tyk eller letbeton, hvilket giver markant højere varmetab end den øvrige ydervæg.
- Synlige tegn: Kold afstråling, trækgener, kondens på vinduesbundstykke og mørke skimmelpletter i hjørner kan alle pege på en kuldebro i nichen.
2. Kortlæg varmetab og træk
| Metode | Hvad du får ud af den | Udstyr |
|---|---|---|
| IR-kamera / termografibillede | Viser temperaturforskelle og kuldebroer (blå felter bag radiator) | Lejet IR-kamera el. energikonsulent |
| Punktmåling med overfladetermometer | Dokumenterer kold vægflade (<13-15 °C) sammenlignet med øvrig væg (>18 °C) | Billigt IR-termometer |
| Røgpen/lygte & papirstrimmel | Afdækker træk ved samlinger, revner og vinduesfuger | Røgampul el. e-cig-røg |
3. Lav en simpel energiberegning
Som tommelfingerregel taber en u-isoleret niche (U-værdi ≈ 2,0 W/m²K) 3-4 gange mere varme end en 30 cm massiv mur (U ≈ 0,6 W/m²K). Bruger du fx 20 m² radiatorniche i et hus med 2.500 graddage/år, kan tabet være:
Q = U × A × GD = 2,0 W/m²K × 1,2 m² × 2.500 Kd ≈ 6.000 MJ ≈ 1.670 kWh/år
Efterisolering ned til U ≈ 0,3 W/m²K kan skære op mod 85 % af dette tab – altså ca. 1.400 kWh/år i eksemplet.
4. Sæt realistiske mål
- Energibesparelse: Notér nuværende varmeforbrug, og sigt efter 5-15 % reduktion for hele boligen afhængigt af nicheareal.
- Komfort: Ønsket overfladetemperatur min. 17 °C for at undgå kuldestråling og fodkulde.
- Indeklima: Relativ luftfugtighed 40-60 %, ingen kondens eller skimmel-vækst i nichen.
- Tid/økonomi: Overslagsbudget (materialer + evt. VVS) og tilbagebetalingstid (typisk 3-6 år).
5. Dokumentér din baseline
Tag fotos, gem målinger og noter dato/vejrtal. Disse data bliver dit referencepunkt, når du senere skal bevise effekten af din indsats – over for både dig selv, forsikring og evt. køber af boligen.
Når du har overblik over behovet, konstruktionen og den mulige gevinst, er du klar til Trin 2: Undersøg konstruktionen og fugtrisiko.
Trin 2: Undersøg konstruktionen og fugtrisiko
Før du køber materialer eller finder værktøj frem, skal du have helt styr på, hvad du arbejder med. En grundig kortlægning afslører skjulte problemer og sikrer, at den efterfølgende isolering ikke skaber fugt- eller brandmæssige udfordringer.
1. Kortlæg væg- og nicheopbygning
- Identificér ydervæggen:
- Mursten (massiv eller hulmur), beton, letklinker, træ m.m.
- Hulmursisolering? – Bor evt. et lille prøvehul eller brug endoskopi for at se eksisterende lag.
- Mål nichen: Dybde, højde og bredde dokumenteres. Mindre end 30-40 mm fri plads kræver slanke, højtydende isoleringsplader (PIR/PUR).
- Find kuldebroerne: Brug hånden på en kold dag eller et IR-kamera til at lokalisere kølestriber langs fuger, konsoller og omkring rørgennemføringer.
2. Tjek fugt og skimmel
- Se efter misfarvning, afskallet maling, mørke pletter og muglugt.
- Mål fugten med elektronisk fugtmåler (træ bør ligge < 20 % træfugt, murværk < 6 % masseprocent).
- Har du mistanke om kondens bag radiatoren, så fastgør et stykke plastfolie på væggen i 24 timer. Dannes der vanddråber på bagsiden (mod væggen), er der fugt indefra.
- Ved synlig skimmel: Afrens med egnet middel, lad tørre grundigt og ret skader, før du isolerer.
3. Registrér rørføring og ophæng
| Komponent | Hvad skal noteres? | Hvorfor? |
|---|---|---|
| Frem- og returrør | Diameter, afstand til væg, placering i niche | Bestemmer udsparinger og isoleringstykkelse |
| Ventiler & termostater | Højde, type, adkomst | Skal kunne betjenes og serviceres efter isolering |
| Beslag-/konsoller | Antal, længde, tilstand | Kraftige kuldebroer; overvej at udskifte til længere beslag |
4. Overhold bygningsregler & brandsikkerhed
- BR18 § 313-316 (Brandklasse 1-4): Isoleringsplader omkring varmekilder skal minimum opfylde klasse D-s2,d2. Aluminiumslaminering eller puds/fermacell på fladen giver ekstra brandbeskyttelse.
- Sørg for min. 30 mm luft mellem radiator og isoleret væg for korrekt konvektion.
- Undgå brandfarlig skum tæt på rør med overfladetemperatur > 80 °C. Brug i stedet brandklassificeret fugebånd eller -masse.
- Skal der ændres på bærende vægge eller penetreres dampspærre, kan byggetilladelse og/eller autoriseret VVS/brandrådgiver være påkrævet.
5. Checkliste – Er nichen klar til næste trin?
- [ ] Vægtype og nuværende isolering kortlagt
- [ ] Niche-mål optegnet og fotograferet
- [ ] Ingen aktive fugt- eller skimmelproblemer
- [ ] Rørføring, ventiler og ophæng dokumenteret
- [ ] Brandkrav verificeret og eventuelle tilladelser indhentet
Når alle bokse er krydset af, har du det nødvendige beslutningsgrundlag for at vælge de rigtige materialer og gå videre til Trin 3: Vælg materialer og værktøj.
Trin 3: Vælg materialer og værktøj
En radiatorniche har sjældent plads til 150 mm mineraluld, men med moderne, højtydende plader kan du alligevel opnå en markant isoleringseffekt på få centimeters tykkelse. Vælg materialer, der både reducerer varmetab og standser fugtvandring – og sørg for, at dine værktøjer er klar, før du begynder.
1. Isoleringsplader: Høj ydelse på minimal plads
| Materiale | Lambda-værdi (W/m·K) | Typisk tykkelse i niche | Særlige fordele |
|---|---|---|---|
| PIR (polyisocyanurat) med alu-folie | ≈ 0,022 | 20-40 mm | Meget lav varmeledning, integreret dampspærre, høj temperaturbestandighed (op til ca. 110 °C) |
| PUR (polyurethan) med alu-folie | ≈ 0,026 | 20-50 mm | Let at skære og lime, fås i mange formater, god trykstyrke |
| EPS (grafit- eller alu-lamineret) | ≈ 0,030 | 30-60 mm | Billig, kapillærbrydende, lav vægt – men tykkere end PIR/PUR |
Tip: Gå efter plader med miljøvaredeklaration (EPD) og lavt GWP-blæsemiddel. Spørg leverandøren om brandklassifikation, når pladerne skal placeres tæt på varme rør og radiator (typisk minimum klasse D-s2,d0).
2. Tætning og montage
- Dampspærretape / Alu-tape – diffusionstæt, selvklæbende, helst 50-75 mm bred.
- Montagelim uden opløsningsmidler – PU- eller MS-polymer lim, som tåler temperaturer op til 80 °C og ikke afgiver skadelige dampe.
- Skruer & talerkenskiver – rustfri eller el-galvaniserede; brug talerkenskiver (Ø 36-60 mm), hvis underlaget er ujævnt.
- Fugebånd eller fleksibel fugemasse – til lufttætte overgange mod mur, loft og rørgennemføringer. Vælg et produkt, der forbliver fleksibelt.
3. Standardværktøj (klargør inden start)
- Målebånd og stål-vaterpas
- Skarp håndsav eller fintandet isoleringskniv (gerne japansav til præcisionssnit)
- Stanleykniv til småjusteringer
- Fugepistol til lim og fugemasse
- Evt. multicutter eller stiksav til huller til rør/ophæng
- Skruemaskine med bits i passende størrelse
- Værnemidler: handsker, sikkerhedsbriller og støvmaske (især ved skæring af EPS eller PU)
- Affaldssække til overskudsmateriale – sorter efter kommunens regler
4. Checkliste før du går videre
- Har du valgt en pladetykkelse, der både giver isolering og lader radiatoren få min. 30-40 mm luftcirkulation bagtil?
- Er alle plader, tape og lim kompatible (tjek datablade) og har de den nødvendige brand- og fugtmodstand?
- Står værktøjet fremme og er klinger/knive skarpe, så du undgår flossede snit?
Når materialer og værktøj er i hus, er du klar til at forberede arbejdspladsen og tage fat på det praktiske – uden afbrydelser for manglende udstyr undervejs.
Trin 4: Forbered arbejdspladsen og afmonter radiatoren sikkert
Radiatoren skal ned, før du kan komme til at efterisolere nichen – men kun hvis du gør det sikkert. Følg trinene herunder, og stop hellere en gang for meget end for lidt, hvis du er usikker.
- Sluk for varmeanlægget og luk for ventilerne
Gælder både fjernvarme-, pille- og gasfyr.
Find fremløb- og returløbsventilen ved radiatoren og luk dem helt. Drej termostatventilen til “0” eller “luk” og vent 5-10 minutter, så tryk og temperatur falder i systemet. - Aflast trykket – undgå vandsprøjt
Placér en spand og et håndklæde under radiatoren. Skru kortvarigt udluftningsskruen i toppen af radiatoren op, indtil vand/luft pibler ud, og skru derefter til igen. Nu er systemet trykløst. - Aftap og afprop
Har nichen ingen aftapningsmulighed, kan du løsne radiatorens nederste union forsigtigt med skiftenøglen, så vandet løber kontrolleret i spanden. Sæt en blindprop eller en kappe på fremløbs- og returløbsgængerne, hvis rørene skal stå ubeskyttet i længere tid. - Afmonter radiatoren trin for trin
- Løsn begge unionsmøtrikker helt.
- Løft radiatoren lige op fra konsollerne – få gerne hjælp; en fuld radiators vægt overrasker.
- Bær den ud på et plant underlag, og tøm restvand i afløb.
- Beskyt omgivelserne
- Dæk gulvet med malerpap eller afdækningsfilt.
- Sæt papplader eller gamle håndklæder op ad væggen som stænkbetræk.
- Brug engangshandsker – fjernvarmevand kan være snavset og misfarve.
- Hold orden på beslag og skruer
Læg alle smådele i en mærket plastpose; du får brug for dem igen i trin 8. - Tjek lovkrav og egen kompetence
Små opgaver som at lukke ventiler og skrue en radiatorsamling fra hinanden må du gerne udføre selv, men ændringer på fast rørinstallation kræver autoriseret VVS’er. Er du det mindste i tvivl – tilkald en fagperson!
Nu er arbejdsområdet tørt, rent og ufarligt, og du kan gå videre til Trin 5: Klargør nichen.
Trin 5: Klargør nichen (rengøring, udbedring og primer)
En grundig klargøring af selve nichen er forudsætningen for, at isoleringen senere sidder stabilt, tæt og fugtsikkert. Tag dig derfor tid til at arbejde systematisk og lade materialer hærde, før du går videre.
Det skal du bruge
- Støvsuger med børstemundstykke + fugtmoppe
- Skraber, hammer/mejsel eller spartel til løs puds
- Slebebræt eller sandpapir (korn 80-120)
- Reparationsmørtel / murfix eller gips-/finkornet spartelmasse
- Spartelværktøj (10-30 cm bredde)
- Armeringsstrimler til større revner
- Acryl- eller elastisk fuge + fugepistol
- Primer (vandtæt mikrodispers eller dybdegrunder, alt efter underlag)
- Pensel/rulle samt malerbakke
- Værnemidler: Åndedrætsværn P2, handsker og briller
Sådan gør du – Trin for trin
- Ryd og beskytt
Dæk gulvet med en malerfilt eller pap. Fjern alle løse genstande, beslag og gammel isolering. - Fjern løst materiale
Bank forsigtigt på pudsen; alt der lyder hult eller drysser, skal af. Brug en spartel eller en lille hammer og mejsel. Afslut med en grundig støvsugning af væg, bund og sider. - Rengør overfladen
Tør nichen af med en let fugtig klud for at binde reststøv. Fedtpletter eller gammel maling med skinnende overflade slibes mat, så primeren kan trænge ind. - Spartl ujævnheder
Udfyld huller, hak og revner < 5 mm med spartelmasse. Større udbedringer udføres med reparationsmørtel. Brug armeringsstrimmel over revner > 2 mm for at undgå fremtidige sprækker.
Tip: Træk spartlen i flere retninger for at sikre god vedhæftning. - Lad tørre helt
Følg producentens angivne tørretider (typisk 2-8 timer for spartel, 24 timer for tykkere mørtellag). Overfladen skal føles hård og tør, før du grunder. - Påfør primer
Vælg en dybdegrunder til sugende underlag (mursten, puds) eller en hæftegrunder til glatte/flagerende flader. Rul eller pensl et jævnt, dækkende lag fra bund til top og lad det trække i min. den angivne tid (typisk 1-3 timer). Primeren forsegler støv, binder løs kalk og forbedrer limens hæftekraft. - Tæt smårevner og gennemføringer
Efter primeren er tør, fyld mikrosprækker < 1 mm og overgange til rør med en fleksibel acryl- eller MS-polymerfuge. Glit med fugtig finger eller fugepind. Tætningerne minimerer luftlækager og kuldebroer bag den kommende isolering.
Klar til næste trin
Når overfladen er jævn, tør og grundet, har du det perfekte udgangspunkt for trin 6: at tilpasse og prøvepasse isoleringspladerne. Gå kun videre, hvis du ikke kan skrabe støv af med en finger, og der ikke kommer fugtige pletter i nichen.
Trin 6: Tilpas isoleringen præcist
En millimeters præcision her betyder færre kuldebroer og mindre besvær, når du skal tætne senere. Tag dig derfor god tid til at opmåle og tilpasse hvert enkelt stykke isolering.
- Præcis opmåling
Brug målebånd og vinkel til at optegne nichebund, bagvæg, sider og top hver for sig. Notér både bredde, højde og dybde for hvert plan – der kan nemt være 3-5 mm forskel fra bund til top. - Overfør mål til pladerne
Tegn skærelinjer med en fin blyant eller tusch på alu-siden af pladen. Marker også tydeligt, hvor der skal laves udsparinger til rør, ventiler og beslag. - Skær rene kanter
Brug en skarp hobbykniv til PIR/PUR eller en fintandet håndsav til EPS/XPS. Skær i ét jævnt træk – hakker skaber åbne fuger. Afslut med let slibning med sandpapir, hvis kanterne frynser. - Udsparinger til rør og ophæng
- Rør: Bor eller skær halvmåner, så hullet sidder 2-3 mm tættere end røret. Det giver spænd og minimerer luftspalter.
- Beslag: Fræs små lommer i pladens bagside, hvor ophængsbeslag skal skjules.
- Prøv-pas (”dry fit”)
Sæt alle stykker på plads uden lim. Tjek, at:- Kanterne støder fuldt sammen uden klemme eller åbne fuger.
- Rør kan bevæge sig frit uden at trykke pladen ud.
- Der maksimalt er 2 mm sprække, som senere kan fuges.
Justér med kniven, hvis et stykke står i spænd eller gaber.
- Nummerér delene
Skriv 1, 2, 3 osv. på pladernes forside, så du hurtigt kan sætte dem på den rigtige plads igen, når limen er klar.
| Tip: | Har du en fugtig kælder eller en niche på en nordvendt væg? Sæt en tynd refleksionsfolie (alu) mod rummet og en kapillarbrydende fugebånd rundt om rørgennemføringer. Det reducerer risikoen for kondens i samlingerne. |
Når alle dele passer som puslespillets brikker, er du klar til at gå videre til selve monteringen og tætningen i næste trin.
Trin 7: Monter isolering, dampspærre og tætninger
Nu gælder det den egentlige montage. Formålet er at etablere en helt sammenhængende isolerings- og dampspærreflade, så varme og fugt ikke kan snige sig ud gennem revner og samlinger.
- Anbring isoleringspladerne
- Limmetode: Påfør montagelim i S- eller punktmønster på væggen (eller pladens bagside). Pres pladen fast med jævnt tryk, så limen ikke danner “pølser”, der kan skabe hulrum.
- Skruemetode: Brug pladeskruer + isolerskiver. Forbor evt. i hårde underlag. Placér skruerne max. 300 mm fra kanter og 400 mm c/c midt på pladen.
- Begynd altid med bagvæggen, fortsæt med siderne, top og bund. Så “låser” du pladerne mekanisk.
- Sikr korrekt orientering af dampspærre
Har pladerne integreret alu-folie, skal folien vende mod rummet. Har du valgt plader uden folie, monter da en separat 0,2 mm PE-folie på indersiden, før radiatoren hænges op.
- Tape alle samlinger luft- og damptæt
Tape-type Anvendelse Tip Aluminiumstape Samlinger mellem alu-belagte plader Overlap min. 50 mm – gnub tapen med plastspartel PP/PE-dampspærretape Separeret PE-folie Brug evt. primer på rå mur/puds for bedre hæft Acrylfugemasse Små uregelmæssigheder Må ikke røre varm radiator – hold min. 30 mm afstand - Tæt mod kanter og gennemføringer
- Læg fugebånd (forkomprimeret PUR) rundt om hele nichekanten, før du trykker sidste plade på.
- Ved rør: Skub rørmanchetter hen over rør, eller fuge med højtemperatur-bestandig MS-polymer. Fyld helt omkring røret, men giv plads til termisk bevægelse.
- Kontroller med en lommelygte: Ser du lys, er der luftlæk – tæt omgående.
- Efterspænd og kvalitetskontroller
- Tjek at alle plader står i plan (brug vaterpas).
- Bank let på fladerne – dump lyd indikerer hulrum. Afmonter og lim om hvis nødvendigt.
- Afslet evt. overskudsfuge, så radiatorbeslag kan komme helt ind til væggen.
Husk: Jo tættere du arbejder nu, desto færre kuldebroer, træk og fugtproblemer får du senere – og desto større energibesparelse opnår du.
Trin 8: Genmonter radiator, udluft og indregulér
Når isoleringen sidder snorlige og nichen er tæt, er det tid til at få varmen tilbage på væggen. Følg trinene nedenfor for at sikre en sikker og effektiv genmontering – og husk, at vand og varme altid kræver omtanke.
- Kontrollér beslag og afstand
- Sammenlign radiatorens ophængsbeslag med de oprindelige mærker i væggen. Har du måttet rykke radiatoren ud pga. den nye isolering, skal du anvende længere beslag eller afstandsstykker.
- Optimal afstand: 30-50 mm mellem bagkant af radiator og væg giver god konvektion og gør det lettere at støvsuge bag radiatoren.
- Brug solide rawlplugs eller ekspansionsbolte, som passer til vægtypen (letbeton, tegl, gips osv.).
- Hæng radiatoren op
- Løft altid radiatoren lodret for at undgå vrid – brug et par kraftige handsker og gerne en hjælper.
- Sæt den først på de øverste bæringer, vip ind og sænk ned på de nederste. Kontroller med vaterpas, at den hælder 1-2 mm mod udluftningsventilen, så eventuel luft samler sig dér.
- Tilslut rørføring
- Monter pakninger/hanefad og spænd forsigtigt med skiftenøgle – kun til pakningen klemmer, ikke mere.
- Tjek både frem- og returløb, samt eventuelle bypass- eller koblingsforskruninger.
- Hvis du har fjernet ventilen under arbejdet, skal gevindet smøres let med pakgarn eller gevindtape efter fabrikantens anvisning.
- Fyld systemet og udluft
- Åbn ventilerne langsomt og lad anlægget fylde, indtil trykket er 1,0-1,5 bar (privat bolig med lukket ekspansionsbeholder).
- Åbn udluftningsventilen foroven på radiatoren med en lille nøgle eller skruetrækker, indtil der kommer en stabil vandstråle.
- Luk ventilen og kontroller systemtrykket igen – efterfyld hvis nødvendigt.
- Tjek for lækager
- Kør anlægget op på normal driftstemperatur (ca. 60-70 °C fremløb) og føl omhyggeligt rundt om alle samlinger.
- Anvend køkkenrulle eller tør klud – små sivedråber afsløres hurtigt.
- Stram kun forsigtigt, hvis der opstår sivning. Ved større utætheder: luk for ventilen, aftap tryk og pak om.
- Indstil termostat og forindstilling
- Sæt termostatventilen på den ønskede rumtemperatur (typisk 20-21 °C = trin 3).
- Har du adgang til forindstillingen (på nyere ventiler), skal du justere den efter radiatorens effekt og anlæggets dimensionering, så balancen i hele huset bevares.
- Notér eventuelle ændringer – de kan være nyttige ved senere service.
Hurtigt tjekliste:
- Radiatorafstand: 30-50 mm
- Hældning mod udluftning: 1-2 mm
- Systemtryk (koldt): 1,0-1,5 bar
- Ingen synlige lækager efter 24 timer
Dit varmesystem er nu klar til at levere komfort med mindre varmetab fra den nyligt isolerede niche. I næste trin afslutter du projektet og dokumenterer din indsats – så du kan måle effekten sort på hvidt.
Trin 9: Afslut, dokumentér og mål besparelsen
Når isoleringen er på plads, handler sidste trin om at gøre arbejdet pænt, sikre sporbar dokumentation – og ikke mindst at få syn for sagen i form af målbare besparelser.
1. Slutfinish: Spartel, slib og mal
- Fyld eventuelle skruehuller og overgange mellem isoleringsplade og eksisterende væg med finspartel.
- Lad spartlen tørre helt, og slib overfladen plan med et fint slibepapir (korn 120-180).
- Grund med en diffusionsåben væggrunder, og mal derefter med en vandbaseret maling, der tåler varmepåvirkning (min. klasse 1-vaskbarhed). Sørg for, at malingens SD-værdi ikke forhindrer væggen i at ånde.
2. Dokumentér arbejdet – Kvaliteten ligger i detaljerne
Gem altid fakta om projektet, så du kan fremlægge det ved salg, forsikring eller hvis spørgsmål om fugt opstår senere.
| Dato | Placering / rum | Isoleringsmateriale | Tykkelse (mm) | Dampspærre / tape | Montagemetode | Evt. bemærkninger |
|---|---|---|---|---|---|---|
| dd-mm-åå | Stue sydvæg | PIR alu-lamineret | 30 | Alu-tape, fugebånd | Montagelim + skruer | — |
Tag gerne fotos af alle lag, før de dækkes til.
3. Mål effekten – Før/efter
- Temperatur & komfort: Sæt et dataprojekt op med et simpelt rum-termometer og en IR-overfladetempmåler.
• Registrér rum- og vægtemperatur før og efter projektet (samme udetemperatur, samme varmeanlæg).
• Notér om den typiske kuldenedfald/følelse af træk foran vinduet er reduceret. - Energiforbrug: Brug boligens varme- eller fjernvarmemåler til at udtrække data for perioden 1-3 måneder før og efter.
• Korrigér for graddage (se DMI) for at få et retvisende sammenligningsgrundlag.
• Alternativt: Montér en radiator-varmemåler (fordelingsmåler) på den pågældende radiator og aflæs kWh. - Fugt: Placér et lille digitalt hygrometer i nichen de første 3-6 måneder.
• Relativ luftfugtighed bør ligge mellem 35-65 %.
• Er den konstant højere, eller ses misfarvninger/skimmel, skal tætningerne efterses med det samme.
4. Evaluér og justér
- Oplever du mindst 1-2 °C højere overfladetemperatur på bagvæggen og færre kolde zoner, er missionen lykkedes.
- Fremkommer der kondens eller lugt: Tjek om samlinger er lufttætte, og om dampspærren er intakt.
- Gem alle måleresultater sammen med dokumentationen – det viser effekten sort på hvidt og gør det nemt at optimere yderligere.
Tip: Overvej at gentage målingerne hvert efterår for at følge udviklingen – og brug erfaringerne, når andre radiatornicher eller kolde ydervægge står for tur.
