Klima

8 nøgletal for CO2-optag i Danmarks skove

Danskernes grønne stolthed står ranke på rad og række – fra de sandede plantager i Vestjylland til de fugtige bøgeskove på Sjælland. Men hvor meget klimaarbejde udfører træerne egentlig på vores vegne? Og hvordan måler vi det?

Svaret er hverken et enkelt tal eller et hurtigt regnestykke. Skovene opsuger CO2, lagrer kulstof i alt fra kroner til rødder og udsender igen dele af det, når vi fælder træer eller når storm, barkbiller og tørke rykker ind. Derfor har vi samlet otte uundværlige nøgletal, der tilsammen giver det mest komplette billede af CO2-optaget i Danmarks skove anno 2024.

Artiklen guider dig fra de store nationale tal til de små, men afgørende detaljer om dødt ved, jordkulstof og høstede træprodukter. Undervejs kobler vi tallene til Danmarks klimamål, EU’s LULUCF-regnskab og den svære balance mellem kulstof, natur og bæredygtig træproduktion.

Uanset om du er skovforvalter, politiker, klimaentusiast eller bare nysgerrig på, hvad træerne gør for dig hver dag, giver disse nøgletal dig den nødvendige forståelse for, hvorfor Danmarks skove er meget mere end grønne tapeter i landskabet – de er en af vores største, men også mest sårbare, klimaløsninger.

Klar til at dykke ned i tallene? Så læs med, når vi begynder med Nøgletal 1: Årligt netto CO2-optag i Danmarks skove.

Nøgletal 1: Årligt netto CO2-optag i Danmarks skove

Hvor meget CO2 Danmarks skove faktisk fjerner hvert år, afgøres af et regnestykke, hvor den biologiske vækst (bruttooptaget) modregnes de emissioner, der opstår fra høst, jord og akutte forstyrrelser som storm eller insektangreb. Resultatet kaldes det årlige nettooptag, og det indgår direkte i Danmarks klimaregnskab under LULUCF-sektoren (Land Use, Land-Use Change and Forestry).

1. Så meget suger skovene i dag

År (GHG-opgørelse) Bruttooptag
(Mt CO2e)		 Emissioner fra høst m.m.
(Mt CO2e)		 Nettooptag
(Mt CO2e)
1990 -7,8 +2,3 -5,5
2000 -7,1 +3,0 -4,1
2010 -6,6 +3,1 -3,5
2020 -6,1 +3,2 -2,9
Seneste estimat (2022) -5,9 +3,4 -2,5
Figur 1 – Udvikling i brutto- og nettooptag. Negative værdier er optag (kilder: National Inventory Report 2023 & NFI-data).
  • Skovene fjernede netto ca. 2,5-3,0 mio. ton CO2 om året i den seneste periode.
  • Nedgangen siden 1990 skyldes især ældende bevoksninger, stigende hugst samt mindre tilvækst pr. hektar i løvskovene.
  • I EU-rapporteringen svarer tallet til ~4 % af Danmarks samlede udledninger i 2022.

2. Hvad tæller med – Og hvad gør ikke?

  1. Bruttooptag: Kulstof indbygget i stammer, grene, løv og rødder (måles via National Forest Inventory).
  2. Emissioner fra høst: Når træet fældes, flyttes kulstoffet til produktpuljen (HWP). En del frigives straks som flis/energi, resten gradvist.
  3. Jord og strølag: Dræning og forstyrrelser kan frigive CO2, især på tidligere tørvejorde.
  4. Naturlige hændelser: Stormfald (f.eks. Bodil 2013) eller barkbilleangreb øger kortvarigt emissionerne.

Til gengæld tælles substitutionseffekter (når træ erstatter stål, beton eller olie) ikke ind her – de bogføres i energisektoren.

3. Betydning for 70-procentsmålet og lulucf-loftet

Danmark har forpligtet sig til at levere et nettooptag på ca. 5,8 Mt CO2e fra LULUCF i 2030 for at opfylde EU’s Fit for 55. Med de nuværende -2,5 Mt fra skovene er der:

  • et hul på ~3 Mt CO2, som skal lukkes via øget skovrejsning, ændret hugstudtag, bedre jordhåndtering eller nye teknologier (f.eks. biochar).
  • en risiko for, at skovoptaget falder yderligere, hvis et stigende hugsttryk møder klimadrevne forstyrrelser (tørke, storm).

4. Centrale tendenser og policy-impulser

  • Aldrende skovressource: Gennemsnitsalderen nærmer sig 60 år; når bevoksningerne passerer kulminationsalderen, aftager tilvæksten.
  • Biomasseefterspørgsel til energi: Høj hugst i 2021-22 (bl.a. til eksport) øgede emissionsdelen.
  • Klimatilpasning & biodiversitet: Øget andel urørt skov kan øge lagerstørrelsen på lang sigt, men kan samtidig reducere årligt nettooptag de første år pga. mindre hugst af unge, hurtigvoksende træer.
  • Datakvalitet: Ny drone- og LiDAR-baseret monitorering (MRV) forventes at reducere usikkerheden fra ±25 % til omkring ±15 % frem mod 2030.

Samlet set er det årlige nettooptag i de danske skove en vital, men vigende brik i klimaregnskabet. Uden nye tiltag kan skovenes rolle som kulstofvask nærme sig neutralitet allerede i 2030’erne – med klart behov for politiske beslutninger, der både sikrer skovens klimaeffekt og dens økosystemtjenester.

Nøgletal 2: Optag pr. hektar efter skovtype og aldersklasse

Hvor meget kulstof en hektar skov indfanger, afhænger i høj grad af hvilken type skov vi taler om, og hvor gammel den er. Nedenfor giver vi et samlet overblik over de nyeste data fra National Forest Inventory (NFI 2022) og peer-reviewede vækstmodeller for danske skove.

Gennemsnitligt årligt netto co2-optag (t co2/ha/år)

Optag pr. hektar opdelt efter skovtype og aldersklasse*
Aldersklasse Løvskov Nåleskov Blandet skov**
0-20 år 1,8 3,4 2,5
20-40 år 4,7 8,9 6,3
40-60 år 6,1 10,5 7,8
60-80 år 4,9 7,2 5,8
>80 år 2,6 3,1 2,8
*Tallene er nettooptag inkl. emissioner fra naturlig dødelighed men ekskl. høst. **Blandet skov = min. 25 % af både løv- og nåletræer.

Kort fortalt: Nåleskov binder generelt mest CO2 pr. hektar, især i produktionsalderen fra 20 til 60 år, hvor tilvæksten topper. Løvskovens optag stiger langsommere og topper lidt senere, men til gengæld holder de ældre løvskove et moderat optag i længere tid.

Hvorfor varierer optaget?

  1. Vækstkurver og artens biologi
    Nåletræer som rødgran og sitkagran har høje relative tilvækstrater, fordi de lukker kronetaget hurtigt og har effektiv nåle-fotosyntese året rundt. Løvtræer som bøg og eg bruger mere tid på at etablere sig, men opbygger til gengæld en større, langsigtet vedmasse.
  2. Stående vedmasse (m3/ha) vs. årlig tilvækst
    Jo større den levende biomasse er, desto mere kulstof er lagret i systemet. Men når kronedækket er lukket, flader tilvæksten ud, og respiration, selvtynding og stormfald øger de interne emissioner. Diagrammet nedenfor skitserer den klassiske S-kurve:
    Typisk S-kurve for stående vedmasse og årlig tilvækst
    S-kurven illustrerer, hvordan tilvæksten accelererer, topper og aftager i takt med alderen.
  3. Skovbehandling
    • Udtynding fjerner træer, hvilket reducerer stående biomasse men kan øge tilvækst på de resterende træer (= højere optag pr. areal på sigt).
    • Omdriftstid (hvor længe skoven står før afdrift) bestemmer balancen mellem optag i skoven og kulstof i høstede træprodukter.
    • Blandede bevoksninger giver ofte mindre topoptag end rene nålebevoksninger, men skaber større strukturel stabilitet og modstandsdygtighed, hvilket mindsker risikoen for store kulstoftab efter storme og skadedyr.

Tiltag der kan løfte optaget pr. Ha

  • Øget brug af kontinuitetsskovdrift i løvskov kan holde et jævnt optag og undgå perioder med nuloptag efter fladehugst.
  • Selektive gødnings- og askningstiltag på næringsfattige arealer kan hæve vækstraten 10-20 %, når det udføres forsvarligt.
  • Etablering af blandede nåle-/løvskove på gode boniteter giver robusthed og et optag, der ligger 10-15 % over rene løvbevoksninger i samme aldersklasse.

For klimaregnskabet betyder disse forskelle, at selv relativt små ændringer i artssammensætning, tyndingsprogram eller rotationslængde kan flytte nettooptaget med flere millioner ton CO2 over få årtier. Når vi planlægger nye skovrejsninger eller justerer skovdrift, er det derfor afgørende at se på optag pr. hektar i det samlede livsforløb – ikke kun på det øjeblikkelige vækst­maksimum.

Nøgletal 3: Fordeling i biomasse – overjordisk, underjordisk og tilvækst

Hvor i træet kulstoffet havner, har stor betydning for både varigheden af lagringen og for, hvordan vi indsamler data til Danmarks LULUCF-regnskab. I de nationale skovressourceopgørelser skelnes der mellem fem hovedfraktioner:

Biomassefraktion Typisk andel af samlet kulstoflager i danske skove* Typisk opholdstid (år) Målemetode
Stammer (overjordisk, >7 cm) 40-50 % 50-150 Diameter & højde → volumen → C-indhold
Grene og kviste 15-25 % 10-40 Biomasse-ekspansionsfaktor (BEF) på stamvolumen
Løv & nåle 3-7 % <2 Modelberegning (årsvariation & nedfald)
Grove rødder (>2 mm) 20-30 % 25-100 Rod-til-skud-ratio (R:S)
Fine rødder (<2 mm) 2-5 % <1 Modelberegning & feltforsøg

*Intervallet afspejler forskelle mellem løv- og nåleskov, bonitet samt alderstrin. Kilder: National Forest Inventory (NFI) 2021, Skovstatistik 2022.

Årlig tilvækst – Motoren bag nettolagringen

  • Den brutto overjordiske tilvækst i danske skove ligger på ca. 11 mio. m³ træ pr. år, svarende til ~9 mio. t kulstof (≈33 mio. t CO₂-ækv.).
  • Efter fradrag for naturlig død og høst fås et nettooptag i levende biomasse på ca. 4-5 mio. t C/år i referenceperioden 2016-2020.
  • Beregningen udføres vha. en kontinuerlig skovstatistik, hvor 3 000 permanente prøveflader måles hvert 5. år. Vækst for mellemårene estimeres med vækstkurver og hastighedsfunktioner.

Hvorfor fordelingen betyder noget

  1. Lagerstabilitet: Kulstof i stammer og grove rødder er relativt stabilt og frigives langsomt, mens det i løv, fine rødder og dødt ved omsættes hurtigt. En skov med høj andel i robuste fraktioner giver derfor et mere langtidsholdbart lager.
  2. Usikkerheder i MRV: Overjordisk biomasse måles direkte, men underjordisk biomasse modelleres. Rod-til-skud-forhold udgør én af de største usikkerhedskilder i den danske rapportering.
  3. Forvaltningsstrategier: Udtynding, kontinuitetsskovbrug og valg af arter ændrer fordeling mellem fraktioner. Fx giver hurtigtvoksende nåletræer en høj andel i stammer tidligt, mens naturnær løvskov binder mere i kronen og fine rødder.
  4. Link til HWP: Når stammer høstes og går til byggeri, forlænges opholdstiden yderligere. Derfor er kendskab til stamandelen centralt for at udnytte substitutionseffekter.

Udviklingstrend

Fra 1990 til i dag er den gennemsnitlige stående vedmasse øget fra ca. 180 m³/ha til 235 m³/ha. Samtidig er andelen af kulstof i stammer steget svagt, fordi nettohugsten har ligget lavere end tilvæksten. Skovens kulstofprofil bevæger sig således mod mere langsigtet lagring – men sårbarheden over for stormfald og barkbiller vokser i takt med det større stående lager.

Den samlede indsigt i biomassefordelingen giver dermed to nøgler til grønnere skovforvaltning: (1) at optimere fordelingen mod stabile puljer, og (2) at dokumentere dette med robuste, transparente målemetoder.

Nøgletal 4: Dødt ved og strølag som kulstofpulje

Dødt ved – lige fra massive stammer til tynde kviste – samt det øverste strølag af blade, nåle og finere grene udgør den del af skovens kulstofpulje, der er tættest på at blive omsat til CO2. Alligevel er den både betydelig i størrelse og vital for skovens økosystemer.

Skøn over kulstoflagre og omsætningshastigheder i danske skove
Delpulje Gennemsnitligt lager
(t C pr. ha)		 Omsætning / halveringstid Anslag for hele DKs skove*
(Mio. t C)
Groft dødt ved
(>10 cm diameter)		 4 – 6 10 – 30 år 3 – 4
Fint dødt ved
(2 – 10 cm)		 1 – 2 5 – 10 år 0,8 – 1,3
Strølag / skovbund
(blade, nåle, humus Oi + Oe)		 10 – 15 1 – 3 år (fine fraktioner)
20 – 40 år (humus)		 7 – 10

*Beregnet ud fra ca. 640 000 ha skov. Kilder: National Forest Inventory (NFI 2022), ICOS-Lillebælt sites, Danmarks Miljøportal.

Hvorfor betyder dødt ved noget for klimaet?

  1. Størrelsesordenen: Tilsammen lagrer dødt ved og strølag 15 – 20 Mio. t C – omtrent lige så meget som ét års danske energirelaterede CO2-udledninger.
  2. Kort omsætningstid: Da nedbrydningen kan frigive kulstoffet på få årtier eller mindre, bestemmer tilførslen fra naturlig død og retention efter hugst, om puljen er kilde eller sink på kort sigt.
  3. Temperaturfølsomhed: Varme og tørre somre kan accelerere mikrobiologisk aktivitet og derved øge CO2-tab med 5-15 % pr. °C, ifølge danske inkubationsforsøg.

Naturhensyn – Når kulstof møder biodiversitet

  • Dødt ved skaber nichehabitat for svampe, biller, mosser og hulrugende fugle. I naturskovsreferenceværdier anbefales >20 m³ dødt ved pr. ha; danske produktionsskove ligger gennemsnitligt på 11 m³.
  • Gamle og grove stammer (DBH > 40 cm) har både højere kulstofindhold og større biodiversitetsværdi, men udgør kun ca. 10 % af volumenet.
  • Efter stormfald: At lade 25-50 % ligge øger kulstoflageret og biodiversiteten, men kræver afvejning mod brand- og skadedyrsrisiko.

Risici for hurtig nedbrydning

Intensiveret udtørring efter dræning, stigende sommertemperaturer og mere hyppig stormfald kan forvandle puljen fra nettooptag til midlertidig emissionskilde:

  • Storm & insektangreb: Massedød øger kortvarigt kulstoffluxen til atmosfæren, især hvis der efterfølgende fjernes biomasse (salvage logging).
  • Brande: Skove på tørvejord under tørke kan miste både dødt ved og organisk jordlag; emissionsfaktorer er op mod 150 t CO2/ha ved moderate brandintensiteter.
  • Afbrænding af hugstaffald: Skønsmæssigt 0,2-0,4 Mio. t CO2 årligt frigives, når grenbunker fra hugst brændes i skovbunden.

Indsatser der kan styrke kulstofpuljen

  1. Retentionstræer og højstubbe: Efterlad 5-10 store stammer pr. ha ved afdrift for langsom nedbrydning.
  2. Våd natur & rewetting: Hæv vandstanden i skovmoser og kærskove; anaerobe forhold kan halvere nedbrydningshastigheden.
  3. Naturnationalparker: Der forventes 30-50 % mere dødt ved pr. ha efter 20 år, hvilket løfter kulstoflageret med 1-2 t C/ha.
  4. Undgå afbrænding: Flis eller efterladelse af kvas i komprimerede wind-rows holder kulstoffet længere i systemet.

Sammenfattet er dødt ved og strølag en relativt lille, men hurtigpulserende del af skovens samlede kulstofbudget. Netop derfor er forvaltningen – hvor meget der tilføres og hvor hurtigt det nedbrydes – afgørende for, om puljen bidrager til eller trækker fra Danmarks klimamål.

Nøgletal 5: Jordens kulstoflager og årlige ændringer

Skovjordens kulstoflager er Danmarks største terrestriske kassette til CO2. Mens træernes biomasse kan skifte markant fra år til år, repræsenterer jorden et massivt, men langsomt omsætteligt depot, der bestemmer, om skovsektoren ender som samlet kilde eller sink i LULUCF-regnskabet.

Hvor meget kulstof ligger der i skovjordene?

Jordtype Typisk kulstoflager
(t C ha-1)		 Andel af samlet skov-C i DK Årlig nettoændring
(t CO2 ha-1 år-1)
Mineralsk jord
(sand, ler, moræne)		 90 – 150 ≈ 60 % +0,2 – 0,6
Organisk jord
(tørv >12 % C)		 250 – 500 ≈ 35 % -10 – -35 (drænet)
0 – -5 (gendruknet)
Dødt ved & strølag
(overjords-puller)		 10 – 30 ≈ 5 % Variable

I alt estimeres 270 – 300 Mt CO2-ækv. lagret i de danske skovjorde. Til sammenligning udleder hele Danmarks energisektor godt 32 Mt CO2 om året. Et fald eller et løft på blot én procent i jordpuljen svarer altså til en hel sektors årlige udledninger.

Mekanismen bag de årlige ændringer

  1. Tilførsel: Løv, rødder og dødt ved omdannes gradvist til stabilt kulstof (humus). Høj produktion og skånsom jordbearbejdning fremmer ophobning.
  2. Tab: Mikrobiel respiration, især når temperatur og iltindhold er højt, samt ved forstyrrelser som harvning, stormfald eller tørke, som øger iltningen.
  3. Hydrologi: Vandstand og dræning er afgørende på organisk jord – iltning af tørv sætter fart i nedbrydningen.

Dræningens dobbeltrolle

  • Danmark har ca. 40 000 ha skov på tørvejord, hvoraf ~80 % er drænet til skovbrug eller tidligere landbrug.
  • Dræning kan give 2-5 gange højere tilvækst over jorden, men den frigiver samtidig 10-35 t CO2 ha-1 år-1 fra tørven – ofte mere end træerne optager.
  • Resultatet er, at skoven på drænede tørvejorder netto bliver emitterende, trods hurtig biomassevækst.

Rewetting – Hvad vinder vi?

Når drænede tørvejorde gendruknes (rewetting) falder iltningen, og CO2-emissionerne reduceres med 50-90 %. Til gengæld dykker væksten af nåle- og løvtræer. Tre modeller for gendrukning:

  1. Passiv rewilding – man hæver vandstanden og lader løvtræer, Sphagnum og pil dominere. Kulstofudledning bremses næsten helt, men træproduktion bortfalder.
  2. Våd kontinuitetsskov – udvælgelse af arter som el, rød-el, birk og vintereg, der tåler høj vandstand. Kulstofbalancen nærmer sig neutral.
  3. Mosaik – kombinerer våde kærkerneområder med drænede bræmmer til produktion. Giver moderat reduktion i CO2, plads til biodiversitet og begrænset tømmer.

Derfor er jordpuljen central for danmarks klimamål

  • Den langsomme respons betyder, at dagens forvaltning påvirker 2050-regnskabet – ikke blot de næste fem år.
  • Jorden tegner sig for over halvdelen af det rapporterede nettooptag fra dansk skovbrug i EU’s LULUCF-system.
  • Lave omkostninger: Rewetting og ændret jordbehandling kan give større CO2-gevinster pr. krone end øget biomasseproduktion.
  • Biodiversitet: Fugtige skov-vådområder er hotspots for padder, insekter og sjældne planter, hvilket leverer sidegevinster til EU’s naturmål.
  • Risici: Klimaforandringer medfører tørke og hyppigere ekstremregn – adaptive vandstandsregimer bliver nødvendige for at sikre, at jordpuljen ikke vender fra sink til kilde.

Konklusion: Mens træerne vokser hurtigt nok til at tale til vores klimaoptimisme, er det skovjorden, der bærer den stille, men tunge byrde i Danmarks CO2-balance. Bevarer vi kulstoffet i jorden – særligt i tørvejordene – sikrer vi, at skovbruget forbliver en netto-sænke og ikke en skjult udleder.

Nøgletal 6: Høstede træprodukter (HWP) og substitution

Høstes træet og forlader skoven, stopper det biologiske CO2-optag ikke nødvendigvis. Kulstoffet flytter blot adresse fra stammen til høstede træprodukter (Harvested Wood Products, HWP). Hvor længe træet fortsat holder på kulstoffet – og hvor meget ekstra klima­gevinst vi får ved at erstatte mere CO2-tunge materialer og brændsler – afhænger af tre centrale størrelser:

  1. Kulstoflageret i eksisterende HWP
  2. Ind- og udstrøm (tilgang af nyt træ versus deponering/nedbrydning af gammelt)
  3. Substitutionseffekten (sparet fossil CO2 i andre sektorer)

Kulstoflageret – Status og udvikling

Produktkategori Halveringstid* (år) Aktuelt lagret kulstof
(Mt CO2-ækv.)		 Årlig nettotilgang 2022
(Mt CO2-ækv./år)
Savet træ 35 ≈ 5,8 +0,28
Træbaserede plader 25 ≈ 2,6 +0,14
Papir & karton 2 ≈ 0,3 −0,01
I alt ≈ 8,7 +0,41

*Halveringstider følger IPCC default­værdier, som Danmark anvender i det officielle LULUCF-regnskab.

  • Stigende lager: Danmark har siden 1990 haft konstant positiv nettotilgang til HWP, så lageret vokser fortsat.
  • Andel af det nationale kulstofbudget: De ~8,7 Mt CO2-ækv. svarer til knap et halvt års samlet dansk fossilt CO2-udslip.

Ind- og udstrøm: Hvordan regnes det?

Den officielle metode i FN’s klimakonvention er produktions­tilgangen (IPCC 2013). Det betyder:

  1. Kun HWP, der er fremstillet af træ høstet i Danmark, tæller i Danmarks regnskab – uanset hvor i verden produkterne ender.
  2. Eksport af træprodukt flytter derfor ikke kulstof væk fra Danmarks balance; det beholdes i lageret, indtil produktet nedbrydes eller forbrændes.
  3. Nedbrydning/forbrænding registreres som udstrøm og en CO2-emission i det år, hvor kulstoffet forlader produktet.

Typiske levetider – Hvorfor de betyder alt

Desto længere halveringstid, desto længere tid bliver kulstoffet ude af atmosfæren. Groft opdelt:

  • Kortlivet (< 5 år): Emballage, aviser – lille lager, hurtig udstrøm.
  • Mellemlivet (15-30 år): MDF, spånplader i møbler og interiør – moderat lager.
  • Langelivet (> 35 år): Bærende konstruktionstræ, CLT, limtræ – størst klimaeffekt, både som lager og substitution.

Substitutionseffekten – Dobbelte gevinster

Når træ erstatter stål, beton eller fossile brændsler, spares der energi og emissioner uden for skovsektoren. Effekten kan opdeles:

  1. Materialsusbstitution: CO2-besparelse ved at bruge træplader eller konstruktionstræ i stedet for stål-/betonkomponenter.
  2. Energisubstitution: Brændværdi fra restprodukter og udfasede HWP, der fortrænger kul, olie eller gas.
Anvendelse Substitutionsfaktor†
(t CO2 sparet pr. t C i træ)		 Typisk dansk eksempel
Massivt konstruktionstræ vs. beton 1,6 – 2,4 Etagebyggeri i CLT
Træbaseret plade vs. gips/stål 0,8 – 1,5 Indervægge, møbler
Træflis erstatter kul 0,3 – 0,6 Fjernvarme-kedler

†Interval afhænger af livscyklus­antagelser, transportafstande og energimix.

Hvordan tælles substitutionen?
Substitutionen indgår ikke direkte i LULUCF-regnskabet, men kan opgøres som indirekte emissionsreduktioner i de relevante sektorer (byggeri, energi). Klimarådet anbefaler at medregne disse i den samlede danske indsats, fordi:

  • En m3 træ i et højværdigt langlivet produkt giver typisk 1-3 t CO2 ekstra besparelse udover selve lageret.
  • Effekten udløses her og nu, hvor vi har brug for hurtige reduktioner frem mod 2030.

Politisk perspektiv

Hvis Danmark skal udnytte HWP fuldt ud, peger forskningen på tre spor:

  1. Design for lang levetid: Bygningsreglement og udbud, der fremmer CLT, modulbyggeri og genbrug af elementer.
  2. Materialesløb: Sørg for, at resttræ først bruges materialemæssigt (plader, møbler) og først derefter som energi.
  3. Dokumentation: Krav om EPD’er og digitale materialepas, så substitutionen kan dokumenteres og krediteres.

Konklusionen er klar: Skovenes optag fortsætter ind i byen, når træet bygges ind i langlivede produkter – og den indirekte klimagevinst kan i mange tilfælde overstige selve kulstoflageret i produktet.

Nøgletal 7: Skovrejsning og restaurering – potentiale for ekstra optag

Danmark har et langsigtet politisk mål om at øge skovarealet fra de nuværende ca. 630.000 ha til 800.000 ha – svarende til knap 25 % af landets areal – inden udgangen af dette århundrede. For at bidrage til 2025- og 2030-klimamålene er der især fokus på den del af målet, der kan realiseres i den kommende årtier. Nøgletallet viser, hvor meget ekstra CO2 nye skove og restaurerede arealer potentielt kan binde, og hvilke faktorer der har størst betydning.

1. Forventet co2-optag pr. Hektar over tid

Alder på ny skov Løvskov
(fx eg, bøg, blandet)		 Nåleskov
(fx sitkagran, douglasgran)		 Blandet/naturnær
(høj diversitet)
0-10 år 2-4 t CO2/ha/år 3-6 t CO2/ha/år 2-5 t CO2/ha/år
10-30 år 6-9 t CO2/ha/år 8-12 t CO2/ha/år 7-10 t CO2/ha/år
30-80 år 4-7 t CO2/ha/år 5-9 t CO2/ha/år 5-8 t CO2/ha/år
> 80 år 2-4 t CO2/ha/år
(men stort lager)		 3-5 t CO2/ha/år 2-4 t CO2/ha/år
(høj dødt-ved-pulje)

Tabellen bygger på data fra National Forest Inventory (NFI) og modelkørsler (CBM-CFS3) tilpasset danske vækstforhold. Den viser:

  • Nåleskov giver det hurtigste optag de første 30-40 år, men kan miste noget af fordelen pga. kortere omdrift og højere risiko for storm og barkbilleangreb.
  • Løvskov optager lidt langsommere i starten, men akkumulerer kulstof længere i både biomasse og jord.
  • Blandede og naturnære bevoksninger ligger midt imellem og giver en bedre forsikring mod klimarisici.

2. Lokalitets- og artsvalg

  1. Jordbund: Dyb, fugtig morænejord giver størst produktion. Sandede jorde på Vestkysten kræver ofte nåletræer eller nitrogenfikserende arter for at nå samme tilvækst.
  2. Drænet tørvejord: Her kan rewetting give større klimaeffekt end skovrejsning, fordi standset iltning reducerer store jord-CO2-emissioner.
  3. Kystnære lokaliteter: Salttåge og vind favoriserer robuste pionerarter (fyr, el, poppel) frem for bøg.

3. Arealbehov for klimamål

Hvis Danmark skal skabe 2 – 3 Mt CO2 ekstra nettooptag årligt i 2030 (jævnfør LULUCF-bidraget i 70 %-målet), kræves der omtrent:

  • 60.000 – 90.000 ha ny skov plantet i 2024-2027, forudsat et gennemsnitligt optag på 6-8 t CO2/ha/år i perioden 2027-2030.
  • Kombination af skovrejsning (30-50 t CO2/ha akkumuleret i 2030) og restaurering af eksisterende lavproduktion-skove (tyndinger, naturnær konvertering) kan halvere behovet for nye arealer.

Skal hele 70 %-målet bæres af skov alene, skulle over 200.000 ha etableres straks – et urealistisk scenarie, der understreger behovet for parallelle klimaindsatser.

4. Naturlig foryngelse vs. Plantning

Naturlig foryngelse Mekanisk plantning
Start-investering Lav Høj (10-25 tkr/ha)
Artskontrol Lav/middel Høj
Optag 0-10 år 1-3 t CO2/ha/år 3-6 t CO2/ha/år
Biodiversitet Høj (uens alder, lysåbent) Middel
Risiko for invasive arter Middel/Høj Lav

Naturlig succession kan være klimamæssigt langsommere i starten, men har lavere omkostninger og høj biodiversitetsværdi. En kombination – assisteret naturlig foryngelse – bruges derfor ofte.

5. Sammenhæng med biodiversitet

Skovrejsning på intensivt dyrkede marker kan øge både kulstoflager og naturkvalitet, men:

  • Artsrige, lysåbne habitater (overdrev, rigkær) bør ikke tilplantes; her falder biodiversiteten og klimagevinsten er lille pga. lav jord-C-ændring.
  • Blandingsskove med mindst 4 hovedtræarter og dødt ved i bevoksningen giver stabile, multifunktionelle kulstoflagre.
  • Inddragelse af skov-bymosaikker (skovlysninger, vådområder, dødt ved) øger artsrigdom og binder i gennemsnit yderligere 0,5 t CO2/ha/år i jord og strølag.

6. Opsummering af nøgletal

±8 t CO2/ha/år er et realistisk middeloptag for ny dansk skov i dens mest produktive fase (10-30 år). Op mod 90.000 ha ny eller restaureret skov inden 2030 vil derfor kunne levere 2-3 Mt CO2 årligt – forudsat:

  1. Strategisk placering på mineraljorde med højt vækstpotentiale.
  2. Robust artsblanding for at fordele klimarisici.
  3. Biodiversitet og vandbalance indgår som hæmmende/forstærkende faktorer i den langsigtede kulstofgevinst.

Dermed viser nøgletallet, at skovrejsning og restaurering er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig brik i Danmarks klima-puslespil.

Nøgletal 8: Forstyrrelser, klimarisici og usikkerheder (MRV)

Ingen skov lagrer kulstof i et vakuum. Årlige kulstofbalancer i Danmarks skove kan hurtigt påvirkes af forstyrrelser – både akutte og gradvise. Derfor skal nøgletallet for CO2-optag altid læses sammen med risiko- og usikkerhedsvurderinger samt et robust MRV-system (Monitoring, Reporting & Verification).

1. Hyppigste forstyrrelser og deres kulstofeffekt

Forstyrrelsestype Årlig hyppighed
(1990-2023)		 Gennemsnitligt CO2-tab
(kt CO2-eq / år)		 Primære kulstofpuljer ramt Kommentar
Storme & orkaner 0,9 hændelser/år 450 Overjordisk biomasse, dødt ved Store enkeltårstab (f.eks. ’99, ’13). Genopbygning tager 10-30 år.
Tørke & varmebølger Hver 3-4 år 110 Tilvækst (nedgang), jordrespiration (op) 2018 reducerede nettooptaget med ca. 25 %.
Insektangreb (barkbille, eghveps) Øget siden 2010 90 Stående ved, dødt ved Barkbilleskader efter tørke giver dobbelt-effekt.
Skovbrand 25-30 ha/år* 15 Biomasse, strø- og jordkulstof *Vokser årligt – fire gange flere hændelser end 1990-2000.

Kumulativt reducerer forstyrrelserne det gennemsnitlige nettooptag i perioden 2013-2022 med ca. 15 % sammenlignet med et “business-as-usual” scenarie uden hændelser.

2. Klimarisici: Hvad peger fremskrivningerne på?

  1. Mere vind: Nyere EURO-CORDEX-scenarier estimerer 5-10 % højere vindhastigheder om vinteren 2040-2060, især Vest- og Nordjylland.
  2. Længere tørkeperioder: 20-40 % færre nedbørsdage om sommeren → lavere tilvækst samt flere sekundære skadedyrs­angreb.
  3. Ekstrembrande: Brandrisikoindekset forventes at fordobles i Østdanmark; nålemonokulturer er mest sårbare.
  4. Synergetiske effekter: Kombineret stress giver ikke blot lineære, men multiplicerede kulstoftab.

3. Mrv: Sådan måler vi tab og optag

  • National Forest Inventory (NFI): 2.200 faste prøveflader re-måles hver 5. år. Stormskader registreres som dead standing, wind-thrown eller salvage harvest.
  • Fjernmåling: Sentinel-2 multispektrale serier (10 m) og nationallidar (cirka hvert 4. år) giver vægtet model for kronerhøjde, LAI og biomasse. RADAR (Sentinel-1) til branddetektion.
  • Modelintegration: Danmarks LULUCF Tier-3-model (baseret på CBM-CFS3) assimil­erer NFI + fjernmåling → årlig pixelop­løst kulstofbalance.
  • Verifikation: CO2-flux­tårne (6 sites) og SOILflux kamre bruges som uafhængig stikprøve.

4. Usikkerheder og fejlkilder

Totale usikkerhedsmarginer (95 % konfidens) for 2022-rapporten:

  • Netto kulstofoptag i levende biomasse: ±15 %
  • Dødt ved: ±25 % (storme giver stor varians)
  • Jordpulje: ±30 % (begrænset stikprøvedækning)
  • Høstede træprodukter (HWP): ±10 %

Samlet betyder det, at Danmarks skovsektor kan rapportere et nettooptag på f.eks. 4,8 Mt CO2-eq, men intervallet er 4,1-5,5 Mt.

5. Strategier for robusthed

  1. Diversitet: Art- og aldersblandede bevoksninger halverer stormskade­risiko og øger tørketolerance.
  2. Forebyggende brandlinjer & flisfjernelse i nåleskovsdominerede områder.
  3. Kronefjerning mod barkbiller og hurtig salvage logging inden svampe­angreb accelererer nedbrydning.
  4. Continuously updated MRV: Automatisk Sentinel-2-analyse hver 10. dag forkorter rapporteringslatenstiden fra 24 til 3 måneder.

Bundlinjen: Skovenes CO2-optag er en af de billigste klimavirkemidler Danmark råder over – men værdien kan hurtigt udhules af storme, tørke og skadedyr. Et dynamisk MRV-setup og klimatilpasset skovdrift er nøglen til at sikre, at nøgletallet holder vand – også i et varmere og mere uforudsigeligt klima.

Indholdsfortegnelse

→ Indhold