Er der en gammel mobil i bunden af skuffen, et slidt headset i tasken eller et par udtjente batterier i køkkenskuffen? Så er du langt fra alene. Danskerne producerer hvert år over 100.000 ton elektronikaffald, og selv små fejl i sorteringen kan sende værdifulde metaller direkte på forbrændingen – eller endnu værre: frigive farlige stoffer i naturen.

Elektronikaffald er nemlig ikke bare “skrald”. Det er et miks af sjældne metaller, plasttyper, glas og kemikalier, som kun kan håndteres korrekt, hvis vi afleverer det rigtigt første gang. De gode nyheder? Du behøver ikke være ekspert for at gøre det rigtigt. Du skal blot kende de mest udbredte fodfejl – og det er præcis dem, vi gennemgår her.

I denne guide finder du 10 klassiske fejl, du bør undgå, når du skiller dig af med alt fra gamle laptops og LED-pærer til kabler og køleskabe. Spar dig selv (og miljøet) for fejlsortering, undgå brande forårsaget af løse batterier og hjælp råstofferne tilbage i kredsløbet, hvor de hører hjemme.

Klar til at gøre din næste tur på genbrugspladsen grønnere og mere sikker? Lad os dykke ned i de typiske faldgruber – og hvordan du nemt undgår dem.

Fejl #1: At smide elektronik i restaffaldet eller metalcontaineren

Det kan virke fristende at smide den gamle el-tandbørste eller det udtjente USB-kabel direkte i restaffaldet – men det er en stor miljømæssig og lovmæssig fejl. Elektronik indeholder både værdifulde ressourcer og problematiske stoffer, som kun kan håndteres korrekt, hvis de havner i den særlige elektronikbeholder.

Hvorfor er det så vigtigt?

  1. Forurening af miljøet
    Printplader, loddetin og komponenter kan indeholde tungmetaller som bly, cadmium og kviksølv. Havner de i rest- eller metalaffaldet, risikerer stofferne at lække til jord og grundvand.
  2. Brandsikkerhed
    Batterier – især lithiumbatterier – kan kortslutte og antænde brand, hvis de presses eller knuses i en skraldebil eller metalcontainer.
  3. Tab af kritiske råstoffer
    Guld, kobber, palladium og sjældne jordarter kan udvindes igen, men kun hvis udstyret ender i det korrekte genanvendelsessystem.
  4. Lovkrav
    Ifølge WEEE-direktivet og den danske affaldsbekendtgørelse § 60 er det ulovligt at kassere elektronik i restaffaldet.

Hvad tæller som elektronik?

Må IKKE i rest-/metal Hører til anden fraktion
Alt med ledning eller stik (fx brødrister, headset) Lyspærer & lysstofrør (særskilt lyskilde-fraktion)
Enheder med batteri (fx elektrisk legetøj, e-cigaretter) Glødepærer & halogen (typisk restaffald)
Apparater med printplader (fx fjernbetjeninger, mus) Køl/frys (køle-fraktion pga. kølemiddel)
Småt elektronisk tilbehør (kabler, opladere, stikdåser) Metaldåser, søm & skruer (metalfraktion)

Sådan gør du i praksis:

  • Opsaml dine gamle elektronikdele i en skotøjsæske eller stofpose derhjemme, og tag dem med næste gang, du alligevel besøger genbrugspladsen.
  • Læg udstyret direkte i den mærkede elektronikcontainer. Små apparater under 25 cm kan mange steder også afleveres i detailbutikker.
  • Er du i tvivl? Se efter WEEE-symbolet (den overstrege­de skraldespand) – alt med dette mærke må aldrig blandes med restaffaldet.

Ved at sortere korrekt sikrer du, at farlige stoffer ikke ender i naturen, og at dyrebare materialer bliver genanvendt i nye produkter. En lille indsats med stor effekt!

Fejl #2: At glemme korrekt håndtering af batterier og powerbanks

Små batterier virker harmløse, men de rummer kemi og energi, der kan give både miljøskader og brandfare, hvis de håndteres forkert. Følg derfor disse retningslinjer, når du skiller dig af med batterier og powerbanks:

  1. Fjern løse batterier, inden du afleverer elektronikken.
    Tag AA/AAA-celler, knapcellebatterier, akku­pakker m.m. ud og læg dem i den røde eller grønne batteribeholder på genbrugspladsen eller i supermarkedets retur­boks.
  2. Dæk polerne på alle lithium-batterier og powerbanks.
    • Sæt et stykke klar tape, malertape eller isolerbånd over plus- og minuspolerne.
    • Undgå metal-/dak-bånd, som kan lede strøm.
    • Tapen forhindrer kortslutning under transport og reducerer risikoen for glødbrand.
  3. Lad indbyggede batterier blive i enheden, medmindre du kan fjerne dem sikkert og lovligt.
    Eksempler:
    • Bærbare computere med klik-akku: tag batteriet ud og tapér polerne.
    • Mobiltelefoner med fast limet batteri: aflever hele telefonen i elektronik­containeren – professionelle demonterer den.
    • El-tandbørster og barbermaskiner, som kræver specialværktøj eller bryder garantiplomber: lad være med at bryde dem op.
  4. Sortér efter batteritype, når det er muligt.
    Batteritype Eksempler Afleveres
    Alkaline/Zink-kul AA, AAA, C, D Batteribeholder
    Lithium-ion (genopladelige) Powerbanks, laptop-pakker, el-værktøj Batteribeholder + tapede poler
    Knapcelle (lithium/sølvoxid) Ure, fjernbetjeninger Batteribeholder (evt. i lille pose)
    Bly-syre Nødstrømsanlæg, alarmsystemer På genbrugspladsens bly-batteri fraktion
  5. Transportér batterierne korrekt.
    Saml dem i en tætsluttende plastikpose eller bøtte, så væske­spild, gnister og løse pol-kontakter undgås på vejen til genbrugspladsen.

Rigtig håndtering af batterier betyder, at værdifulde metaller som kobolt, nikkel og bly kan genvindes, mens farlige stoffer ikke ender i naturen – og du mindsker risikoen for brande i skraldebiler og sorteringsanlæg. Brug derfor altid batteribeholderen og husk tapen!

Fejl #3: At overse datasikkerhed på telefoner, computere og lagerenheder

Når du skiller dig af med gamle telefoner, tablets, computere, eksterne harddiske eller USB-nøgler, skal du ikke blot tænke på miljøet – men også på de gigabytes af personlige data, der stadig kan ligge gemt.

Sådan beskytter du dine oplysninger før aflevering:

  1. Lav en fuld sikkerhedskopi
    Telefoner & tablets: Brug sky-tjenester eller lokalt backup-program.
    Computere: Kopiér filer til ekstern disk eller skyen, og verificér at backup’en virker.
  2. Nulstil til fabriksindstillinger
    Find menupunktet “Gendan” eller “Slet alt indhold og indstillinger”. På pc/mac skal du geninstallere styresystemet eller bruge den indbyggede nulstillingsfunktion.
  3. Krypter før du nulstiller
    Aktiver fulddisk-kryptering (BitLocker, FileVault, Android/ iOS-kryptering), så bliver eventuelle resterende data ubrugelige for andre.
  4. Fjern løse kort og dongler
    Tag SIM-kort, SD-kort, USB-dongler og evt. password-nøgler ud og destruér eller genbrug dem separat.
  5. Log ud af online-tjenester
    Fjern enheden fra “Find min iPhone/Android”, Microsoft-konto, Google-konto m.fl. så den ikke længere er bundet til dig.
Enhed Husk især Hvor afleveres lagermediet?
Smartphone / tablet Krypter + fabriksnulstil, fjern SIM/SD Elektronikskrot eller butiksretur
Bærbar / stationær pc Slet disk, overskriv eller knus fysisk ved defekt Genbrugsplads – sikker datasletning
Ekstern harddisk / USB-nøgle Overskriv med nulstillings-software eller mekanisk destruktion Elektronikcontainer (småt el)

Hvad hvis enheden er defekt?
Skærmbeskadigede telefoner eller “døde” harddiske kan stadig indeholde læsbare data. Flere kommunale genbrugspladser har sikker destruktion af lagermedier: du afleverer disken separat, hvorefter den forsegles og sendes til certificeret shredder. Spørg personalet efter “datasikker kasse” eller “indlukket tønde”.

Er der ingen lokal ordning, kan du selv bore et par huller gennem harddiskens plader eller klippe flash-chips over – men brug altid værnemidler, og vær opmærksom på, at fysiske metoder først er sidste udvej, når software-sletning ikke er mulig.

Tip: Se efter WEEE-symbolet med den overstregede skraldespand. Det minder dig om, at udstyret aldrig må i restaffaldet – heller ikke selvom det er fyldt med data.

Ved at følge ovenstående trin sikrer du, at dine private billeder, passwords og personlige oplysninger ikke ender de forkerte steder, samtidig med at metaller og plast kan genanvendes korrekt.

Fejl #4: At skille elektronik ad derhjemme

Det kan virke logisk at “pille guldet ud” af en gammel laptop eller demontere en ødelagt mobiltelefon for at spare plads i skraldespanden – men det er en af de farligste fejl, du kan begå, når du sorterer elektronikaffald.

Hvorfor er diy-adskillelse et problem?

  1. Lithium-batterier kan punktere eller kortslutte
    Når du forsøger at lirke et indbygget batteri ud, risikerer du at beskadige den tynde cellestruktur. Det kan føre til termisk runaway – i hverdags­ tale: brand og røgudvikling på få sekunder. Genbrugsanlæg har brandsikret udstyr og uddannede medarbejdere til netop den opgave.
  2. Kølemidler og kviksølv kan slippe ud
    Skiller du et køleskab eller en gammel energisparepære ad, kan du frigive drivhusgasser (HFC’er) eller kviksølvdampe i hjemmet. Én lækage fra et ældre kølemøbel kan udlede samme klimapåvirkning som at køre flere hundrede kilometer i bil.
  3. Genanvendelige materialer ødelægges
    Professionelle anlæg sorterer printplader, metaller og plasttyper meget finere end du kan derhjemme. DIY-adskillelse blander fraktioner, river stikbaner over og ødelægger værdifulde sjældne jordarter, så de ender som restaffald.
  4. Du mister producentansvar og garantiordninger
    Mange producenter tilbyder retur- eller reparations­programmer. Hvis du har skilt produktet ad, bortfalder muligheden for enten gratis reparation eller korrekt recirkulering gennem deres system.

Sådan gør du i stedet

Elektroniktype Gør dette Undgå dette
Smartphones, tablets, laptops Aflever enheden intakt på genbrugspladsen eller i butikken; dæk eventuelt skærmen med et stykke pap under transport. Ikke skrue bagcoveret af for at “høste” batteriet eller RAM-moduler.
Kyl- og fryseskabe Book en storskralds­ afhentning eller aflever på pladsen til køle-fraktionen. Ikke klippe kobberrør eller tømme kompressor­ olie – det er ulovligt og sundhedsskadeligt.
Lyskilder (LED, sparepærer, lysstofrør) Læg hele pæren i den særskilte behold­er for lyskilder. Ikke brække glasset for at få metallet ud – kviksølvdampe kan frigives.
Små husholdnings­ apparater (brødristere, hårtørrere m.m.) Aflever som småt elektronik; fjern kun netledningen, hvis den allerede er løs. Ikke skille varmeelementer og plast fra hinanden – det besværliggør materialesorteringen.

Tip til sikker håndtering før aflevering

  • Luk låger, tape ledninger fast, og læg småenheder i en lukket kasse – så undgår du løse dele under transport.
  • Transportér defekte lithium-batteriprodukter i en ikke-ledende beholder (plastikspand med låg), hvis de er beskadigede.
  • Har du virkelig teknisk snilde? Brug den på reparation fremfor adskillelse – det sparer både ressourcer og penge.

Husk: Ser du det overstrege skraldespands­ ikon (WEEE-symbolet) på produktet, er det et klart signal om, at hele enheden skal til miljø­korrekt behandling. Aflever altid elektronik samlet – både for din egen sikkerhed og for miljøets skyld.

Fejl #5: At blande særlige fraktioner som lyskilder, blæk/toner og kølemøbler

Elektronikaffald er ikke én ensartet masse. Visse produkter indeholder stoffer, der kræver helt særlige indsamlings- og behandlingsmetoder for at undgå miljø- og sundhedsrisici. Når du blander disse fraktioner med almindeligt elektronik, kan du:

  • beskadige andre genstande på genbrugspladsen,
  • forårsage læk af farlige kemikalier (fx kviksølv eller kølemiddel), og
  • forhindre effektiv genanvendelse af værdifulde materialer.

Sådan sorterer du de tre vigtigste specialfraktioner korrekt

Produkt­type Hvad indeholder den? Korrekt fraktion Tip før aflevering
Energisparepærer & lysstofrør Op til 5 mg kviksølv + fosforpulver Særskilt lyskilde-container (ofte en lukket kasse eller rørholder) Læg pærerne forsigtigt i beholderen, aldrig i poser der kan gå i stykker. Undgå at knuse dem.
LED-pærer & LED-rør Elektronikprint + små mængder tungmetaller Samme lyskilde-container som ovenfor, men som LED-sektion hvis pladsen har opdelt beholderne Behold evt. papemballagen på under transport for at mindske brud.
Gløde- & halogenpærer Glas & wolfram (uden farlige stoffer) Typisk restaffald (tjek lokale regler) Putter du dem i elektronik- eller glascontaineren, bliver de ofte frasorteret og kasseret alligevel.
Blækpatroner & toner­kassetter Farvepulver/blæk (kan være kræftfremkaldende) + plast Særskilt blæk/toner-fraktion Pak patroner i en tætlukket pose eller original æske for at undgå spild af pulver.
Køleskabe, frysere & andre kølemøbler Kølemidler (fx CFC, HCFC, HFC eller isobutan) + PU-skum + kompressorolie Køle/­fryse-fraktion Tøm skuffer og hylder for mad & is. Tap ikke kølemidlet selv – det håndterer modtageranlægget.

5 hurtige huskeregler

  1. Læs piktogrammerne på genbrugspladsen – lysstofrør og LED har ofte et lyspærer-symbol, mens patroner vises med en printer-ikon.
  2. Aflever altid lys i hele rør eller pærer; knuste rør udsender kviksølvdampe.
  3. Saml dine patroner og tonere i en lukket pose – så hjælper du personalet med at undgå sort støv.
  4. Brug kommunens storskraldsordning til køl/frys, hvis du ikke har mulighed for at transportere apparatet selv.
  5. Er du i tvivl? Spørg plads­personalet i stedet for at gætte – forkerte fraktioner koster ressourcer og kan udløse ekstra gebyr for kommunen.

Ved at holde disse specialfraktioner adskilt sikrer du, at farlige stoffer bliver håndteret ansvarligt, mens de genanvendelige materialer – glas, metaller og plast – kan indgå i nye produkter uden at belaste miljøet. En lille ekstra indsats, men en stor gevinst for både natur og klima.

Fejl #6: At glemme kabler, opladere og tilbehør

Ledninger og løst tilbehør kan hurtigt hobe sig op i skuffer og flyttekasser, og når vi endelig rydder ud, ryger de desværre ofte i den forkerte container. Men alle dele, der har ledning, stik, printplade eller indbygget elektronik, hører til i elektronikaffaldet – også selvom de er små eller defekte.

Typiske genstande, du ikke må smide i rest- eller metalaffaldet

  • USB-, HDMI-, netværks- og antennekabler
  • Opladere, strømforsyninger og småadaptere (telefon, laptop, kamera m.fl.)
  • Høretelefoner, headsets og earbuds
  • Fjernbetjeninger, game-controllere og TV-bokse
  • Mindre tilbehør med printplader som fx kortlæsere, USB-sticks og dongles

Derfor er korrekt sortering vigtig

Løse kabler og opladere indeholder kobber, aluminium, sjældne jordarter og plasttyper, som kan genanvendes, hvis de indsamles rigtigt. Ender de i restaffaldet eller metalcontaineren, går materialerne tabt, og der er risiko for, at printplader med flammehæmmere eller småbatterier bliver brændt i stedet for genindvundet.

Sådan gør du

  1. Saml og bundt
    Rul kabler pænt sammen og fastgør dem med en snor eller elastik. Det forhindrer, at de filtrer sig ind i andet affald og letter sorteringen på genbrugspladsen.
  2. Brug en pose eller kasse
    Opbevar alt løst elektroniktilbehør i en genlukkelig pose eller skotøjsæske, til du skal aflevere det. Skriv gerne “Småt elektronik” udenpå.
  3. Aflever i rette beholder
    På de fleste genbrugspladser findes en “Småt elektronik”-container eller en særlig åbning til ledninger og tilbehør. Er du i tvivl, spørg personalet.
  4. Undgå forveksling med metalaffald
    Selv om kabler indeholder metal, regnes de ikke som “skrotjern”. Metalaffaldet går ofte direkte til omsmeltning, og plastisoleringen vil da blive afbrændt unødigt.

Bonus-tip: Reducér kabel-rodet

Næste gang du køber elektronik, så overvej om du har brug for ekstra kabler eller opladere. Mange enheder kan oplades med samme USB-C-lader eller styres fra en app i stedet for med en fjernbetjening. Færre kabler sparer både ressourcer og plads i skuffen.

Fejl #7: At kassere brugbar elektronik i stedet for at genbruge

Hvert kilo elektronik, du genbruger i stedet for at skrotte, sparer både de råmaterialer, der skulle udvindes, og den energi, der skulle bruges til at producere nyt udstyr. Før du stiller apparatet ved elektronikcontaineren, så spørg dig selv: Kan det stadig gøre nytte et andet sted?

Sådan giver du din elektronik et nyt liv

  1. Reparer før du kasserer
    Skift batteriet i din smartphone, opgrader harddisken eller skærmen på din bærbare, eller udskift ørepuderne på hovedtelefoner. Tjek Repair Caféer, gør-det-selv-vejledninger på nettet eller spørg en autoriseret reparatør.
  2. Donér eller giv videre
    Velfungerende enheder er guld værd for velgørende organisationer, skoler eller familie og venner, der ikke har brug for det nyeste udstyr. Mange kommunale genbrugspladser har afhentningshylder, hvor ting kan stilles gratis.
  3. Sælg brugt
    Brug danske platforme som DBA, Marketplace eller Reshopper. En solgt laptop eller telefon gør både køber og planeten glad, og du får lidt penge retur.
  4. Byt eller del
    Kig efter byttegrupper på sociale medier eller fysiske byttecentraler. Nogle biblioteker og makerspaces tilbyder endda udlån af værktøj og elektronik, så flere kan dele én ressource.

Husk datasikkerheden – Hver gang enheden skifter hænder

Trin Hvorfor
Backup dine filer Sikrer, at vigtige fotos, dokumenter og kontakter ikke går tabt.
Nulstil til fabriksindstillinger Fjerner personlige apps, konti og tilpassede indstillinger.
Kryptér og/eller overskriv lageret Gør det svært at genskabe slettede data på harddiske og SSD’er.
Fjern SIM- og hukommelseskort Undgår lækage af kontakter og følsomme beskeder.

Er enheden defekt, men datamediet velfungerende, kan du overveje at afmontere harddisken og opbevare eller destruere den separat. Flere genbrugspladser tilbyder sikker makulering mod et lille gebyr.

Ved at prioritere reparation, donation og videresalg bidrager du direkte til en cirkulær økonomi, hvor elektronik udnyttes fuldt ud, før det ender som affald. Næste gang du står med en gammel gadget i hånden, så tænk: Kan den få et nyt hjem – eller et nyt liv?

Fejl #8: At overse producent- og butiksreturordninger

Det er spild af både tid og ressourcer at køre til genbrugspladsen, hvis producenten eller butikken allerede har en lovpligtig ordning klar til dig. EU’s WEEE-direktiv (elektronikaffaldsdirektivet) betyder nemlig, at forhandlere og producenter har det fulde ansvar for at tage deres produkter retur – helt gratis for forbrugeren.

Returkanal Hvad kan afleveres? Pris / Betingelser
0:1-ordningen
(Småt elektronik ≤ 25 cm)
Mobil­telefoner, tastaturer, el-tandbørster, kabler m.m. Gratis retur uden nyt køb i butikker > 400 m²
1:1-ordningen
(Ved køb af nyt)
Tilsvarende produkt: køleskab for køleskab, tv for tv osv. Butikken skal tage det gamle med – også ved onlinehandel (hentning kan kræve tidsbestilling)
Producent-take-back Nogle mærker tilbyder egen opsamling af fx printerpatroner, batterier og telefoner Typisk gratis, ofte med forudbetalt returlabel
Kommunal henteordning Småt/stort elektronik, afhængigt af kommune Ofte gratis eller inkluderet i renovationstaksten – book afhentning online

Sådan gør du:

  1. Spørg i butikken – de skal oplyse dig om returmulighederne. Kig efter WEEE-logoet ved kassen.
  2. Ved onlinekøb: Tjek bestillingsflowet eller ordrebekræftelsen for “tag-med-retur”. Vælg afhentning, hvis du ikke har plads i bilen.
  3. Pak sikkert (se Fejl #9): tape batteripoler, beskyt skærme og fjern væsker.
  4. Aflever eller stil klar til afhentning. Få gerne en kvittering, hvis du afleverer i butikken.
  5. Tjek kommunen hvis butikken er langt væk: Mange kommuner tilbyder storskrald eller genbrugsbil, der henter elektronik ved din adresse.

Bonus: Nogle kæder giver rabatkuponer eller bonuspoint, når du afleverer udtjent udstyr hos dem. Det kan gøre den rigtige bortskaffelse både nem og økonomisk attraktiv.

Ved at udnytte returordningerne sikrer du, at apparaterne ender i det autoriserede genanvendelsessystem, hvor værdifulde metaller bliver genvundet, og farlige stoffer håndteres korrekt – uden at du behøver løfte mere end et par klik eller en kort tur til butikken.

Fejl #9: At pakke og transportere forkert

Uanset om du kører forbi genbrugspladsen, eller om elektronikaffaldet bliver afhentet hjemme hos dig, er den rigtige indpakning afgørende for både sikkerhed og genanvendelighed. Forkert transport kan resultere i ødelagte skærme, lækage af blæk eller – i værste fald – brand i beskadigede lithiumbatterier.

  1. Skærme, tablets og TV
    Pak glasflader ind i blødt materiale (håndklæder, tæpper, bobleplast) og sæt dem på højkant som nye fladskærme leveres. Anbring dem i bilen sidst, så de ikke bliver klemt.
  2. Fastgør løse dele
    Fjern eller tapér løse standere, fjernbetjeninger, harddiske mv. Løse ledninger kan vikle sig ind i andre genstande og rive stik eller printplader i stykker.
  3. Lækagesikring af apparater
    • Tøm vand fra kaffemaskiner, dampstrygejern, isterningemaskiner, luftfugtere og lignende.
    • Fjern toner- og blækbeholdere fra printeren, eller lås printhovedet ifølge brugsanvisningen.
  4. Pose til blæk og toner
    Læg patroner, tonerkassetter og farvebånd i en tæt plastpose. Derved undgår du farvespild i bagagerummet og på genbrugspladsen, og personalet kan nemt flytte posen til den korrekte fraktion.
  5. Håndtering af batterier og powerbanks under transport
    Lithiumceller er brandfarlige ved deformation. Placer dem øverst i kassen eller i en separat beholder, så tunge genstande ikke presser eller punkterer dem. Dæk polerne med tape og undgå metalværktøj i samme kasse.
  6. Stabl rigtigt i bilen eller traileren
    Tungt elektronik (fx mikroovne, højttalere) nederst – aldrig oven på skærme eller batterikasser. Brug stropper, så ingenting kan rulle under kørslen.

Enkel huskeregel: “Tungt nederst, skrøbeligt øverst – og alt farligt isoleret.” På den måde ankommer alt sikkert til indsamlingsstedet og kan genanvendes uden ekstra omkostninger for miljøet.

Fejl #10: At ignorere lokale sorteringsregler og symboler

Elektronikaffald er én af de fraktioner, hvor der kan være størst forskel fra kommune til kommune. Hvis du blindt antager, at reglerne er de samme overalt, risikerer du både fejlsortering og bøder – og i værste fald at farlige stoffer slipper ud i miljøet. Brug derfor altid den lokale anvisning som første rettesnor.

Tjek disse tre kilder, før du afleverer:

  1. Kommunens sorterings­vejledning: Find den på kommunens hjemmeside, i “Affalds-appen” eller via affalds­kortet.dk. Her står, om fx LED-pærer skal i elektronik eller egen lyskilde­fraktion.
  2. Piktogrammerne på beholdere og skilte: Danmark har (næsten) ensartede farver og ikoner, men enkelte kommuner bruger stadig egne varianter. Er du i tvivl, så spørg personale eller scan QR-koden, der ofte sidder ved containeren.
  3. Butik- eller producentordninger: Nogle kæder har egne returspande til batterier, toner eller småelektronik. De må kun modtage de fraktioner, der er godkendt i den pågældende kommune.

Forstå symbolerne

Symbol Navn Betydning i praksis
🚫🗑️ WEEE-symbolet (overstreget skraldespand) Produktet må aldrig i restaffald. Skal afleveres som elektronik – enten hos forhandler eller på genbrugsplads.
🔋 Batteri-piktogram Løse batterier og akkumulatorer i batteribeholdere – ikke i elektronikcontaineren.
💡 Lyskilde-piktogram Kvik­sølvholdige lysstofrør/ sparepærer og LED skal typisk i lyskilde-fraktion; glødepærer i restaffald. Tjek lokalt!
❄️📺 Køl & Frys / Skærme Store apparater med kølemiddel eller skærm skal på specifik plads, ofte med adgangskontrol pga. miljøfarlige gasser.

Typiske lokale forskelle

  • LED-pærer: Nogle kommuner samler dem med andet elektronik, andre har egen “Lyskilder”-container.
  • Småt elektronik: Kan gå i rørformede kuber på gaden, en særlig grøn kasse ved husstanden eller kun på genbrugspladsen.
  • Indbyggede lithiumbatterier: Nogle pladser kræver, at du afleverer dem i “Farligt affald”, andre accepterer dem i almindelig elektronikbur.
  • Henteordninger: Flere storbyer tilbyder “Storskrald” eller “Miljøbil”, hvor borgeren blot skal bestille afhentning – på landet skal du ofte selv køre.

Hurtig tommelfingerregel

Ser du WEEE-symbolet → brug altid den elektronik-fraktion eller en godkendt returordning. Derfra er næste skridt at tjekke, om kommunen har ekstra krav (fx separat lys- eller batterisortering).

Ved at respektere de lokale regler sikrer du, at:

  • Tekstiler, plast og metaller bliver genanvendt med maksimalt udbytte.
  • Farlige stoffer som kviksølv, PCB og kølemidler ikke ender i naturen.
  • Kommunen undgår ekstraomkostninger – hvilket i sidste ende kan holde affaldsgebyret nede.

Et sidste tip: Tag et foto af skiltet ved containeren næste gang du er på pladsen. Så har du altid den lokale piktogram­guide i lommen, når du rydder op derhjemme.

Indhold