En klimafremskrivning er et skøn over fremtidige udledninger under bestemte forudsætninger. Den er hverken en garanti for målopfyldelse eller en vejrudsigt. Usikkerhederne handler blandt andet om priser, teknologi, biologiske processer og om, hvor hurtigt vedtaget politik bliver omsat til virkelighed.
Her er syv områder, der er vigtige, når man læser danske fremskrivninger. De kan påvirke hinanden og skal derfor ikke behandles som uafhængige tal, der blot kan lægges sammen.
1. Politik og implementeringstempo
Klimastatus og -fremskrivning tager udgangspunkt i vedtaget politik efter udgivelsens afgrænsning. Et politisk mål er ikke i sig selv et gennemført virkemiddel, og en offentliggjort ambition skal ikke forveksles med en vedtaget regel.
Selv når en ordning er besluttet, kan tilladelser, anlæg og faktisk anvendelse tage længere tid end antaget. Det er en implementeringsrisiko inden for fremskrivningen. En senere politisk ændring er et andet spørgsmål, som kræver et nyt beregningsforløb.
2. Teknologiernes modenhed og skalering
Et anlægs annoncerede kapacitet er ikke det samme som realiseret produktion eller CO2-reduktion. Investering, finansiering, leverancer og driftsstart skal hænge sammen. For CCS er det eksempelvis hele kæden fra fangst til transport og varig lagring, der skal fungere.
Klimarådet har i sin kommentering af KF26 fremhævet, at ændrede forventninger til CCS-udbuddet påvirkede 2030-skønnet. Det illustrerer forskellen mellem teknisk potentiale og reduktioner fra konkrete projekter.
3. Efterspørgsel, adfærd og effektivisering
Hvor mange elbiler, varmepumper og datacentre der kommer, påvirker både brændselsforbrug og elbehov. Antagelser om anvendelse og belægning kan være lige så afgørende som antallet af installerede anlæg.
AF26s datacenternotat viser et konkret eksempel: nye antagelser om Danmarks andel af et europæisk marked giver et andet langsigtet skøn end en mere direkte videreførelse af projektpipelinen. Sådanne revisioner er ændret viden og metode, ikke nødvendigvis en allerede indtruffet fysisk reduktion.
4. Landbrug og kulstoflagre
Biologiske udledninger og optag afhænger af mange lokale processer. Husdyrbestand, gødning, vandstand, jordkulstof og skovtilvækst kan alle påvirke beregningen. Usikkerhed om en emissionsfaktor skal holdes adskilt fra usikkerhed om fremtidige aktiviteter.
Klimarådet har blandt andet peget på optimistiske forudsætninger for lavbundsudtagning og skovrejsning i KF26. En planlagt hektar er ikke nødvendigvis et færdigt projekt med den antagne klimaeffekt i målåret.
5. Vejr og naturvariation
Vind, nedbør og temperatur påvirker energiforbrug, produktion og biologiske processer. Derfor kan et enkelt år afvige fra et langsigtet beregningsforløb. Valget af vejrår og behandlingen af udsving skal fremgå af den relevante model.
Vejrfølsomhed er ikke det samme som usikkerhed om en varig klimatrend. Et vindstille år kan ikke alene bevise, at en langsigtet havvindforudsætning er forkert. Flere vejrforløb kan bruges til at undersøge, hvor følsomt resultatet er.
6. Internationale forhold og regnskabsgrænser
Energi- og råvarepriser samt handel påvirker danske virksomheders valg. Klimaeffekter skal samtidig placeres i det rigtige regnskab. Territorialudledninger og udledninger fra dansk forbrug har forskellige afgrænsninger.
Global Afrapportering medregner udenlandske udledninger til dansk forbrug og udelader produktion til eksport fra selve forbrugsaftrykket. Man kan derfor ikke lægge hele importens emissioner oven i territorialtallet. En solgt oprindelsesgaranti flytter heller ikke fysisk dansk produktion eller dens udledning til et andet territorium.
7. Data, modeller og usikkerhedsfortolkning
Historiske emissionsopgørelser revideres, når data og metoder forbedres. Sammenlign udviklingen inden for en konsistent version. Usikkerheden på et absolut emissionsniveau er ikke nødvendigvis den samme som usikkerheden på ændringen fra basisåret.
En følsomhedsanalyse viser virkningen af ændrede antagelser. Den er ikke automatisk et statistisk konfidensinterval eller sandsynligheden for at nå et mål. Se efter, hvilke antagelser der er ændret, og hvordan afhængigheder mellem sektorer behandles.
En brugbar vurdering forklarer både hovedforløbet, de væsentlige risici og mulige alternative forløb. Klimarådet har efterlyst mere systematisk arbejde med netop dette, så behovet for supplerende handling kan vurderes bedre.